Pædagogmanglen er en bombe under regeringens børnepolitiske ambitioner

Statsministeren og regeringen har en ambition om, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i. Den ambition deler vi naturligvis.

Forudsætningen for, at det kan lade sig gøre, er, at vi får genoprettet kvaliteten i vores daginstitutioner, fritidsinstitutioner og skoler.

Selvfølgelig kræver det flere ressourcer. Men det kræver også de rigtige ressourcer. Børn har ikke bare brug for flere voksne. De har brug for pædagoger med de helt rigtige kompetencer til at løfte de stadig mere komplekse opgaver i vores daginstitutioner, fritidsinstitutioner og skoler, hvor antallet af børn i udsathed og med diagnoser vokser.

Landsdækkende udfordring

Loven om minimumsnormeringer er en historisk milepæl, der kommer alle fremtidige generationer af børn til gode. Sociale normeringer i SFO’er med mange børn i udsatte positioner er også et skridt i den rigtige retning, lige så vel som muligheden for udskudt skolestart.

Det er godt begyndt. Men under det hele lurer en tikkende bombe. Flere og flere daginstitutioner oplever allerede nu desperat mangel på pædagoger. I vuggestuer og børnehaver i hovedstadsområdet er det ikke længere usædvanligt med stuer uden faste uddannede pædagoger.

Og pædagogmanglen er ikke kun et hovedstadsfænomen. Den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at der alene i december var 4400 forgæves forsøg på at rekruttere pædagoger på landsplan. Det svarer til, at knap én ud af tre ledige pædagogstillinger ikke kunne besættes.

Rammer især børn i udsatte positioner

I forvejen er det kun halvdelen af det pædagogiske personale i vores daginstitutioner, som har en pædagoguddannelse. Det vil sige, at vi i stor udstrækning overlader ansvaret for børnenes trivsel og udvikling til personale, der i sagens natur ikke har forudsætningerne og ekspertisen til at løfte opgaven.

Læg dertil, at der frem mod 2030 kommer 50.000 flere børn i vuggestue- og børnehavealderen. Det betyder, at der er behov for 14.000 ekstra pædagoger bare for at følge med børnetallet og loven om minimumsnormeringer. Samtidig er søgningen til pædagoguddannelsen faldet med 25 procent siden 2014, og 11.000 pædagoger arbejder i dag uden for faget.

Den brændende platform er altså til at få øje på, og børnene mærker allerede nu konsekvenserne af pædagogmanglen. Forleden viste en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) således, at manglen på pædagoger i vores daginstitutioner især går ud over de børn, der har allermest brug for det – nemlig børn med diagnoser og i udsatte positioner.

Styrk uddannelsen

Rapporten fra EVA peger også på løsningen: En styrket pædagoguddannelse og bedre rammer for det pædagogiske arbejde i kommunerne, så det rent faktisk er muligt at realisere den styrkede pædagogiske læreplan og imødekomme børnenes behov.

Der er nok at bekymre sig om, hvis man er børnenes statsminister: Hvert sjette barn under ti år har mentale helbredsproblemer, og otte procent diagnosticeres med en psykisk sygdom, allerede inden de fylder ti år.

Hvis vi skal vende den bekymrende udvikling og gøre os håb om at få alle børn med, bliver vi nødt til at investere i den nødvendige faglighed. Pædagoguddannelsen har i mange år været den mest underfinansierede af alle videregående uddannelser. Det har sat sine spor. Regeringens egen evaluering af pædagoguddannelsen viser, at den ikke forbereder nye pædagoger godt nok til den komplekse hverdag, de møder ude i praksis.

Attraktivt at blive og være pædagog

Professionshøjskolerne har en køreplan klar for, hvordan vi kan styrke uddannelsen, men vi mangler stadig de 350 millioner kroner, som der skal til. Den ligger lige til højrebenet for statsministeren og den nye uddannelses- og forskningsminister.

Men for at sikre dygtige pædagoger nok til fremtiden, er det imidlertid ikke gjort med det. Vi har brug for en national rekrutteringsplan, som tilskynder flere unge til at tage en pædagoguddannelse, som gør det mere attraktivt og lønsomt for rutinerede pædagogmedhjælpere at tage en merit-uddannelse til pædagog, og som gør mere attraktivt for pædagoger at gå op i tid og blive i faget.

Pædagoger fik ikke del i Arne-pensionen, men er stadig en af de faggrupper, der oplever størst fysisk og psykisk nedslidning. Derfor skylder regeringen også at levere på de attraktive arbejdspladser, der kan få pædagoger til at blive i faget.