Guide. Sådan bruger du Facebook til at påvirke valget

Vi har døende borgere, der er alene, kede af det og bange. Like Trines fortælling, hvis du mener, at ældre fortjener værdig velfærd’, lyder en Facebook-post med en video med en hjemmeplejer på kampagnesiden ’Danmark for Velfærd’. Et andet opslag er en kort animationsvideo, der viser et barn, der falder ned fra et legestativ i børnehaven uden skyggen af en pædagog til at trøste. Lydsporet er det velkendte dunk, når et hoved rammer noget hårdt.

Begge opslag likes, deles og kommenteres i stor udstrækning og er en del af flere fagpolitiske organisationers, herunder BUPL’s, fælles kampagne for at påvirke politikerne og få borgerne til at stemme for bedre velfærd ved kommunalvalget den 21. november.

Men også menige pædagoger kan deltage i valgpåvirkningen på Facebook.

Dog har store organisationer en klar fordel, mener forsker i e-demokrati og sociale medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX, Jakob Linaa Jensen.

»For at kunne slå igennem på Facebook ansætter man eksperter og bruger mange penge på indsatserne. Så det er ikke nemt for en pædagog eller daginstitution at trænge igennem og få politikernes opmærksomhed. Pædagoger er en del af en meget stor ressourcekamp i samfundet, og man skal skille sig ud fra mængden for at blive set i et feed blandt hundredvis af opslag,« siger han.

Dog kan man forsøge sig ved at læne sig op ad forskningen i, hvad der især virker på Facebook. Her har også kampagnen ’Danmark for Velfærd’ fat i det rigtige, når den spiller på de stærke visuelle videoopslag og følelsesmættede fortællinger.

»Man skal have et klart og målrettet budskab, der kan engagere folk følelsesmæssigt. Det hitter, viser al forskning. Og så skal det serveres stærkt visuelt og gerne humoristisk,« siger Jakob Linaa Jensen.



Værd at vide om Facebook

Facebook er det største sociale medie i Danmark med 3,7 millioner profiler. 

Blandt de 15-25-årige danskere er 94 procent på Facebook, mens det gælder for 67 procent af danskere over 56 år. 



Halvdelen af de danske brugere, især de yngste, tjekker Facebook flere gange dagligt, og gør det oftest fra en smartphone. Facebook-appen er på førstepladsen over apps, som vi danskere ikke kan leve uden, skarpt efterfulgt af MobilePay-appen.



Kilde: Undersøgelsen ’Insights 2017’ fra analysevirksomheden AudienceProject.



Vigtigt om kommunalvalget

Godt nok er Danmark en Facebook-nation, men at skabe opmærksomhed om et opslag om kommunalvalget kræver sin kommunikatør. Kun otte procent af danskerne er ’meget interesserede’ i lokalpolitik, mens 40 procent er ’noget interesserede’. Interessen i 2017 er den lavest målte i over 15 år.



Kilde: VIVE –Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. 



Sådan kan du påvirke i valgkampen

Et Facebook-opslag skal især komme fra hjertet, siger journalistisk lektor fra Syddansk Universitet Filip Wallberg. Få fem af hans Facebook-fif til at skabe opmærksomhed om børneområdet i kommunalvalgkampen.



Vær passioneret eller meld pas

På Facebook bruger mange større virksomheder ’employee advocacy’, der handler om, at medarbejdere kommunikerer virksomhedens sag også via deres personlige profiler. Men det fungerer kun, hvis man selv ser sagen som sin hjertesag og kommunikerer passioneret om den. Så hvis ikke man brænder for bevarelse af skovbørnehaver, eller kampen mod nedskæringer på specialområdet – eller hvad sagen nu kan være – kan man heller ikke forvente at kunne engagere borgere eller lokalpolitikere i den. Og så skal man hellere lade være.



Skær fedtet fra

For at brage igennem på Facebook skal budskabet være så simpelt som muligt. Sager om besparelser og normeringer kan hurtigt blive meget komplicerede, så skær ind til kernen. Et budskab som ’I dag var vi én pædagog til 20 børn’, formidlet med et sigende og delbart billede, står langt stærkere end lange forklaringer om budgetterne og links til tunge artikler.



Spil på følelserne

Især følelsesmæssig påvirkning kan få Facebook-brugere til at like, dele og hive den store emojipalet frem i tråden. Du skal hverken overdrive eller lyve, men fortæl, hvilke konsekvenser eksempelvis færre pædagoger til børnene vil få. Hverdagshistorier om, at besparelser vil betyde længere tid imellem bleskift og mindre tid til nærvær, vil røre alle, som har børn eller børnebørn i daginstitutioner. Link historierne til kommunalvalget ved at bruge hashtags som #KV17, #StemPåBørnene, #MinumumsnormeringerNU, #Investeribørnene eller #TagBørnebrillerne.



Vær kærlig og konstruktiv

Man behøver ikke at pakke det hele ind i flødeskum, men hold din dialog på Facebook kærlig, kontant og konstruktiv. Man kan godt engagere brugere til fælles forargelse, men prøv hellere at påpege konkrete og likeable løsninger frem for at skælde ud. Man skal huske, at man har en hverdag sammen med kolleger, forældre, ledere og politikere efter valgkampen, så træk lige vejret ,og tænk, før du poster eller taster et svar i en heftig debattråd.



Vær visuel

Facebooks algoritme er herre over, hvor bredt dit budskab når ud, og for tiden prioriterer Facebook især videoindhold, så du vil være godt hjulpet bare ved at vælge et videobudskab fremfor tekst. Dog kan video udfordre teknisk. Du skal for eksempel kunne tekste din video, da cirka 9 ud af 10 Facebook-brugere aldrig tænder for lyden. Og kan du klippe din film til et kvadratisk 1:1-format, fremfor 16:9-formatet, kan du nå ud til op mod tre gange så mange brugere, viser mediers erfaringer. Også kvadratiske grafikker eller fotos er mere brugervenlige på Facebook, da de er tydeligere for brugeren, der går på Facebook fra mobilen. Gratisværktøjer til videoredigering (Clips og PicsArt Video) og grafikker (Canva) kan downloades i App Store og hjælpe dig med det tekniske.



Pas på med dine ytringer

På Facebook har du som i andre offentlige rum ytringsfrihed til at deltage i den offentlige debat og fremsætte personlige meninger vedrørende dit eget arbejdsområde, men:

● Husk at underskrive dig som privatperson, og vær sikker på, at din profil fremstår som sådan.

● Hold fokus på pædagogfaglighed fremfor partipolitik.

● Husk din tavshedspligt.



Kend nyhedskriterierne

På Facebook er du dit eget medie og sætter din egen dagsorden, som du kan håbe, vil nå bredt ud – måske endda så langt, at din historie tages op af traditionelle medier. Medierne opererer efter nyhedskriterier, der også gælder på Facebook, såsom sensation og identifikation, men har også særlige kriterier, som MetroXpress i 2015 definerede som fem sociale kriterier. Skel til dem, når du planlægger dit opslag om nostalgi efter gamle dages normeringer – eller om horribel rengøring i vuggestuer.



LÆR AF LARS LØKKE

Statsministerens Facebook-opslag spænder over alt fra en sveddryppende hilsen fra morgenløbeturen under et statsbesøg i udlandet til at spørge sine følgere, om de har forslag til temaet for hans Facebook-julekalender i år. Da han for nylig fik kommunikationsprisen ’TingPrisen’, der uddeles af mediet Altinget.dk, var det for sin direkte, inviterende og nærværende kommunikation med vælgerne via Facebook og Twitter. Straks efter henvendte han sig til sine over 200.000 følgere på Facebook i et opslag med et foto af prisen og ordene ’I dag fik vi en pris’. Det er god brugerinddragende stil. Du kan finde og følge ham på Facebook.