Pædagoger: Vi skal kunne hjælpe børnene uden diagnoser
Børnene ville få hjælp tidligere, og en del af presset på PPR og psykiatrien ville lette, hvis pædagoger og familier kunne få støtte, inden barnet har været igennem en udredning og fået en diagnose.
Det påpeger flere pædagoger over for Børn&Unge. En af dem er Anne Grete Bue Ryneld, pædagog og pædagogisk rådgiver under PPR i Esbjerg Kommune.
En flaskehals at komme igennem til PPR
Hun møder børn, familier og pædagoger, der er ramt af et presset system, som ikke altid slår til for børn med behov for en særlig indsats.
”I de kommuner, jeg har kendskab til, er det svært at få adgang til hjælp eller ekstra ressourcer, hvis barnet ikke har en diagnose. I min egen kommune, Esbjerg, er det en flaskehals at komme igennem PPR. Jeg kender heller ikke andre kommuner, hvor man siger: ’Det her barn har brug for noget ekstra, så det giver vi’, uden at der er en diagnose,” siger hun.
Jeg oplever, at alle kommuner bøvler med at have de nødvendige ressourcer, så måske man skulle tænke anderledes.”
Dorte Sofie Brix, leder i Damhaven, Greve Kommune.
Børn får først en diagnose i skolen
Ifølge Anne Grete Bue Ryneld spiller økonomi også ind: Når børn bliver diagnosticeret, inden de begynder i skolen, skal de ifølge folkeskoleloven have midler med til specialpædagogisk bistand, når de begynder.
”Derfor bliver stort set ingen børn diagnosticeret, inden de fylder seks. Og så får de ikke den hjælp, de skal have,” siger hun.
Alle kommuner bøvler med for få ressourcer
Greve Kommune har bl.a. et tilbud om ’sampraksis’ med en pædagogisk vejleder fra PPR, som institutionerne kan søge, hvis der er brug for en særlig indsats for fx at styrke læringsmiljøet, fællesskabet og det enkelte barn.
”Men vi har rigtig mange børn, som har det rigtig svært. Jeg oplever, at alle kommuner bøvler med at have de nødvendige ressourcer, så måske man skulle tænke anderledes,” siger Dorte Sofie Brix.
Vi har rigtig mange børn her, der har det svært, men alligevel skal vi lave en masse skrivearbejde i stedet for at være sammen med barnet."
Anne Grete Bue Ryneld, pædagog og pædagogisk rådgiver, Esbjerg Kommune.
Fokus på fællesskaber og ikke det enkelte barn
En omstrukturering er i fuld gang i Esbjerg, hvor en del de tidligere ressourcepædagoger, heriblandt Anne Grete Bue Ryneld, er blevet omdøbt til pædagogiske rådgivere. Det sker, fordi det er en del af den nationale dagsorden at forbedre trivslen blandt børn og unge, forklarer Anne Grete Bue Ryneld.
”De pædagogiske rådgivere skal kigge på børnegrupper og fællesskaber. Planen er, at man skal arbejde med fællesskaberne uden at tage udgangspunkt i det enkelte barn, og at man på den måde kan opnå bedre trivsel,” siger hun.
Brug for hurtig hjælp fra andre fagligheder
Dorte Sofie Brix drømmer om, at pædagoger straks kan få hjælp fra andre fagligheder, når de hejser flaget i forhold til et barn i mistrivsel. Det kunne være, hvis psykologerne fra kommunens støttekorps blev fordelt ud i institutionerne og var tilgængelige der i hverdagen, foreslår hun.
”Med den tværfaglighed i hverdagen ville vi kunne komme rigtig langt,” siger Dorte Sofie Brix.
Tiden går til skrivearbejde i stedet for til barnet
På den måde kunne pædagogerne slippe for en del skriftligt arbejde, som de i dag skal bruge tid på, hver gang de skal søge hjælp til et barn.
”Pædagogerne har stor gavn af at tale og sparre med en psykolog, der kan sige go eller no-go, og få svar på, hvad vi skal gøre. Vi har rigtig mange børn her, der har det svært, men alligevel skal vi lave en masse skrivearbejde i stedet for at være sammen med barnet. Det opleves ofte meget omstændeligt for pædagogerne,” siger hun.
(...) vi havde andre rammer for pædagogikken. Selvom der var børn med de samme problematikker dengang, kunne vi tilgodese dem ..."
Anne Grete Bue Ryneld, pædagog og pædagogisk rådgiver, Esbjerg Kommune.
Vil være en redningsplanke for familierne
Lige nu overvejer Dorte Sofie Brix at give pædagogerne en terapeutisk efteruddannelse, så de kan hjælpe familierne tidligere, også inden PPR kommer på banen. For en stærk faglighed vil skabe mere ro hos børnene, mener hun.
”Med endnu mere faglighed omkring børnene og med tid og ekspertise i de svære situationer kan vi blive vores egen lille redningsplanke for familierne," siger lederen.
Eksplosion i diagnoser skyldes bl.a. de rammer, vi giver børn
Anne Grete Bue Ryneld har været pædagog siden 1986 og har set, hvordan diagnoser som autisme og ADHD er steget eksplosivt blandt børn og unge.
Hun er ikke i tvivl om, at de udfordringer og problemer, som børn og familier oplever, er helt reelle. Men en del af forklaringen skal findes i de rammer og vilkår, vi tilbyder børnene i institutionerne.
”Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der også har været mange børn med for eksempel ADHD, da jeg var ung pædagog. Men vi havde andre rammer for pædagogikken. Selvom der var børn med de samme problematikker dengang, kunne vi tilgodese dem, sådan at vi kunne rumme dem og deres symptomer. Det er ikke muligt i dag med de rammer, der er,” siger pædagogen.
Læs artiklen Børn har ikke flere symptomer: Så hvorfor fordobles diagnoserne?
Læs også Børns diagnoser: Rigtig meget kan løses med pædagogik, hvis ressourcerne er på plads.
