Ny forskning: Pædagoger kan sikre vigtige fællesskaber i de store klasser

Pædagoger kan bidrage til at styrke trivslen hos børn og unge i udskolingen ved at tilbyde alternative aktiviteter og fællesskaber. Eller ved at være til stede i pauserne, klar til en snak, hvis der er behov for det. 

På baggrund af ny forskning, peger lektor og ph.d. ved VIA University College David Thore Gravesen på, at pædagogers arbejde i udskolingen er et uudnyttet potentiale i forhold til at komme mistrivslen blandt børn og unge til livs.

Bolværk mod mistrivsel

”Pædagogernes arbejde i udskolingen og deres fokus på fællesskaber, trivsel og på børn og unges perspektiver kan være et bolværk mod mistrivsel,” siger David Thore Gravesen.

I forskningsprojektet ’Pædagogen som trivselsaktør i udskolingen – med afsæt i børnenes og de unges egne perspektiver’ har han og kollegaen Lea Ringskou undersøgt, hvordan pædagoger kan styrke de unges trivsel i udskolingen. 

Store børn har stadig behov for fællesskab og omsorg

Forskningen viser, at det er en god investering at give pædagoger tid med de unge i skolen for at fokusere på dannelse og fællesskaber.

”De meget individualiserende tendenser i vores samfund presser de unge. I udskolingen er det vigtigt, at pædagoger kan være i nærheden af de unge. Målet er mere fællesskab, dannelse og omsorg, sådan som vi kender det fra daginstitutioner og indskolingen, hvor børn helt oplagt har brug for voksne, der tager sig af dem. Det behov går ikke væk, fordi man bliver ældre,” siger han.

Helhedsorienteret hverdag

Selvom børn bliver større, har de stadig behov for at opleve sig selv som betydningsfulde i forskellige fællesskaber og for at være med i alternative aktiviteter, der kan skabe en mere helhedsorienteret hverdag i stedet for en hverdag, der mest fokuserer på faglige resultater, understreger forskeren.

”Pædagogers arbejde er et uudnyttet potentiale i forhold til udskolingsbørn,” siger David Thore Gravesen.

Venskaber, relationer og kontakten med voksne er altafgørende

”Vi ved fra masser af forskning i trivsel, at venskaber, relationer og kontakten med voksne, er altafgørende for, om man trives. Grundlæggende handler det om, hvorvidt man føler, man er en del af fællesskaber. At man har nogle, man føler tillid til. De unge, der mistrives, gør det ofte på grund af det modsatte: De føler sig alene, udelukkede og ensomme. De føler sig ikke forståede og anerkendte i deres hverdag,” fortsætter forskeren.

Trivslen daler i udskolingen

Tidligere forskning har dokumenteret, at trivslen daler blandt børn og unge i udskolingen. Samtidig stiger antallet af diagnoser hos børn og unge med alderen: Blandt de 15 til 17-årige får op mod hver 10. en diagnose. Det svarer til, at cirka to elever fra hver 9. klasse har en psykiatrisk diagnose i dag, skriver forskerne i rapporten. 

Dertil kommer gruppen af unge uden diagnose, men som alligevel oplever en mistrivsel, der kommer til udtryk i form af for eksempel skolevægring, ensomhed, stress eller angst.

Kun hver sjette skole har pædagoger i udskolingen

Forskning i pædagogers arbejde i udskolingen er sparsom, og der findes ikke et samlet overblik over, hvilke opgaver pædagoger varetager i udskolingen. Men i 2017 viste en rapport fra Undervisningsministeriet, at kun hver sjette skole havde pædagoger i udskolingen. 

Ifølge David Thore Gravesen arbejder pædagoger i udskolingen ofte med individbaserede støttefunktioner til unge. Sjældnere arbejder de på samme måde med fællesskaberne som pædagoger i indskolingen og på mellemtrinnet. 

Potentiale i pædagogisk fokus på fællesskaberne

”Der er ikke noget galt med at støtte den enkelte unge i mistrivsel – det er indiskutabelt et vigtigt og betydningsfuldt arbejde! Men der er et potentiale i forhold til også at arbejde didaktisk og fokuseret med fællesskaberne,” siger forskeren.

Forskerne har undersøgt de unges egne perspektiver på trivsel på fire forskellige skoler. Her har de unge tegnet, fotograferet og skrevet digte, og forskerne har observeret og interviewet de unge om, hvad trivsel er for dem, og hvornår de oplever at trives. 

De unge vil have alternative aktiviteter og fællesskab

”De unge vil gerne have flere aktiviteter, der knytter an til fællesskabet. Det er ret centralt for dem,” siger David Thore Gravesen. 

De unge er helt med på, at skolen ikke er en fritidsklub. De vil gerne lære noget, og de er både ambitiøse og interesserede i stoffet, understreger David Thore Gravesen. 

”Men de har lange skoledage, og jo tættere de kommer på 9. klasse, jo mere fokuseres der på afgangsprøver og testlogikker, hvor det handler om at gøre sig klar til eksamen. Pædagoger kan være med til at skabe alternative aktiviteter, og i samarbejde med lærere designe undervisningen på alternative måder, som kan styrke de unges trivsel,” siger han.

Frirum i den lange skoleuge

Pædagog Johannes Østergaard fra Klub Takken i Viborg blev som en del af forskningsprojektet tilknyttet en udskolingsklasse på Viborg Ungdomsskole.

Det er en klasse, hvor eleverne har en baggrund med mistrivsel og skolevægring, og de er tidligere droppet ud af folkeskolen eller en efterskole. Flere af eleverne havde siddet hjemme i en længere periode og både drenge og piger brugte computeren som deres frirum. Samtidig havde de dårlige erfaringer med skolearbejdet og det faglige. 

”I et forsøg på at skabe et fælles tredje tog jeg udgangspunkt i elevernes interesser. Gaming var et element, som de unge følte sig trygge i, og det kunne vi bruge som et frirum i den meget lange skoleuge. Derfor sørgede jeg for, at der var e-sport en gang om ugen i et par timer. Her kunne de unge sænke paraderne, få en oplevelse af succes og hygge sig,” siger Johanne Østergaard.

Pædagog: Det gjorde en kæmpe forskel

Johannes Østergaard oplevede, at de unge tog de relationer, som de fik med hinanden i computerrummet, videre ind i undervisningen.

”Det gjorde en kæmpestor forskel. Jeg har tidligere haft et projekt med fokus på en enkelt elev, der havde svært ved at komme afsted i skole. Efter at vi fik skabt det her rum, hvor der også kom noget fællesskab indover, endte han med at være den mest aktive elev i skolen og komme hver evigt eneste dag. Det havde en virkelig stor betydning, og vi fik rigtig god respons fra både forældre og lærere,” siger han.

Læs mere i Børn&Unge nr. 2