Det normale ungdomsliv

Hvordan oplever de 10-18-årige deres eget liv? Hvad er vigtigt? Hvad er problematisk? Og hvordan har de det egentlig? Og her snakker vi helt normale børn og unge og deres helt almindelige hverdagsliv, der sjældent får den store opmærksomhed - før en undersøgelse slår ned på et specifikt område, der konkluderer, at de unge har en bekymrende adfærd, når det gælder alkohol, narko, mad, sodavand, sex, computerspil og ... ja, listen kan synes uendelig.

Men undersøgelsen "Det normale ungdomsliv. Hverdagsliv, fællesskab, trivsel og fremtid", som blev offentliggjort i forrige uge, har forsøgt at indkredse det angiveligt kedsommelige hverdagsliv for de 10-18-årige.

"Ungdomslivet er meget sammensat. Og de unge bruger meget tid på at skabe de sammenhænge, at få skole, fritid, venner osv. til at hænge sammen," siger forskningsleder Jens Christian Nielsen, der sammen med Anne Kofod har lavet undersøgelsen, der er udgivet af Ungdomsringen og Center for Ungdomsforskning.

1006 børn og unge, der alle går i klub, har udfyldt et spørgeskema om alt fra fritidsinteresser til trivsel.

Og lad det bare blive afsløret med det samme: De normale unge trives og har det godt. De er aktive og tilfredse med tilværelsen.



Klubben. Ved siden af skolen har de 10-18-årige travlt med fritidsaktiviteter. Kun en ud af ti deltager ikke i organiserede fritidsaktiviteter. Resten har travlt med blandt andet sport, ungdomsskole, dans og spejder.

Antallet af inaktive stiger dog med alderen, påpeger Jens Christian Nielsen:

"Efter 9. klasse er der et markant fald i deltagelsen i det organiserede fritidsliv. Og der har ungdomsklubben noget at tilbyde for de unge, vi har snakket med," siger Jens Christian Nielsen.

Klubben er nemlig først og fremmest det sted, hvor man mødes for at være sammen med vennerne, konkluderer undersøgelsen. De voksne er dog også rare at have i klubben, især hvis der skulle opstå en situation, som de unge ikke selv kan håndtere. 

"De unge synes, det er godt, at der er voksne i klubben. Og det er godt, at medarbejderne er unge, ikke ud fra deres alder, men ud fra deres sind og påklædning," siger Jens Christian Nielsen og påpeger, at det især skal ses i modsætning til de unges forældre.

"Forældrene er en slags portvagt til voksenlivet. Så er det godt, at der er nogle "unge" voksne, der er på deres side," siger han.

Derudover mener to ud af tre af de 10-18-årige, at klubben er betydningsfuld eller meget betydningsfuld - klubben spiller en væsentlig rolle i mange børn og unges liv.



Venner. I den mere uorganiserede del af ungdomslivet er det især vennerne, der fylder meget. 91 procent af pigerne og 76 procent af drengene er ofte sammen med deres venner i fritiden.

"Vigtigst af alt er vennerne. Der er mange, der angiver at have mange nære venner," siger Anne Kofod.

"De unge er meget socialt orienterede. Det kan være, de er meget optagede af sig selv, men de er også socialt orienteret," siger Anne Kofod.

Derudover bruger især drengene meget tid på computeren.

"Men vi var overraskede over, at familien fylder så meget hos de unge," siger Jens Christian Nielsen. 40 procent af drengene og 60 procent af pigerne er ofte sammen med familien i fritiden.



Bekymringer. De unge er bekymrede og usikre på deres egen fremtid. Som en pige formulerer det i undersøgelsen: "Det største problem eller udfordring lige nu er... Skolen og tanken om, at jeg i en alder af 16 år skal bestemme, hvad jeg vil resten af mit liv."

De mange valgmuligheder og de store beslutninger, der skal træffes i 15-18-alderen, tynger dem. Langt de fleste har fået øjnene op for værdien af en uddannelse, og det gør det næsten endnu sværere at vælge.

"De bekymrer sig især for det frie uddannelsesvalg. De føler, at en beslutning om uddannelse er uigenkaldelig, og det er en beslutning, der er forbundet med meget usikkerhed. Så der er et stort behov for at støtte og rådgive de unge omkring uddannelsesvalg," konkluderer Jens Christian Nielsen.



Vægt passer ikke. På et punkt er de ellers snusfornuftige unge kommet på kant med virkeligheden. 71 procent af alle de adspurgte mener nemlig, at de vejer for meget eller for lidt. 

"De oplever, at der er noget galt med deres krop, men de er langt væk fra at have reelle problemer," siger Anne Kofod og påpeger, at ifølge Sundhedsstyrelsen er det kun en ud af fem i den alder, der er enten over- eller undervægtig.

I undersøgelsen lyder konklusionen på det misforhold: 

Oplevelsen af kroppen knytter sig i en eller anden udstrækning til en forventning om at passe ind. For pigernes vedkommende handler det utilpassede om at være for tynd i præ-puberteten og for tyk, når kroppen er på vej til at være færdigudviklet. De yngre drenge oplever også at veje for lidt, men som puberteten skrider frem, bliver de mere tilfredse. Det fortæller om et kropsligt ideal blandt de unge, som optager dem, og som rigtig mange (71 pct.) ikke føler, de lever op til. Der er tale om et ideal, der for drengens vedkommende handler om at være stor og stærk. Pigerne efterstræber den slanke krop med kvindelige former. Disse idealer ligner til forveksling de kroppe, der i det offentlige rum hyldes som perfekte, men som det er de færreste, der har. De fleste af de unge er hverken under- eller overvægtige. De befinder sig et sted midt i mellem, og selvom de fleste unge giver udtryk for at være utilfredse, gør det sig gældende for dem, at de er helt almindelige.





Hele rapporten kan findes på 

www.cefu.dk og www.ungdomsringen.dk



Uden os smuldrer det

Henrik Larsen er klubleder i Fritids- og Ungdomsklubben Vænget i Virum, hvor "Det normale ungdomsliv" blev præsenteret for offentligheden. Han er ikke overrasket over resultaterne. 

"Det bekræfter den virkelighed, vi kender," siger han.

Men han advarer mod at tro, at bare fordi vennerne er det vigtigste i klubberne, så er det ensbetydende med, at personalet ikke er vigtigt.

"Klubben er jo ikke et godt mødested, hvis ikke der er nogen, der sørger for, at det er et godt mødested. Vi ved jo, at de unge ikke selv løfter opgaven, hvis vi ikke er der med en professionel tilgang til at styre det og støtte dem. Uden klubmedarbejdere smuldrer det for dem," siger Henrik Larsen. 

Han henviser til sin egen klubs velfungerende musiklokale.

"Det kommer altså ikke af sig selv. Vi er garanten for, at der sker noget, og for at der er kontinuitet."