kvinde holder skilt

Ofte stillede spørgsmål om pædagogers lønefterslæb

Få svar på dine spørgsmål om pædagogers lønefterslæb og om vejen til en retfærdig løn.

Hvad er problemet med pædagogers løn?

Pædagoger tjener mindst af alle kommunale faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse. Vi tjener i gennemsnit 4.000 kr. mindre pr. måned end andre offentligt ansatte med samme uddannelsesniveau. Over et liv betyder det, at en pædagog har 3 mio. kr. mindre til rådighed – efter skat.

Hvad menes der med ulige løn og lønefterslæb?

Der er ligeløn mellem kvinder og mænd inden for pædagogfaget. Men pædagoger (både mænd og kvinder) lider under, at vi tilbage i 1969 blev placeret nederst i det offentlige lønhierarki sammen med andre kvindedominerede faggrupper.

Vores placering i lønhierarkiet har ikke ændret sig, selv om kravene til uddannelsesniveauet og til faget i høj grad har. Derfor har pædagoger et lønefterslæb, og derfor har vi i BUPL fokus på en mere retfærdig sammenhæng mellem løn og uddannelse.

Andre faggrupper taler om ligeløn ud fra en lavtlønsdagsorden og ønsker fx, at lønstigninger fremover skal opgøres i kroner og øre fremfor procenter, så lønforskellen mellem offentligt ansatte ikke øges. Det vil isoleret set ikke løse pædagogers (eller fx sygeplejerskers) lønefterslæb. Faktisk vil pædagoger med høj anciennitet tabe på det.

Hvad er forklaringen på lønefterslæbet?

Pædagogernes lønefterslæb er historisk betinget og går tilbage til det lønhierarki blandt offentligt ansatte, som blev skabt, da Folketinget vedtog tjenestemandsreformen i 1969.

Pædagoger blev placeret på et af de nederste løntrin (side om side med ufaglærte) sammen med andre kvindedominerede faggrupper, fordi vores job blev sammenlignet med husmorarbejde, og lønnen blev anset for at være et supplement til mandens.

Selv om det nu er over 50 år siden, og selv om pædagoger i dag har et væsentligt højere uddannelsesniveau end dengang, er vi stadig placeret nederst i lønhierarkiet, fordi det offentlige lønsystem ikke er blevet tilpasset udviklingen.

Hvorfor er der ikke blevet gjort noget ved det?

Det er der flere forklaringer på. Da politikerne vedtog tjenestemandsreformen i 1969, var det planen, at lønhierarkiet løbende skulle justeres. Fx hvis kravene til uddannelsesniveau ændrede sig. Der blev endda etableret et råd (stillingsvurderingsrådet), der skulle vurdere behovet.

Men det skete aldrig. Måske fordi antallet af pædagoger, sygeplejersker og ansatte i andre velfærdsfag voksede markant, hvilket gjorde det dyrt at rykke os op i lønhierarkiet.

Efter overenskomstforhandlingerne i 2008 besluttede man at nedsætte en lønkommission til at kortlægge og sammenligne lønspredning og lønudvikling for faggrupper i den offentlige sektor. Lønkommissionen afsluttede arbejdet i 2010.

En af konklusionerne var, at pædagoger og andre kvindedominerede faggrupper var lavere lønnet end faggrupper i traditionelle mandefag med samme uddannelsesniveau. Men der blev aldrig fulgt op på kommissionens konklusioner, der landede lige midt i finanskrisen.

Hvad har BUPL selv gjort for at gøre op med lønefterslæbet?

BUPL har både på egen hånd og sammen med andre faggrupper taget en række initiativer for at dokumentere lønefterslæbet og skabe intern opbakning i fagbevægelsen og hos politikerne til at løse problemet. Vi har bl.a.:

  • Investeret i og udbredt forskning for at afdække pædagogers lønefterslæb.
  • Stiftet Ligelønsalliancen med andre kvindedominerede offentlige forbund for at synliggøre problemet med et forældet og kønsskævt lønhierarki.
  • Forhandlet os til ligelønspuljer ved OK18 og OK21.
  • Afholdt ekstraordinær kongres (2019) for at sætte turbo på det politiske spor frem mod OK21.
  • Arbejdet aktivt for at få sat lønefterslæbet på dagsordenen både i vores eget forhandlingsfællesskab og i FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) – samt hos de politiske partier.
  • Ved OK21 var BUPL en af drivkræfterne bag forståelsespapiret, hvor de cirka 50 fagforbund i Forhandlingsfællesskabet gav håndslag på, at vi skulle undersøge lønefterslæbet og muligheden for en politisk løsning.

Hvorfor er problemet ikke blevet løst ved overenskomstforhandlingerne?

Det nuværende overenskomstsystem for offentligt ansatte er ikke gearet til at løse en strukturel lønskævhed, som blev skabt af politikerne, da de vedtog tjenestemandsreformen i 1969. Der er simpelthen ikke er penge nok til at løse det ved overenskomstbordet.

Hvis pædagoger, sygeplejersker eller andre faggrupper skal have indhentet deres lønefterslæb, vil det kræve at andre offentligt ansatte går ned i løn eller afstår fra lønstigninger i mange år fremover. Og det er hverken rimeligt eller realistisk. Vores lønefterslæb er jo ikke udtryk for, at andre offentligt ansatte tjener for meget.

Ved de to seneste overenskomster (i 2018 og 2021) har BUPL kæmpet sig til en ligelønspulje. Men selv hvis vi fortsætter ad den vej, vil det tage over 700 år at udligne pædagogers lønefterslæb med det nuværende tempo.

Er det et brud med den danske model, at vi beder Christiansborg løse problemet?

Nej. Det skæve lønhierarki og pædagogernes lønefterslæb er skabt af politikerne. Og derfor er det legitimt, at vi beder politikerne om at råde bod på skaden ved at tilføre de penge, der skal til. Vi har bl.a. peget på trepartsforhandlinger som en løsning. Og de er jo en del af den danske model.

Hvem sidder i lønkomitéen?

Lønkomitéen har Torben M. Andersen, der er økonomiprofessor og tidligere overvismand, som formand. Herudover består komitéen af seks repræsentanter fra de faglige organisationer (fem fra FH og én fra Akademikernes Centralorganisation) samt fire repræsentanter for arbejdsgiverne og seks eksperter.

Pædagogerne er repræsenteret gennem FH, hvor Lizette Risgaard sidder med som FH-formand sammen med de fire forhandlingsledere for overenskomsterne på henholdsvis det kommunale, regionale, statslige og private område. BUPL’s formand, Elisa Rimpler, sidder med i den følgegruppe, der skal kvalificere FH’s mandat i komitéen.

Hvad er lønkomitéens opgave?

Komitéen skal analysere lønstrukturer og lønudvikling i den offentlige sektor, bl.a. på baggrund af uddannelsesniveau og ansvar. Komitéen skal også se på kønssammensætning og den historiske udvikling i lønnen. Den skal også belyse mulighederne for at udvikle løndannelsen i den offentlige sektor. Lønkomitéen skal efter planen afslutte sit arbejde med udgangen af 2022. Læs mere om lønkomitéens opgaver i kommissoriet.

Hvad forventer BUPL, at der kommer ud af lønkomitéen?

Vi forventer, at analysen vil dokumentere, at der er et urimeligt misforhold mellem pædagogers løn og vores uddannelsesniveau . Det er vores krav og forventning, at lønkomitéens arbejde ikke bare kortlægger data, men anviser konkrete bud og veje til langtidsholdbare løsninger, der kan gøre op med pædagogernes lønefterslæb. Og det er også vores forventning, at regeringen vil følge komitéens arbejde op med politisk handling og penge til at løse lønefterslæbet.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.