Klubuddannelse - De nye ungdomspædagoger

Danmark har fået sine første rigtige ungdomspædagoger. Det skete den 14. oktober, da 17 klubfolk efter godt to års studier på akademiuddannelsen i ungdomspædagogik på Ballerup Seminariet fik papir på deres praksis. Da de i september 2003 satte sig på skolebænken, havde de allerede arbejdet med deres fag i københavnske klubber i op til 13 år, og det var en stor tilfredsstillelse for de erfarne studerende endelig at få eksamensbeviset.

"Det er fedt at få papir på den uddannelse, jeg jo har, og den pædagogik jeg har tillært mig gennem mange års erfaringer med unge," siger 38-årige Søren Beha, musikmedarbejder i den integrerede institution Store Vigerslevgård i Valby.

De 17 nye ungdomspædagoger er de første af deres slags, men bare på Ballerup Seminariet i CVU-Stork regi er yderligere 100 klubfolk i gang med akademiuddannelsen i ungdomspædagogik. Også fra Jysk Center for Videregående Uddannelse (JCVU) i Risskov og fra CVU-Vest i Esbjerg vil der i de kommende år udklækkes flere ungdomspædagoger. 

Konsulent i BUPL Pauline Ansel-Henry sidder med i styregruppen, der har udarbejdet og etableret uddannelsen. Hun har store forventninger til de nye ungdomspædagoger.

"Jeg forventer, at de studerende lærer at se mere nuanceret og reflekteret på ungdomsproblemerne, end hvis de ingen uddannelse havde," siger hun.

"Mange klubfolk uden uddannelse er rigtig dygtige i forvejen, og det er ikke målet, at tage det, de kan, fra dem. Målet med mere uddannelse er at opkvalificere dem og give dem nogle redskaber, så deres reflektioner over det, de gør, ikke kun bliver reflekteret i deres egen praksis, men i noget teori og noget uden for dem selv," siger hun.

"Men uddannelse handler også om mere end teori, den giver et fælles sprog med kollegaerne, og ikke mindst er den kulturbærende i forhold til, hvordan vi taler til og er sammen med større børn og unge," siger hun, og håber, flere kommuner vil give ansatte mulighed for at tage uddannelsen.



Bedre uddannelse. Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik er en afløser for den gamle klubuddannelse, der blev nedlagt, da VK-regeringen i 2002 satte den på dødslisten over overflødige råd og nævn (Se Børn&Unge nummer 3 og 12/2003). Pauline Ansel-Henry mener, at akademiuddannelsen ruster ungdomspædagogerne langt bedre, end den gamle uddannelse gjorde.

"Den er bredere, og der er mere gods i den, og i og med kravene til pædagogerne bliver større, må pædagogerne blive dygtigere," siger hun og kalder den gamle klubuddannelse noget navlepillende. 

"På klubuddannelsen uddannede især klubfolk andre klubfolk, og det kvalificerede området på mange måder. Men det betød også, at klubområdet havde en tendens til at lukke sig om sig selv, og man syntes ikke, man kunne bruge erfaringerne fra de mange andre steder, hvor der arbejdes med unge," siger Pauline Ansel-Henry.

Hun håber, at den nye uddannelse vil åbne op for et større samarbejde og erfaringsudveksling omkring det arbejdsfelt, der hedder større børn og unge. Hun ser en fordel i, at akademiuddannelsen ligger placeret i CVU-regi.

"Den tætte kobling til seminarierne, og det at underviserne er seminarielærere, betyder, at noget af den viden, der ligger i CVU'erne, kan smitte af på området," siger hun.



Respekt. Den gamle klubuddannelse gav i alt tre måneders uddannelse, hvorimod akademiuddannelsen samlet set giver den studerende et års studier i ryggen. Pauline Ansel-Henry mener, at uddannelsen ikke bare vil opkvalificere ungdomspædagogernes arbejde, men også få betydning for klubfolkets løn og anseelse.

"BUPL har haft problemer med at forhandle løn for de klubuddannede. Når vi gik til forhandlingsbordet, ønskede arbejdsgiverne at sidestille de klubuddannede med ikke-uddannede. Det er de ikke, men de, der har taget den gamle klubuddannelse, har faktisk mindre uddannelse end en studerende på Pædagogisk Grunduddannelse (PGU)," siger hun, og påpeger at der er tradition for at ansætte klubmedarbejdere uden pædagogisk uddannelse.

Det kan være mekanikere, musikere og andre, som kan et værkstedsfag, der interesserer de unge. 

"Men udviklingen er, at flere og flere klubber ansætter uddannede pædagoger, fordi kravene til det pædagogiske arbejde bliver højere," siger hun og og understreger vigtigheden af uddannelse.

"Det giver klubfolkene respekt, og det giver dem et vigtigt papir på, at de kan noget, som andre ikke kan. Kommunerne ligger jo på lur for at sige, hvorfor er det ikke bare nogle ikke-uddannede, der klarer det her? Hvis mange klubmedarbejdere er enten ikke-uddannede eller har det, der svarer til en AMU-uddannelse, så vil klubberne have svært ved at argumentere for, hvorfor det ikke bare er spejdere og fodboldtrænere, der skal tage sig af deres opgaver," siger hun.

Undersøgelser viser dog, at forældre ikke vil have hvem som helst til at passe deres børn. Og det lader til, at Københavns Kommune har forstået, at forældre kræver engageret og kvalificeret personale. Kommunen har nemlig valgt at betale uddannelsen for 15 af de 17 nye ungdomspædagoger fra Ballerup Seminariet. 

"Det er en prioritering, vi har valgt, fordi der i disse år sker en masse på klubområdet, og det er derfor vigtigt, at personalet er i stand til at klare opgaverne," siger Merete Papapetros, udviklingskonsulent i Københavns Kommune.

Hun anerkender betydningen af kvalificeret personale.

"Pengene rækker til endnu et hold studerende, altså 30 i alt, og vi vil da overveje at sende flere afsted. Det kan være billigere i det lange løb, at have veluddannet personale, end risikere at tabe unge på gulvet," siger hun.

Vil lønnen også følge med opkvalificeringen?

"Det håber jeg da," siger hun.

Hun håber også, at de studerende vil bruge deres et-årige akademiuddannelse som springbræt til en pædagogisk diplomuddannelse. 





Ny uddannelse



• Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik kvalificerer til at arbejde med større børn og unge. Man lærer at kombinere pædagogisk erfaring med relevant teori samt at varetage ledelsesmæssige opgaver.

• Uddannelsen henvender sig til medarbejdere i fritids- og ungdomsklubber, opholdssteder, amtslige og kommunale institutioner med unge, opsøgende medarbejdere, SSP-medarbejdere samt øvrige faggrupper, som arbejder med børn og unge i hverdagen. Der kræves mindst to års relevant erhvervserfaring samt adgangsgivende uddannelse.

• Uddannelsen varer samlet et år, og forløber over 2-3 år, hvor du kan kombinere uddannelse og job.

• Uddannelsen udbydes af CVU-Stork i Ballerup, af CVU-Vest i Esbjerg og af JCVU i Risskov.

• Uddannelsen består af seks moduler af hver 10 ECTS-points. De seks moduler er: pædagogisk praksis, pædagogisk sociologi, pædagogisk antropologi, pædagogisk psykologi, specialeforløb og afgangsprojekt. Uddannelsen er adgangsgivende til relevante diplomuddannelser.

• Et modul koster cirka 4.500 kroner. Du kan søge statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

• Ansøgningsfrist er 1. juni 2006 for studiestart september 2006. Ballerup Seminariet starter et særligt hold op allerede til forår med undervisning en dag om ugen.

Kilder: www.vidar.dk www.ungdomspaedagog.dk (linket fungerer ikke længere) og webklip i Børn&Unge nummer 43/2004.





Tommy Sørensen, 38 år, souschef i Haunstrupgård Fritids- og Ungdomsklub, København. Oprindeligt læreruddannet.

Hvorfor er du havnet på den her uddannelse?



"Da der kom et alternativ til den gamle klubuddannelse, som var lidt rusten, syntes jeg, det lød spændende. Især det med en uddannelse, der satser på viden om de 10-18-årige.".

"Jeg er fra en privat klub, og da der blev ledige pladser på det hold, Københavns Kommune betalte, tog jeg imod tilbuddet.".

Hvad er det bedste, du har fået ud af uddannelsen?

"Som mangeårig praktiker har det bedste været at blive bevidst om, hvad det er, jeg hele tiden har gjort, og hvad der virker. Det er teorierne, der har sparket bagdel."

Tror du, du vil videreuddanne dig?

"Det vil jeg absolut. Jeg har allerede søgt ind på diplomlederuddannelsen."





Boas Segel, 26 år, musikmedarbejder i Rymarksvænge Aktivcenter, København. 

Hvad er det bedste, du har fået ud af uddannelsen?



"Det er at forstå, hvorfor det er, man gør, som man gør. Og hvorfor ens chef synes, det var en god ide. Man får mere indsigt i, at der er et formål med det."

Vil du videreuddanne dig?

"Ja, men jeg tror ikke, det bliver diplomuddannelsen. Nu skal jeg lige have mit bevis her."





Annika Andersen, 26 år, klubmedarbejder i Præstevængets Fritidscenter, København.

Hvilken forskel gør det, at du kan kalde dig ungdomspædagog?



"Jeg har fået flere kompetencer og kan tage et større ansvar. Nu bliver det mig, der skal være med til at lave alt det skriftlige til forvaltningen. Jeg har lært at sætte ord på alle de ting, man før gjorde automatisk."

Kunne du tænke dig at læse videre?

"Jeg har tænkt mig at læse videre til terapeut. Men nu skal jeg først prøve kræfter med alt det nye, jeg har lært. Min arbejdsplads glæder sig til at få mig tilbage. De har måttet undvære mig i lange perioder de sidste to år, det har været svært at finde vikarer til så korte forløb."







Modstand mod ny viden



Center for Ungdomsforskning (CeFU) har for Københavns Kommune gennemført en evaluering af akademiuddannelsen i ungdomspædagogik på det hold, hvor Københavns Kommune har finansieret 15 ud af 17 studerende. Rapporten bygger på fokusgruppeinterview med de 13 studerende på det såkaldte "københavnerhold" fra Ballerup Seminariet. Evalueringen er generelt meget positiv. Men de studerendes kommentarer giver også et billede af problemer, der opstår, når noget personale får en uddannelse, andre ikke har. Her københavnerholdets kommentarer:

• "Jeg er blevet bedt om at tie stille på et personalemøde. Stemningen var sådan, nå, du er godt nok blevet studerende! I klubberne er man enten uuddannet eller klubuddannet (...) de er kede af, at de ikke har fået den samme uddannelse (...), så de er negative". 

•"(...) folk de bryder sig ikke om at blive rykket ud af deres vanetænkning, jeg får en faglighed oven i hatten, så jeg bliver nødt til at rykke mig (...)".

•"Det er, fordi vi ikke har nogen vikarservice, så de andre skal løbe stærkere, hvis man er væk".

•"Det har været fint for mig, men jeg er også højt i hierarkiet. (...) Man bliver nødt til at have følehornene ude, hvis man skal bruge det, man har lært i hverdagen".



Til trods for kollegernes skepsis, føler de studerende selv, at de har fået meget med hjem:

•"Vi lærer at være mere åbne her (på skolen, red.). Jeg har nok altid gået med skyklapper på og ikke troet, at vi kunne gøre det bedre, end vi gjorde".

•"Det er sundt at finde ud af, at der er andre måder, at løse de samme problemer på".

•"Det er rart at se, at de unger, som den ene klub ikke kan styre, de fungerer på den anden side af gaden. (...) Derved har jeg lært, at man kan nå alle. Det har jeg lært ved at snakke med de andre her på skolen".

•"Der opstår en historik i klubben, som er forskellig fra de andre. Når man er i sin egen klub, har man toptunet styr på det hele, og det har de andre også. Hvordan hænger det sammen? Det har været spændende at diskutere".



Et workshopforløb på uddannelsen, hvor de studerende skulle holde et oplæg for deres kolleger ude i klubberne om et fagligt og relevant emne, viste, at det kan lade sig gøre at få den nye viden formidlet videre til de medarbejdere, der i starten var skeptiske.

•"De studerende blev en ressource. Mange af dem konkluderede efterfølgende (efter workshopforløbet, red.), at deres kolleger, ligesom dem selv, længe havde haft et uudtalt behov for ny viden (...). Den usikkerhed og afstandtagen, de studerende havde fornemmet blandt kolleger i forbindelse med deres uddannelsesforløb, forsvandt," står der i CeFu-rapportens konklusion på workshopforløbet.