To ud af tre pædagoger ser flere børn, der mistrives:  Vi savner ressourcer til at hjælpe børnene  

Flere og flere børn og unge trives ikke i hverdagen. De bliver syge af det liv, vi tilbyder dem. Men eksperterne er ikke i tvivl: Pædagoger har fagligheden til at forebygge mistrivslen.
illustration af børn, der mistrives
Manglen på kollegaer gør det svært for pædagoger at arbejde med børnenes trivsel. 45 procent af pædagogerne svarer i BUPL's vilkårsundersøgelsen, at de i mindre grad eller slet ikke har tilstrækkelig tid til at arbejde med børnene i mindre grupper.

Børn og unges manglende trivsel er blevet hørt på Christiansborg. Lige nu er fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) i gang med politiske sonderinger for at finde ud af, hvordan et fremtidigt regeringsgrundlag kan se ud. Og mandag den 14. november var det netop børns trivsel og dannelse, der var temaet på et fælles møde for alle partier på Marienborg.

Man kan kun håbe, at det også manifesterer sig i konkrete tiltag, når der engang foreligger et regeringsgrundlag. For flere og flere børn mistrives. Det fortæller to ud af tre pædagoger, der arbejder i skole og fritid ifølge en ny vilkårsundersøgelse fra BUPL. I alt 6.207 pædagoger på skole- og fritidsområdet har deltaget i undersøgelsen. 

Som en pædagog uddyber det i sin fritekstbesvarelse:

’Jeg oplever flere og flere børn, der ikke trives. De føler sig ensomme, udvikler angstlignende symp-tomer, trives ikke i klassen eller i pauserne, de får ondt i maven og i hovedet, skolevægring. Vi får færre og færre ressourcer til at løse de udfordringer, som vi møder.’

Netop manglen på kollegaer gør det svært for pædagoger at arbejde med børnenes trivsel. 45 procent af pædagogerne svarer i undersøgelsen, at de i mindre grad eller slet ikke har tilstrækkelig tid til at arbejde med børnene i mindre grupper. Arbejdet i mindre grupper er ellers noget, der kan styrke pædagogernes arbejde med trivslen. Som en pædagog skriver i fritekstsvaret:

’Flere pædagoger ville give mulighed for mindre grupper, og derved kunne vi sætte ekstra fokus på dem, der har det svært.’

Kæmpe stigning i psykiatriske diagnoser

Også andre tal og undersøgelser understreger, at vi står midt i en trivselskrise.

Antallet af børn og unge, der får en psykisk lidelse, stiger og stiger. Nye tal fra Landspatientregistret, som Børn&Unge har fået adgang til af Sundhedsdatastyrelsen, viser, at børn og unge fra 2012 til og med 2021 har fået stillet en psykiatrisk diagnose sammenlagt 113.000 gange. Det er en stigning på 30.000 tilfælde svarende til knap 37 procent, når man sammenligner med det samlede antal diagnoser i perioden 2002-2011.

Alene i 2021 er det samlede antal psykiatriske diagnoser i Sundhedsdatastyrelsens opgørelse steget med 5.000. Diagnoserne omfatter blandt andet angst og depressioner, spiseforstyrrelser og tvangshandlinger, autisme og ADHD.

Elisa Rimpler, formand for BUPL, kalder den voldsomme stigning i diagnoser for skræmmende.

”Stigningen er et kraftigt vink med en vognstang om, at vi har indrettet samfundet på en måde, som ikke nødvendigvis er den bedste for børnene. Børn og unge fortæller os, at de bliver syge af den barndom og ungdom, vi tilbyder dem,” siger hun.

Skolebørn kæmper for at passe ind

En undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at 30 procent af pigerne og 13 procent af drengene i 8. klasse har lav livskvalitet.

’Den fælles fortælling fra børnene er, at de hver dag kæmper for at passe ind i fællesskabet. De oplever mange krav og forventninger. Det gælder personlighed, udseende, skolepræstationer og fritids­interesser,’ fremgår det af undersøgelsen. 

En af årsagerne til den stigende mistrivsel blandt børn og unge kan ifølge Søs Bayer, ph.d. og lektor ved Institut for Daginstitutionsforskning, RUC, være den læringsdiskurs, der har været fremherskende siden 2004.

”Opmærksomheden på de tætte, nære relationer er gledet i baggrunden og erstattet af andre pædagogikker, som kan skabe en distance mellem børn og mellem børn og voksne i en evig bestræbelse på, at børn hver dag skal lære noget, som har betydning for deres fremtid. Måske skulle vi overveje, om den læringsdagsorden er drevet for vidt,” siger Søs Bayer.

Små grupper øger trivslen

Imens går pædagoger hver dag på arbejde for blandt andet at øge børn og unges trivsel. Og det er de er dygtige til.

Som i Børnehuset Valhalla i Køge, hvor et forskningsprojekt har ført til, at institutionen om formiddagen deler børnene op i grupper på 3-4 børn. Det har givet øget trivsel for børn i udsatte positioner, men også i den samlede børneflok.

”Børnene får gode venner, de er med i legen, de har en voksen tæt på, og de er medbestemmende i fællesskabet. Udgangspunktet er den pædagogiske grundtanke om menneskelige relationer, som har stor betydning for et barns glæde ved livet og muligheden for at overkomme de besværligheder, det møder,” siger Søs Bayer, der som forsker var tilknyttet projektet.

Også indenfor det fritidspædagogske felt kan pædagogers arbejde være med til at skabe trivsel, fastslår Mikkel Snorre Wilms Boysen, docent ved Center for Pædagogik, Professionshøjskolen Absalon:

”Drømmen er, at vi kan skabe nogle fællesskaber, der er så værdifulde for børn at deltage i, at de kommer i klubben, fordi de synes, det er spændende, de udfordres, de får fælles oplevelser og bliver venner med andre,” siger han.

Psykologer slår alarm

Problemet er, at det mange steder bliver ved drømmen. Rammerne i skoler, dag- og fritidstilbud er nemlig ikke gode nok. Den advarsel kommer fra 1.000 psykologer, der i et åbent brev til Folketinget advarer om den stigende mistrivsel blandt børn og unge. 

Næsten halvdelen af de 1.000 psykologer er tilknyttet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Det gælder blandt andre Tine Mølgaard, som er en af initiativtagerne til det åbne brev.

”Hvis de voksne omkring vores børn havde tid og hænder nok, og der blev sat tidligere ind, før problemerne udviklede sig, ville vi se markant færre børn i mistrivsel, mentale helbredsproblemer eller ej. Det kan lærere og pædagoger desværre ikke, selv om de gerne vil,” siger hun til Politiken.

BUPL’s formand, Elisa Rimpler, er enig i, at rammerne for pædagogernes arbejde ikke er gode nok:

”Hvis vi skal lykkes med at forebygge og modvirke børn og unges mistrivsel, kræver det en god grunduddannelse, mulighed for efter- og videreuddannelse og tid til både at bruge vores faglighed og reflektere over den, så vi udvikler den pædagogiske praksis i samarbejde med andre pædagoger. Det kræver også en høj pædagogandel og tid til og mulighed for at tilrettelægge og organisere hverdagen, så den bliver meningsfuld for børnene. ”

Kvalitet skaber stærke fællesskaber

På fritidsområdet er gode relationer ikke nok, til at det bliver meningsfuldt at komme i klub, påpeger Mikkel Snorre Wilms Boysen:

”Al forskning, også min egen, viser, at det skaber stærke fællesskaber, hvis der er kvalitet i indholdet,” siger han.

Samtidig skal man, når man arbejder med de større børn, hele tiden holde sig for øje, at deres fritidsaktiviteter også hænger sammen med deres identitet.

”Når vi skaber noget sammen, opbygger vi en fælles identitet. Derfor er det så vigtigt, at der er kvalitet i indholdet. For hvis vi bygger noget fedt sammen, bliver vores kollektive identitet, at vi har skabt noget godt, og at vi tager hinanden alvorligt. Men hvis vi er ligeglade med det, vi skaber sammen, kan det opleves, som om vi er ligeglade med hinanden og det fællesskab, vi har sammen.” siger han. 

Det fritidspædagogiske rum skal skabe en balance mellem det uformelle, hvor der ikke hele tiden stilles krav, og samtidig tilbyde muligheder med højt fagligt indhold. Lykkes det, kan børn og unge måske få indfriet en drøm, som Mikkel Snorre Wilms Boysen formulerer sådan her:

”Vores største længsel er at høre til et sted.”

Læs også, hvordan pædagoger arbejder med børns trivsel

Læs hele Børn&Unges tema om trivselskrisen her

Det siger børnene selv

”Altså, der er meget, man skal leve op til, og man skal være den, der har det perfekte liv med mange venner. Og se godt ud og poste de rigtige ting og sådan noget.”

Selma, 8. klasse

”Jeg føler, at hvis jeg er mig selv, ville folk dømme mig på, hvem jeg er, fordi jeg gør ting, som de måske ikke kan lide, fordi det er mig.”

Frida, 5 klasse

”Jeg føler mig stadig ensom på nogle punkter, fordi der er rigtig mange, som faktisk ikke sådan rigtig ved, hvordan den rigtige Emma har det. Altså sådan, fordi jeg er jo altid den der glade Emma, og jeg er den, der hyper folk op og sådan noget. Og så, når man ikke sådan har den der ene person, man bare kan snakke med om alt, så kan man godt føle sig ensom.”

Emma, 8. klasse:

Kilde: ’Børn og unge kæmper hver dag for at passe ind’, Børns Vilkår 2022

 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.