Naturpædagog: Sådan kan vi lære børn at passe på klimaet uden at skabe frygt

Hvordan lærer vi børn at passe på klimaet uden at gøre dem bange?”

Det er vigtigt at lade glæden ved naturen fremfor frygten for klimaforandringer være udgangspunktet, når vi involverer børn i klimaspørgsmål. Vi skal ikke starte med at tale om de helt store og ofte abstrakte udfordringer. Hvis vi sår et frø af glæde, får børn helt naturligt lyst til at passe på naturen. Børn er for små til at forstå de udfordringer, som selv vi voksne har svært ved at begribe.”

Hvordan får vi bedst bragt de store klimaspørgsmål ned i børnehøjde?

”Jeg tror, at det er afgørende, at vi som de voksne, som pædagoger, i børnenes liv går forrest og er forbilleder med konkrete handlinger. At vi viser dem, at vi gør noget, og at det er noget, de også kan gøre. Men uden at være dramatisk og tale om de små tiltag som løsninger på de store udfordringer. For ellers kommer børnene let til at tro, at det er deres ansvar. Når vi i børnehaven for eksempel bygger insekthoteller for at tiltrække insekter, tager vi ikke afsæt i biodiversitetskrisen og arternes massedød. Vi taler i stedet om, at vi skal passe på insekterne. Insekterne mangler steder at bo, og derfor bygger vi et insekthotel til dem. Det er håndgribeligt og nemt at gå til. Vi taler om glæde og nysgerrighed fremfor at tale om katastrofe og frygt.”

Hvad kan vi gøre for ikke at forstørre bekymringerne, når vi taler om dem?

”Sørg for at spørge og lytte til barnets bekymringer. Lad barnet selv sætte ord på. Lyt og vent med at sige en masse selv. Ofte kommer vi uden at tænke over det til at lægge børn ord i munden. Selvom det er velment, kan det gøre barnets bekymringer endnu værre, fordi vores bekymrede fortolkninger blander sig med barnets, og vi herved taler bekymringerne større, end de er.”

Mange børn går måske alene med deres bekymringer. Hvordan får vi det frem i lyset?

”Børns bekymringer kan hurtigt sprede sig i gruppen, fordi stemninger ’smitter”. Min oplevelse er, at det er vigtigt at tage snakken én til én med de børn, der går rundt med bekymringer. Der er ingen grund til at plante bekymringer hos de børn, der ikke er bekymrede.”

Det er ofte uvished, der skaber bekymringer. Hvad stiller vi op, når vi ikke kender svaret?

”Det vigtigste er at være ærlig. Der er masser af klimaspørgsmål, hvor vi ikke kender svaret. Fortæl, at der er mange kloge mennesker i verden, der arbejder på at finde løsninger på de udfordringer, vi står med. Det løfter ansvaret fra børnenes skuldre, og det har de brug for.”

Jonas Gylling Greve er en aktiv og engageret naturpædagog, som følges af mange på Instagram og Facebook. Du finder ham ved at søge på ’ud med ungerne’

Læs også artiklen Forskere: En ny klimapædagogik skal plante håb og mod.