Etik: Valfarter til etik møder

Bente Møller har engang taget et barn i sin institution med ud at køre uden at spørge forældrene på forhånd, men hun kunne godt forklare grunden. Da barnets mor kritiserede køreturen, valgte Bente Møller at droppe forklaringerne.

"Godt, du siger det. Så tager jeg ikke dit barn med en anden gang," sagde Bente Møller til moderen.

Hændelsen er gammel, men den dukker op igen, fordi BUPL-medlemmerne nu diskuterer etik. Bente Møller mener, at et kommende grundlag for pædagogers virke ikke skal bruges som et forsvar.

"Hvis vi bare beskytter os, bliver det bare en kamp med forældrene," mener hun.

Bente Møller arbejder i støttepædagogkorpset i Holstebro Kommune. Hun er én af 60 deltagere, da BUPL MidtVestjylland inviterer til debat i Holstebro om etisk grundlag.

Samme aften er der seks andre møder i landsdelen, og i alt holder fagforeningen 70 møder om etik.

BUPL MidtVestjylland vil have alle sine medlemmer til at diskutere etik. Hvis et nyt grundlag for alle pædagoger bare besluttes af kongressen, får det ingen virkning. Hver enkelt pædagog skal involveres i processen, hvis etiske løfter skal påvirke professionen.

"Derfor flytter vi debatten helt ud på personalestuerne," siger faglig sekretær Jonna Uhre, der er en af etikdebattens ildsjæle.

Aase Espersen fra støttepædagogkorpset i Holstebro frygter, at et etisk grundlag bliver religion. Hvis enhver tvivl bare kan slås op, i stedet for at pædagogen skal selv reflektere, holder pædagogen op med at se på, hvem hun eller han har foran sig.

"Retningslinjerne må i hvert fald ikke komme for langt ned i detaljerne. På den anden side kan et etisk grundlag betyde, at vi handler ud fra en kollektiv forståelse i stedet for ud fra individuelle holdninger og personlige værdier," siger Aase Espersen.

En deltager på mødet spørger, hvad der sker med en pædagog, som overtræder det kommende etiske grundlag? Kan hun så ikke længere være medlem af BUPL.

Afdelingsformand Jens Jensen tager spørgsmålet alvorligt. Han siger åbent, at de etiske løfter kommer til at gøre ondt nogle steder.

"Hvis de bliver så overordnede, at alt kan gå ind under dem, så har de ingen virkning," siger Jens Jensen.

Hanne Stoll mener, at faget har manglet en etisk debat, og hun synes, det er fedt, at BUPL sparker debatten i gang. Ellers bliver det ikke til noget.

"Strejken sidste år har gjort meget. Folk har lyst til at mødes igen med dem, de nu er kommet til at kende. BUPL er næsten ikke en fagforening længere, vi er i familie med hinanden, og etikdebatten er vigtig for vores faglighed," siger hun. 

ETIK TAK

• Pædagogerne skal have et etisk grundlag. Det besluttede kongressen i 2008. Men indholdet skal komme fra pædagogerne, som netop nu diskuterer etik i hele landet. Når trådene er samlet, og der ligger et forslag, skal det til debat overalt i BUPL. Det endelige forslag fremlægges på kongressen i 2010. 

• Børn&Unge vil løbende bringe artikler om den etiske debat. Du kan læse tidligere artikler på 

www.boernogunge.dk

• Følg med på din fagforenings hjemmeside for at se, hvordan du selv kan deltage i debatten. 





Hvornår skal vi klippe neglene?

Specialinstitution har brug for et værdigrundlag til at tackle stigende udfordringer - nu også nydanskere med handicappede børn.



Hvad gør du, hvis et barns negle vokser og vokser, så de flosser, uden at forældrene tilsyneladende tænker over det? Det diskuterer de i børnehaven Frejashus i Holstebro. Skal pædagogen skrive i kontaktbogen, at nu må mor eller far få saksen frem? Eller skal hun selv klippe?

Pædagogerne fra specialinstitutionen Frejahus er mødt op til et af BUPL MidtVestjyllands 70 medlemsmøder om etik, hvor de får snakket om hverdagens udfordringer.

De er enige om, at når neglene bliver så lange, at de kan kradse andre børn, så må de agere. Pædagog Hanne Kvistgaard har prøvet at skrive i kontaktbogen, at nu havde hun klippet. Og hvordan reagerede forældrene så?

"De svarede såmænd bare 'tak' og fortalte, at det var så svært for dem at få lov til det derhjemme," siger hun.

Dermed har Hanne Kvistgaard oplevet, at et etisk dilemma blev løst på en positiv måde. Men reagerer den næste mor på samme måde? Det kan man ikke vide, og derfor overvejer de i Frejashus, om de skal nedskrive en fælles holdning omkring det med neglene, sådan at den enkelte pædagog ikke står til regnskab over for forældrene, men at de reagerer på et fælles grundlag, som de kan forklare.



I en rundkørsel. Frejashus er en institution, hvor handicappede børn udvikler sig i de samme omgivelser som ikkehandicappede. Bente Henriksen fra børnehaven mener, at det stiller særlige krav til etikken. Personalet definerer nærmest alt for nogle af de handicappede børn.

Derfor meldte Bente Henriksen og en række af hendes kolleger sig, da BUPL MidtVestjylland inviterede til debat om etisk grundlag for pædagoger. Hun sad ved bord med sine kolleger - Gitte Løvig, Marianne Larsen, Jeanette Hoffmann, Ulla Jensen og Hanne Kvistgaard.

"Vi har sjældent rødt og grønt lys at styre efter. Vi er i en rundkørsel hele tiden, hvor vi selv skal vurdere, hvornår det er forsvarligt at køre ind," siger Gitte Løvig.

Udfordringerne er vokset i Frejashus, siden institutionen er begyndt at få handicappede børn fra nydanske familier. Forældrene skal ikke blot gennem den samme proces som danske fædre og mødre med at have et barn, der ikke fungerer normalt. De skal også klare det i en fremmed kultur og med et sprog, som de ikke er fortrolige med.

"Danske forældre er mere opmærksomme på deres rettigheder. Hvor langt skal vi gå med at fortælle nydanskere om, hvad der måske er mulighed for? Hvis ikke nogen fra Frejashus fortæller dem det, så får de det måske aldrig at vide", siger Ulla Jensen.

"Det er afgørende, at vi agerer ens, uanset hvad barnet hedder," mener Bente Henriksen.



At omstille. Danske forældre har vidt forskellig tilgang til situationen at have et handicappet barn. I Frejashus mener de, at pædagogerne skal agere ud fra, hvor de enkelte familier befinder sig - hvor kan de blive lukket ind, og hvor skal de ikke presse sig på.

"Hvis vi skal handle etisk ansvarligt, så skal vi være meget parate til omstilling," siger Ulla Jensen.

"På fem minutter skal vi skifte mellem forældre, som er på meget forskellige stadier."