Arbejdsskader; Kold skulder til pædagog
Når en murer får en mursten i hovedet på byggepladsen, får han tilkendt en arbejdsskadeerstatning nærmest per automatik. Men når en pædagog får rykket skulderen af led af et barn, så er kassen lukket.
Hvorfor? Fordi børn er uforudsigelige, og det derfor er svært at sige, hvordan deres reaktionsmønster sædvanligvis er. Pædagoger må med andre ord være forberedt på uforudsigelige hændelser - også hændelser, hvor de kommer til skade.
I en ny dom fra Østre Landsret slås det for første gang fast, at grænserne for, hvad der er sædvanligt arbejde for pædagoger, er "vide". Og arbejdsskader anerkendes som regel kun, hvis skaden sker ved en hændelse, der går ud over det sædvanlige arbejde. Dermed efterlades alle pædagoger i et ingenmandsland på arbejdsskadeområdet, for hvor grænserne præcist går for deres "sædvanlige arbejde", defineres ikke i dommen.
Uholdbart for pædagoger. Sagen drejer sig om en 59-årig pædagog fra Ballerup. Hun fik en skulderskade, da hun i en vuggestue i juli 1999 fulgte en treårig dreng ud på toilettet for at skifte hans ble. Mens de gik med hinanden i hånden, kastede drengen sig pludselig forover og svang sig i pædagogens arm, så hun fik smerter i både arm og skulder. Smerterne har været der siden.
Selvom ingen tvivler på, at den 59-årige pædagog har smerter, og at de opstod, da drengen svang sig i hendes arm, så får hun ikke dækket sine udgifter til lægehjælp, og hun får ingen erstatning. Både Arbejdsskadestyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse og nu Østre Landsret har afvist sagen. I dommen fra Østre Landsret hedder det, at man ikke kan "regne med, at børn altid passer ind i lærebøgernes beskrivelse af udviklingstrin". Med andre ord må pædagoger forvente det uforudsigelige - modsat mureren.
Arbejdsskadestyrelsen afviser oftere og oftere skader med den begrundelse, at der kun er tale om en ulykke, hvis ulykken ligger ud over, hvad man kan forvente på sin arbejdsplads. Hvad den enkelte helt præcis kan forvente, er op til Arbejdsskadestyrelsen at vurdere. Der er ingen fast procedure, som den skadede kan forholde sig til.
Formand for BUPL, Bente Sorgenfrey, mener derfor, at reglerne for arbejdsskader bør ændres:
»Jeg mener, at det er uholdbart for vores medlemmer, det her. Det kan ikke være rigtigt, at pædagoger skal forvente det uforventelige. Derfor mener jeg, at det er nødvendigt med en ændring af arbejdsskadebegrebet,« siger hun.
I strid med intentionerne. Lektor i velfærdsret ved Roskilde Universitetscenter, Peter Høilund, kritiserer også den måde, ulykkesbegrebet bliver fortolket i dag:
»Den praksis, man ser i dag, er i strid med de intentioner, der lå bag lovgivningen. Intentionen var, at alle, der pådrager sig skader på deres arbejde, bør have en erstatning, medmindre de har egen skyld i den. Siden er der så i teorien udviklet nogle krav, som har udhulet den intention,« siger han.
At det kan være svært at se, hvor grænserne for arbejdsskader går, vidner en tidligere arbejdsskadesag om. Den minder påfaldende om sagen med den 59-årige pædagog. Her var der dog ikke tale om en pædagog og et barn, men en betjent og hans tjenestehund. Betjenten havde her løftet hunden op i bilen, da den pludselig satte af fra hans arm, hvorved hans ryg blev overbelastet. Her fik betjenten også først afslag på erstatning, men sagen blev anket til højesteret, der sidste år anerkendte betjentens skade som en arbejdsskade.
I sagen fra Ballerup håber BUPL, at pædagogen kan få samme oprejsning. BUPL har nu anket dommen fra Østre Landsret til Højesteret.
Et udvalg med repræsentanter fra en række myndigheder og parter i arbejdsskadesagerne offentliggør 1. april en kortlægning af området, der måske kan danne grundlag for en ændret praksis.
