Jobsøgning; Fra dagpengekort til skoleskema

Pædagog Betina Enevoldsen havde gået ledig i to år og følte, det var umuligt at få et job. Det ændrede sig dog, da hun fik tilbuddet om at blive meritlærer, og nu begynder hun som lærer på en folkeskole. Det er noget af det bedste, jeg har gjort i mit liv, siger hun

For lidt over to år siden var Betina Enevoldsens skema præget af dagpengekort, jobansøgninger og afslag. 

I dag står der blandt andet natur og teknik, dansk og kristendom på hendes skema. Og i stedet for at snakke fremtidsplaner med en sagsbehandler på arbejdsformidlingen, skal hun nu hver dag møde en flok små, forventningsfulde ansigter i en fjerde og sjette klasse på Hovborgskolen i Holsted Kommune. 

Betina Enevoldsen er en blandt 20 arbejdsløse pædagoger i Ølgod, som blev tilbudt at tage en uddannelse som meritlærer. Det vil sige, hun er blevet uddannet lærer på kun to år, fordi hun i forvejen har fået undervisning i pædagogik på pædagogseminariet.

Da tilbuddet kom, havde hun gået ledig siden 2001, og hun var efterhånden klar over, at hun ikke var en mangelvare.

"Det var helt umuligt at få fast arbejde, og jeg kunne kun få små vikariater. Inden jeg blev tilbudt at læse på seminariet, var jeg også begyndt at søge stillinger i børnehaveklasser, men dem fik jeg heller ikke," siger 39-årige Betina Enevoldsen.



På skolebænken. Hvis det ikke var fordi, Ølgod Kommune havde et projekt, hvor ledige pædagoger fik uddannelsen som meritlærer, mens de bevarede deres dagpenge, var hun aldrig begyndt at læse.

"Hvis jeg selv skulle have betalt for uddannelsen og taget studielån, havde jeg aldrig gjort det. Så meget brændte jeg ikke for det. I dag mener jeg, det er en af de bedste ting, jeg nogensinde har gjort," siger Betina Enevoldsen. 

De 20 ledige pædagoger var blevet udvalgt blandt flere ansøgere og begyndte på Ribe Seminarium i sommeren 2003. Allerede i begyndelsen kom det bag på Betina Enevoldsen, hvor hårdt det var at begynde på en ny uddannelse.

"Når du først har været på arbejdsmarkedet i nogle år, er det hårdt pludselig at skulle sidde ned og modtage undervisning. Der var hjemmearbejde, og vi skulle læse meget. Jeg var ikke klar over, at en lærer skal have så stor en baggrundsviden," siger den nyuddannede lærer, der var en af de yngste på holdet.

De skulle kun have undervisning i fagene dansk og natur og teknik. Det sidste fag havde Betina Enevoldsen ikke selv valgt, hvis hun havde haft muligheden, men det var en del af aftalen med Ølgod Kommune. Efter noget tid kunne seminariet dog godt se, at pædagogerne blev nødt til at have noget undervisning i didaktik.

"Som pædagoger har vi jo ingen erfaring med at undervise eller nogen viden om, hvordan man tilrettelægger sin undervisning, så det var godt, vi nåede at få det fag," siger Betina Enevoldsen. 

Pædagogerne fik da også hurtigt brug for al deres nye viden. Efter et års uddannelse skulle de ud og undervise eleverne på skolerne i Ølgod Kommune, mens de andre lærere var på efteruddannelse. De nye lærerstuderende blev kastet direkte ud i det og fik ansvaret for undervisningen i seks uger ad gangen.



Sommerfugle fløj. Betina Enevoldsens sommerfugle i maven lettede rimeligt hurtigt, da hun overtog undervisningen i dansk for en 5. klasse. Eleverne skulle prøve grænser af, men det gik godt, og de nåede blandt andet at gennemgå romanen Krageungen.

Helt så godt gik det ikke i en 7. klasse. 

"De var vant til, at når de havde en vikar, skulle de ikke lave noget. Jeg må indrømme, at jeg tænkte, at de seks uger bare skulle overstås," siger Betina Enevoldsen.

Hun er ikke bange for at komme ud for umulige klasser igen. Nu er hun uddannet, og hun står tilbage med en god basisviden og en større selvsikkerhed.

"Jeg ved, jeg kan mine ting, og mit selvværd er større," siger den nyuddannede lærer.

I 1999 blev Betina Enevoldsen uddannet pædagog, og hendes første uddannelse er derfor på ingen måde forældet. Hun føler sig da også overbevist om, at en uddannelse som pædagog kan være særdeles gavnlig i en folkeskole.

"Jeg tror, vi ser på børnene med andre øjne end folkeskolelærerne. Vi er måske bedre til at få øje på et barn med vanskeligheder, og vi vil måske også gribe ind noget før og tage problemerne med det samme. Jeg er dog også klar over, at der mangler ressourcer i folkeskolen, og det kan godt være, at det bliver ekstra frustrerende for en pædagog at se, der ikke er råd til specialundervisning," siger Betina Enevoldsen.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.