Minimumsnormeringer: Ny aftale stopper kommunalt sparetrick
Det kan være svært for børn at gå fra vuggestue til børnehave. Pludselig er man den lille i stedet for den store, der er nye krav og rutiner, og der er færre pædagoger at søge tryghed hos.
Alligevel har en lang række kommuner gennem flere år sparet penge ved at sende vuggestuebørn tidligt i børnehave.
Men nu skal det være slut med den sparefinte. Det har et flertal i Folketinget bestående af den socialdemokratiske regering samt Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet bestemt.
Kommunetrick kan ’spare’ en pædagog pr institution
Partiernes aftale indebærer, at den kommende lov om minimumsnormeringer skal sikre børn, der starter i børnehave, før de er fyldt tre år, samme normering som i vuggestuen: Altså højst tre børn pr. voksen.
Dermed fjernes kommunernes mulighed for at spare penge ved at sende vuggestuebørn tidligt i børnehave, hvor normeringerne er dårligere end i vuggestuen.
De besparelser har ellers været til at tage og føle på, viser udregninger fra BUPL: Hvis en kommune sænker alderen for overgang til børnehave fra tre år til to år og ni måneder, har man i en integreret institution med eksempelvis 40 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn sparet det, der svarer til en 30 timers pædagogansættelse.
På den baggrund er det ikke overraskende, at 43 af landets 98 kommuner ifølge Danmarks Statistik rykker vuggestuebørn op i børnehave mellem en og fire måneder før deres tre års fødselsdag. Eksempelvis flytter Brøndby Kommune vuggestuebørn til børnehave, når de fylder to år og otte måneder.
Politikere: Slut med udhuling af normering
Partierne bag aftalen lægger da heller ikke skjul på, at det har været vigtigt for dem at få sat en stopper for sparetricket.
"Jeg er glad for, at vi nu får hegnet ordentlig ind, at normeringen følger barnet, så det er de pædagogiske hensyn til det enkelte barn, som bestemmer, hvornår børn skal starte i børnehave. Det er barnets udvikling der skal være i fokus, ikke økonomiske hensyn," udtaler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse.
Også SF’s børne- og undervisningsordfører, Jacob Mark, lægger i forbindelse med aftalen vægt på, at kommunernes mulighed for at spare penge ved at presse børn hurtigere fra vuggestue til børnehave skulle fjernes.
Samtidig påpeger Enhedslistens børne- og undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, at aftalen sætter en stopper for den gradvise udhuling af normeringerne, som sparefinten har medført.
BUPL: Kommuner bør rette op med det samme
BUPL har længe arbejdet for at få lukket det kommunale sparehul i forbindelse med børnenes overgang fra vuggestue til børnehave. Og BUPL-formand Elisa Rimpler ser den nye aftale som en stor sejr for både børn og pædagoger.
”Vi er rigtig glade for, at politikerne har lyttet. Og vi håber, det sætter en effektiv stopper for kassetænkning på børnenes bekostning,” siger Elisa Rimpler, der samtidig kritiserer, at hensyn kommunernes økonomi gennem en årrække har presset vuggestuebørn op i børnehaven.
”Det er med til at presse børnelivet helt urimeligt,” påpeger hun.
Loven om minimumsnormeringer træder i kraft i januar 2024, et år tidligere end oprindeligt planlagt. Men kommunerne bør allerede nu indstille sig på at leve op til den, mener Elisa Rimpler:
”Et godt børneliv kan ikke vente til år 2024. Og det kan heller ikke vente at sikre bedre arbejdsvilkår for pædagogerne. Så jeg vil stærkt opfordre kommunerne til at leve op til aftalens hensigter hurtigst muligt. Jo før, jo bedre,” siger hun.
