Karen Ellemann: Ingen gaver til børnene

Ikke flere penge til børnene. Sådan var budskabet fra Venstres Karen Ellemann, da Børn&Unge i anledning af hendes tiltrædelse mødte hende på ministerkontoret i sidste uge.

Pædagogerne skal heller ikke forvente støtte til kravet om højere i løn fra den tidligere folkeskolelærer, der for få uger siden blev udpeget som ny indenrigs- og socialminister. Samtidig kan kommunerne se langt efter en hjælpende ministerhånd i forbindelse med udgifterne til de nye kostordninger i daginstitutionerne.

Danskerne har fået en ny liberal indenrigs- og socialminister, der går ind for flere private daginstitutioner, og som lader det være op til kommunerne selv at få deres budgetter til at hænge sammen.

Mindst otte danske kommuner har i den seneste tid genåbnet deres 2009-budgetter for at spare på børne- og ungeområdet. Alligevel mener Karen Ellemann ikke, at der skal tilføres flere penge til børnene og de unge.

"Der er aldrig blevet brugt så mange penge på området som nu, og løsningen på problemerne er ikke blot at sige 'vi må have nogle flere penge'. Jeg mener helt oprigtigt, at udgifterne har nået et niveau, hvor jeg har svært ved at se, at vi har mulighed for at bruge flere penge," siger hun.

Derfor får pædagogernes krav om højere løn heller ikke støtte fra ministeren. Hun påpeger, at pædagogerne har fået mere i lommen i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2008 og regeringens skattereform.

"Jeg er sikker på, mange pædagoger godt kan se, at det er blevet bedre på lønsedlen. Og at det bliver endnu bedre i forbindelse med skattereformen," siger hun.



I stedet for at tilføre området flere penge vil Karen Ellemann skaffe ekstra ressourcer ved at afbureaukratisere børne- og ungeområdet. Som et led i afbureaukratiseringen har regeringen blandt andet lanceret udfordringsretten, som skal give pædagogerne mulighed for at komme med forslag til effektiviseringer af arbejdsgangen i daginstitutionerne.

"Skrivebordet bugner med gode forslag til, hvordan vi kan sammensætte hverdagen, så bureaukrati ikke æder tiden til kerneopgaven. Og jeg forventer, at vi rent faktisk kan gå ind og foretage justeringer," lyder det fra indenrigs- og socialministeren.



Penge tabt på dyre anbringelser. Karen Ellemann efterlyser fokus på håndteringen af sager med udsatte familier. Hun foreslår mere gennemgribende indgreb end de anbringelser, som ofte anvendes i dag.

"Vi bruger horribelt mange penge på anbringelser, der ikke skaber hele mennesker, som kan tage vare på sig selv," siger hun.

Hun påpeger, at man skal sætte barnets tarv over moderens ønsker.

"Man skal have modet til at sætte ind og sige 'nej, vi skal have en tvangsbortadoption her'. Vi skal skabe en stabil opvækst for et barn, som ikke skal gå fra anbringelse til anbringelse, men opleve, at 'her er jeg for good'."

En ny lovpakke 'Barnets reform', som ministeriet er ved at udarbejde, fokuserer netop på barnets tarv og rettigheder, og Karen Ellemann påpeger, at pædagogerne er utrolig vigtige i forhold til arbejdet med at spotte børn og familier med særlige behov.



Mere faglighed. En af de ting, Karen Ellemann lægger vægt på, er, at pædagogerne gennem deres uddannelse får en faglig platform, de kan udnytte i deres arbejde. 

"Pædagoguddannelsen spænder vidt. Og jeg taler ikke for, at vi skal overakademisere den. Men vi bliver hele tiden klogere på særlige diagnoser og særlige indsatsmuligheder og metoder, og det skal pædagogerne også vide noget om," siger hun.

Ministeren er stor tilhænger af pædagogisk efteruddannelse. Pædagogerne skal have de bedst mulige redskaber til rådighed i deres arbejde med børn og unge. Men det kræver nytænkning og fleksibilitet på området, vurderer hun.

"Det handler ikke om at tage samtlige uddannede pædagoger ud af daginstitutionerne og sende dem på skole i to år, hvorefter de så kan komme tilbage igen. Vi skal tænke over, hvordan vi håndterer udfordringen i forhold til større fleksibilitet i uddannelsesmønsteret," siger hun.

Hun foreslår, at uddannede pædagoger kan bibeholde nogle arbejdstimer i institutionen, samtidig med at de efteruddanner sig.

"Man kunne forestille sig, at man sammensatte uddannelsen således, at man faktisk er i institutionen i nogle kernetimer i dagtiden. Tanken er at kunne kombinere mulighederne for, at pædagogerne bliver ved med at udvikle sig fagligt på en måde, som ikke går ud over tilstedeværelsen og 'hands on'-tanken."



Sen kritik af kostordninger. I februar 2008 vedtog regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), at kostordninger skal være en del af kerneydelsen i daginstitutionerne fra årsskiftet. Loven har fået massiv kritik fra flere vinkler, primært på grund af manglende finansiering.

Karen Ellemann undrer sig over kritikken, da kostordningerne har været vedtaget i over et år.

"I februar 2008 blev det besluttet, at mad skulle være en del af kerneydelsen i daginstitutionerne. Nu oplever vi så en himmelråbende kritik. Og jeg er lidt forundret over forsinkelsen. Hvordan kan det være, at diskussionen i kommunerne først begynder nu, fire-fem måneder før ordningen skal være køreklar? Kommunerne har jo vidst det længe og kunne gå i gang fra dag ét. De har haft muligheden for at hæve forældrebetalingen allerede fra 1. januar 2009," fastslår ministeren.

Hun henviser til, at KL og regeringen er blevet enige om den samlede ramme, og at det nu er op til kommunerne at få regnestykket til at gå op.

"Når vi laver nationale aftaler, vil der være lokale udsving. Derfor vil nogle kommuner blive nødt til at prioritere anderledes på det kommunale budget i forhold til, hvordan økonomien skal hænge sammen. For den samlede ramme er der ikke nogen fra KL, som er uenige i," siger hun.



Tvungen frokost. Karen Ellemann fremhæver, at kostordningerne kan lette den pædagogiske opgave i forbindelse med måltiderne i daginstitutionerne.

"Den opgave kan være enormt vanskelig i dag, tror jeg, hvis ét barn sidder med hvidt brød og Nutella, og andre sidder med rugbrød og en gulerod."

Karen Ellemann har også måttet lægge øre til forældre, som er utilfredse med, at kostordningen tvinger dem til at betale for institutionsmaden, uanset om de vil benytte sig af ordningen eller ej.

"Jeg kan sagtens forstå, at forældre bliver frustrerede. Men når der bliver købt nye fodboldmål til daginstitutionen, som også hører ind under kerneydelsen, stiller man sig jo ikke på barrikaderne, bare fordi man har en søn, som aldrig spiller fodbold," siger hun.

Hun påpeger, at forældrene naturligvis stadig må give deres børn en madpakke med, men at de ikke kan slippe for at betale til ordningen.

Samtidig lægger hun vægt på, at der allerede er institutioner, hvor man, på baggrund af forældreinitiativer, har madordninger, som forældrene betaler til uden om institutionernes budgetter. Hun ser ingen grund til, at disse ordninger ikke kan fortsætte, selvom kostordningerne nu bliver et kommunalt foretagende.

"Hvis man har ansat en god madmor, er der intet i loven, som forhindrer at den løsning kan fortsætte. Forskellen er bare, at pengene nu skal gå via kommunerne."

Det kræver dog, at prisen for et måltid i de pågældende ordninger ikke overskrider 25 kroner pr. barn, som er det maksimale beløb, kommunerne ifølge aftalen mellem regeringen og KL må kræve i forældrebetaling.



Ubegrundet vakuumfrygt. Mange kommuner har brugt svimlende summer på at bygge nye køkkener i institutionerne, så børnene kan få frisklavet mad. Karen Ellemann mener, at pengene kunne være givet bedre ud. Hun ser ingen grund til at bygge nye køkkener i hver eneste daginstitution. 

"Samtlige institutioner skal jo ikke nødvendigvis have et køkken. Især ikke, hvis der ikke er plads til det. Så er der mere mening i at bruge pengene på at lave en ordning, hvor maden bliver leveret udefra," siger hun.

Frygten for, at mad udefra er af dårlig kvalitet, er i øvrigt stærkt overdreven, mener Karen Ellemann.

"Oppositionen bruger meget krudt på at skabe et skræmmebillede, hvor de tager vakuumpakkede madpakker med ind i folketingssalen og siger: 'Har du lyst til at spise det her?' Jeg kan ikke gøre andet end at trække lidt på smilebåndet og sige, at det er en ufattelig mistillid at vise i forhold til, hvordan kommunerne kan løfte opgaven."

Selvom formanden for forebyggelseskommisisonen, Mette Weir, har påpeget, at erfaringer fra blandt andet ældreområdet viser, at mad udefra har ringere kvalitet, mener Karen Ellemann ikke, at kvaliteten pr. definition kommer til at lide under, at maden bliver leveret udefra.

"Jeg accepterer ikke, at mad bliver dårligere, bare fordi det kommer fra et centralt køkken. Jeg har set glimrende eksempler på mad udefra," siger hun bestemt.



Frit valg giver mangfoldighed. Karen Ellemann er varm fortaler for private daginstitutioner og påpeger, at der efter hendes mening er for få private tilbud på børnepasningsområdet.

Hun vurderer, at private daginstitutioner vil øge mangfoldigheden blandt dagtilbuddene, og hun er ikke bange for, at flere private institutioner vil devaluere de kommunale institutioner.

"Når man diskuterer private tilbud, er der tit en stemning af, at 'så kan de lave noget, som er meget bedre end de kommunale.' Hvad er det for en talen ned til de kommunale tilbud? Jeg mener, vi har fremragende pasningstilbud i Danmark. Og om de enkelte institutioner så er kommunale eller private, er sådan set ligegyldigt for mig. Det væsentlige er, at der er en mangfoldighed i tilbuddet."

Modstanderne af private daginstitutioner bruger ofte argumentet om, at de private institutioner vil være forbeholdt de velhavende familier. Denne kritik er Karen Ellemann ikke enig i.

"Jeg er ikke bange for, at private daginstitutioner er med til at skabe et A og et B-hold. For mig handler det om, at du skaber et attraktivt tilbud til en pasning, som ikke handler om indkomstforhold, men om, hvad der gør tilbuddet pædagogisk attraktivt," siger hun.



Merudgift hindrer ikke frit valg. Børn&Unge har tidligere påvist, at et forældrepar i Århus Kommune mistede en fuld friplads og i stedet fik en merudgift på ca. 12.000 kroner om året, da deres søns vuggestue blev privatiseret. Samtidig bliver forholdene for søskenderabat forringet, hvis børn går fra en kommunal til en privat institution.

Karen Ellemann mener ikke, at de ekstra udgifter sætter en stopper for forældrenes muligheder for frit at vælge en privat daginstitution.

"Det vigtige for mig er, at der er en fripladsordning, og at der er et frit valg, så forældre kan tage deres fripladsandel med over i en privat institution," siger hun.

Hun synes ikke, at kommunens skatteydere skal betale for, at forældre med en fripladsordning har deres barn i en privat institution. Disse forældre har jo stadig muligheden for at flytte deres barn over i et kommunalt tilbud.

På trods af kritikken fastholder Karen Ellemann, at den gevinst, de private institutioner giver i forhold til det frie valg og den pædagogiske mangfoldighed på området, vejer tungere end de ekstra udgifter, private institutioner kan give nogle familier.

Samtidig er diskussionen om en storstilet privatisering overdrevet, vurderer hun.

"I 2008 fandtes der 92 private institutioner, har jeg fået at vide. Det er altså ikke mange." 



Ministerens blå bog

Karen Ellemann er født den 26. august 1969 i Charlottenlund. Hun er datter af forhenværende udenrigsminister og formand for partiet Venstre, Uffe Ellemann-Jensen, og sekretær Hanne Ellemann-Jensen. Hun er fraskilt og mor til to børn, født i 1998 og 1999. Uddannet folkeskolelærer i 2004. Medlem af Venstre siden 2001. Startede sin politiske karriere i 2005, hvor hun blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune. Ved folketingsvalget i november 2007 blev hun valgt ind som folketingsmedlem i Københavns Omegns Storkreds. Den 7. april 2009 blev hun udpeget som ny indenrigs- og socialminister i Lars Løkke Rasmussens Venstre-ledede regering.

kilde: www.vfm.dk