Afsked. Farvelgråden kan stoppes

Gråd er signaladfærd. Det er den måde, små børn viser, at noget er galt. Det kan være, de føler sig utrygge ved at skulle afleveres i institutionen, eller måske kan de mærke, at mor og far er utrygge ved situationen. 

Barnegråd er en af de mest hjerteskærende lyde, man kan forestille sig. Derfor er det svært for forældre at aflevere et grædende barn i 

institution om morgenen. 

Ole Henrik Hansen, adjunkt ph.d. på Aarhus universitet, er ved at afslutte undersøgelsen ’Modtagelse og emotionel relatering’, som ser på, hvordan børn får en god og grådfri af­levering i vuggestuen. Det er en del af forskningsprojektet ’Barnet i Centrum’, der skal kortlægge, hvilken betydning dagtilbuddene har for barnets udvikling.

Han mener, det er vigtigt, at pædagogerne er på følelsesmæssig bølgelængde med børnene. De skal kunne sætte sig ind i, hvordan barnet har det, og udvise empati i situationen. 

»Emotioner er det, som forener os. Når vi arbejder med børns modtagelse i dag-

institutioner, så arbejder vi med den emotionelle relation mellem barnet og pædagogen. Når den bro mellem barn og pædagog er til stede, og den er god, så græder barnet ikke,« siger Ole Henrik Hansen.

Der findes mange forskellige typer af gråd. Børns gråd er afstemt efter, hvor ulykkelige de er. Børn græder i alle aldre, men når de bliver ældre, bliver de bedre til at sætte ord på, hvad der er galt. Derfor er det vigtigt, at man har en følelsesmæssig kontakt til de mindste, for de kan ikke selv sige, hvorfor de græder, uddyber Ole Henrik Hansen. 



Afleveringsvinduer. Når en forælder skal aflevere sit barn til pædagogen, skal pædagogen være opmærksom på det, som Ole Henrik Hansen kalder for ’afleveringsvinduer’. Der er en bestemt åbning i tid, hvor både forælder og barn er klar til afleveringen, altså et ’vindue’. Pædagogen skal gennemskue, hvornår begge parter er klar til afskeden, og så tage imod barnet. Hvis det lykkes, vil barnet opfatte situationen som tryg. På den måde vil man undgå gråd, mener Ole Henrik Hansen. 

Hvis det ikke lykkes, og barnet begynder at græde, er det vigtigt, at pædagogen trøster barnet.

»Pædagoger handler ud fra deres fordomme. Det kan være en positiv ting at have fordomme, men man skal være opmærksom på dem. To pædagoger, der hører et barn græde, kan reagere vidt forskelligt. Den ene pædagog kan trøste barnet, og den anden kan tænke ’nu må barnet tage sig sammen, der er ingen grund til at græde'. Når barnet græder, ser den gode pædagog tingene fra barnets perspektiv,« siger Ole Henrik Hansen.

Han mener ikke, de helt små børn er i stand til at have bagvedliggende motiver. Når barnet græder, er det. fordi noget er galt. Barnet skal føle sig taget seriøst. Så skal pædagogen trøste barnet både med ord og handling. 



Prioritér aflevering. Det er ifølge Ole Henrik Hansen vigtigt, at pædagogerne prioriterer tid til at sikre en god afleveringssituation. Han mener, at man fra institutionens side kan planlægge sig ud af tidsmangel, sådan at der er tilstrækkeligt mange pædagoger på de tidspunkter, hvor børnene bliver afleveret, så de får den tid, de behøver. »Man er død og pine nødt til at planlægge sig ud af de her situationer, og det kan man også. Jeg ved godt, at det lynhurtigt bliver en diskussion om normeringer, men så må man tage den diskussion. Som institution er man tvunget til at prioritere de tidspunkter på dagen, hvor det virkelig er svært. Hvis man er underbemandet på grund af sygdom, må man finde ud af, hvorfor der er så mange syge,« siger Ole Henrik Hansen.

Han kan godt se, at pædagogerne en gang imellem kan stå i en uforudset situation, hvor der bare ikke er personale nok.

»Dér gør man det, så godt man kan. Man kan ikke gøre det bedre, end hvad evnerne rækker til,« siger han.



Daglig modtagelse. Vuggestuen i Vangede Børnehus i Gentofte Kommune er en af de institutioner, der har været med i projektet ’Barnet i Centrum’. Her har de arbejdet med den daglige modtagelse og tidlig indkøring. Birgitte Højer Poulsen er pædagog i institutionen og har været med til at gennemføre projektet. 

»Det har haft en positiv effekt, men det er en proces. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Arbejdet med den daglige modtagelse gør, at barnet får mere opmærksomhed. Jeg kan også se, at den tidlige indkøring gør forældrene mere trygge ved at aflevere deres barn,« siger hun.

I den daglige afleveringsproces har pædagogerne haft særlig fokus på ’afleveringsvinduer’. De er opmærksomme på, hvornår forældre og børn er klar til at sige farvel, samtidig med at de er nærværende over for barnet. De sørger for at tage lederskab i afleveringssituationen. På den måde er det barnet, der er i centrum. 

De har også aftalt et lille system med forældrene, hvilket gør det lettere at holde fokus på barnet, når det skal afleveres: »De informationer, forældrene kommer med om morgenen, for eksempel at barnet har haft en dårlig nat, skriver de på en meddelelsestavle til pædagogen. På den måde får barnet mere opmærksomhed end forældrene,« siger Birgitte Højer Poulsen.



Højere faglighed. Det er ikke kun børnene, der har fået meget ud af projektet. Birgitte Højer Poulsen kan også se projektets fordele for pædagogerne.

»Effekten af projektet har været, at man som pædagog ser anderledes på sin egen rolle, når man modtager barnet, sådan at man sætter barnet i centrum. Det har også styrket fagligheden i vuggestuen yderligere,« siger hun.

Gentofte Kommune har finansieret projektet i Vangede Børnehus, så vuggestuen har haft mulighed for at prioritere efteruddannelse af personalet. 

Vuggestuen vil bygge videre på de ting, projektet kom med. Næste skridt bliver at involvere forældrene endnu mere, blandt andet ved at have en forsamtale med forældrene cirka to måneder før deres barn starter i vuggestuen. På den måde kan forældrene møde pædagogerne og fortælle lidt om deres barns personlighed. Der er også mulighed for at barnet kan komme på besøg en gang om ugen allerede fra en måned før det starter. Det er med til at skabe en mere naturlig overgang, mener Birgitte Højer Poulsen. 

Vuggestuen har optaget en film om, hvordan forældre og pædagoger kommer bedst igennem afleveringen. Den kan rekvireres, hvis man kontakter vuggestuen. 



Ingen gråd i vuggestuen

1. Start indkøringen tidligt. 

Allerede 4-5 måneder, inden barnet starter i institution, bør man starte en indkøringsperiode, hvor barnet har mulighed for at komme på besøg i institutionen en gang om ugen. Pædagogerne kan også komme på besøg hjemme hos barnet.

2. Brug overgangsobjekter. 

Man kan give barnet et billede af familien og hjemmet med i institutionen. Omvendt kan barnet også få et billede af institutionen og pædagogerne med hjem. Det vigtige er, at der knytter sig en historie til billedet, så barnet får en positiv oplevelse igennem det. 

3. Iscenesæt afleveringen. 

Sørg for, at der er tid til at aflevere barnet. Modtagepædagogen kan placere sig på gulvet, så barnet selv får mulighed for at gå fra forælder til pædagog, når det er klar. På den måde føler barnet, at det selv er med til at bestemme, hvornår det skal afleveres.

4. Indlevelse. 

Det er vigtigt, at modtagepædagogen har meget empati og indlevelsesevne. Det må gerne være en pædagog med naturlig flair for at opfange børnenes signaler. 

5. Tag barnet alvorligt. 

Når barnet græder, er det vigtigt, at pædagogen tager det alvorligt. Barnet græder ikke bare, fordi det er pylret, men fordi det føler sig utryg ved situationen. Derfor skal pædagogen trøste og sørge for at skabe nærkontakt til barnet. Er forældrene utrygge, skal det også tages alvorligt, for det kan smitte af på barnet.

6. Emotionel relatering. 

Det er vigtigt, at modtagepædagogen har fokus på barnet. I stedet for at bruge tid på at snakke med forældrene, bør pædagogen fokusere på at få barnet til at føle, at det er på bølgelængde med pædagogen. Hvis pædagogen tager lederskab i situationen, vil barnet følge efter.

Kilde: Ole Henrik Hansens, baseret på resultaterne fra ’Modtagelse og Emotionel Relatering’, som er en del af forskningsprojektet ’Barnet i Centrum’.



Om forskningsprojektet

●’Modtagelse og Emotionel Relatering’ er en del af det større forskningsprojekt ’Barnet i Centrum’, som en række forskere fra Aarhus universitet er ved at færdiggøre. Ole Henrik Hansen er adjunkt ph.d. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus universitet. Han har udført ’Modtagelse og Emotionel Relatering’ sammen med 100 praktikere fra 18 kommuner. De har udført 28 forskellige udforskninger af modtagelsen af børn i 0-3 årsalderen i institutionen. 

● Ole Henrik Hansen og resten af holdet bag forskningsprojektet ’Barnet i Centrum’ er ved at samle alle deres erfaringer og konklusioner i en bog, der udkommer til efteråret. I den kan man læse mere om, hvordan pædagoger kan undgå, at børn græder, når de skal afleveres. I forbindelse med bogen vil holdet også udgive en instruktionsfilm og en brochure til forældrene om emnet. 

● I starten af 2016 vil forskerholdet søsætte projektet ’Barnet i Centrum 2’, der yderligere skal belyse dagtilbuddenes betydning for barnets udvikling.