Voldsom stigning i diagnoser: Flere børn og unge står udenfor fællesskabet

Angst og depressioner, spiseforstyrrelser og tvangshandlinger, autisme og ADHD. Psykiske lidelser bliver i højere grad hverdag for danske børn og unge, og udviklingen fortsætter år for år.

Det fremgår af nye tal fra Landspatientregistret, som Børn&Unge har fået adgang til af Sundhedsdatastyrelsen. Tallene viser, at børn og unge fra 2012 til og med 2021 har fået stillet en psykiatrisk diagnose sammenlagt 113.000 gange. Det er en stigning på 30.000 tilfælde svarende til knap 37 procent, når man sammenligner med det samlede antal diagnoser i perioden 2002-2011.

Alene i 2021 er det samlede antal diagnoser i Sundhedsdatastyrelsens opgørelse steget med 5.000.

Forskellighed er et vilkår

Janne Hedegaard Hansen, forsknings- og udviklingsleder ved Pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole, slår fast, at nogle børn har gavn af at få stillet en diagnose, så deres omgivelser kan møde dem med forståelse for deres udfordringer.

”Men ud fra et inklusionsperspektiv er stigningen i diagnoser uheldig. For når vi diagnosticerer i stigende grad, har det den konsekvens, at fællesskabers plads til mangfoldighed indskrænkes. I stedet for at acceptere, at forskellighed er et vilkår og møde børn i deres forskellighed, udpeger og udgrænser vi børn, der er forskellige fra de fleste, blandt andet gennem diagnoser,” siger hun.

Flere årsager til stigningen i diagnoser

Janne Hedegaard Hansen har i en årrække forsket i inkluderende læringsmiljøer og herunder beskæftiget sig med børn med diagnoser. Hun bemærker, at der ikke er én årsag til stigningen. Den kan både skyldes en større viden og opmærksomhed på børns mentale udfordringer indenfor psykiatrien, og at børn og unge i højere grad er belastet i dag sammenlignet med tidligere.

En del af forklaringen skal dog efter hendes mening findes i adskillelsen af normal- og specialområdet.

”Forskning viser, at den almene pædagogik og den specialfaglige viden i højere grad skal arbejde sammen der, hvor børnene er, og hvor der skal findes løsninger på deres udfordringer. Den opgave skal kommunerne blive bedre til at organisere,” siger Janne Hedegaard Hansen.

Psykologer i opråb: Børns mistrivsel skyldes syge rammer

I et åbent brev har 1.000 psykologer advaret Folketinget om, at den stigende mistrivsel blandt børn og unge i høj grad skyldes dårlige rammer i dagtilbud og skoler.

Næsten halvdelen af de 1.000 psykologer er direkte tilknyttet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Det gælder blandt andre Tine Mølgaard, som er en af initiativtagerne til det åbne brev.

"Hvis de voksne omkring vores børn havde tid og hænder nok, og der blev sat tidligere ind, før problemerne udviklede sig, ville vi se markant færre børn i mistrivsel, mentale helbredsproblemer eller ej. Det kan lærere og pædagoger desværre ikke, selv om de gerne vil. Og vi er slet ikke gearet til det pres mod PPR-systemet, vi oplever," siger hun til Politiken.

Elisa Rimpler: Det varsler ilde for fremtiden

Elisa Rimpler, formand for BUPL, kalder den voldsomme stigning i diagnoser for skræmmende.

”Stigningen er et kraftigt vink med en vognstang om, at vi har indrettet samfundet på en måde, som ikke nødvendigvis er den bedste for børnene,” siger Elisa Rimpler og kommer til at tænke på historiebøgernes fortællinger om minearbejdere, der tog kanariefugle med i mineskakten for at afsløre livsfarlige gasser.

”Når kanariefuglen faldt ned fra pinden, vidste man, at der var fare på færde. Det er i virkeligheden det, vi ser nu: Børn og unge fortæller os, at de bliver syge af den barndom og ungdom, vi tilbyder dem. Det er tankevækkende, at så mange børn har ondt i livet, og det varsler ilde for den fremtid, hvor nutidens børn og unge skal hjælpe os med at løse de mange udfordringer, vi ser ind i,” siger Elisa Rimpler.

Tilbage til fællesskabet

Den voksende udfordring med børn og unge med diagnoser hører Elisa Rimpler også om fra de tillidsvalgte i BUPL, som fortæller om dårlige muligheder for både at lave særlige indsatser for de børn, der har det svært, og samtidig forebygge, at andre børn får behov for en særlig indsats.

”Der er mindre og mindre tid til samvær, nærvær og omsorg og dermed til den gode pædagogik, som er nødvendig, hvis vi vil forebygge, at flere børn og unge får det svært. Og det tror jeg, vi kan. Men udfordringen er, at vi har skabt et samfund, hvor børn og unge oplever, at de selv har ansvar for, om de har det godt,” mener Elisa Rimpler.

”Vi er nødt til at vende tilbage til, at det er i vores fællesskaber, at vi skal kunne løfte selv dem, der har de største udfordringer. Det er vi ikke i stand til nu. Der skal sættes ind med forebyggelse på det store, almene område, så vi i højere grad kan skabe nærværende fællesskaber, hvor alle har en ven, alle har nogen at lege med, og ingen føler sig forkert over at være anderledes. Og så vi samtidig kan hjælpe dem, der allerede har det svært,” siger hun.