Klimafrygt: Vi skal skabe et nyt børnevenligt sprog
Kan man redde isbjørnene ved at sende isterninger til Grønland? Når jeg at holde min næste fødselsdag? Hvem skal skydes, når vi bliver for mange mennesker på Jorden? Det er spørgsmål som disse, børnepsykolog Margrethe Brun Hansen hører fra børn, der bekymrer sig om klimaet.
”Nogle er bange for at miste deres forældre i en flodbølge, mens andre frygter, at Jorden går under, og at der ikke vil være mad nok,” forklarer hun.
Børns klimabekymringer er et problem, som alle voksne omkring børnene er nødt til at tage alvorligt. Men vi mangler et sprog, som vi kan bruge til at tale med børnene om klimaforandringer, mener hun.
Det er ikke nok at sige, at det skal du ikke bekymre dig om, det skal vi voksne nok finde ud af, lille ven.”
Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog.
Børn bliver vegetarer eller vil ikke køres i skole
Klimajournalist og meteorolog Nina Bendixen har i flere år rejst rundt på de danske folkeskoler og holdt foredrag om klimaforandringer. Også hun oplever, at flere børn føler sig magtesløse, når snakken falder på klimaforandringerne.
”Mange børn vil gerne gøre noget, men de har kun få redskaber til at handle på klimakrisen. Derfor griber de til de mest håndfaste ting, som de har hørt virker – de bliver vegetarer eller afviser at blive kørt i skole”, siger hun.
Hvorfor tager I til Thailand?
”Hvis man føler, at det er de eneste redskaber, så kan det føles forfærdeligt, at andre ikke gør det samme, siger Nina Bendixen.
Hun oplever, at børn derfor kan komme til at udskamme andre børn med spørgsmål som ”hvorfor bliver du kørt i skole?” eller ”hvorfor tager I til Thailand?”.
”Derfor er det vigtigt at give børn viden om de større perspektiver i klimakampen, så de får et mere nuanceret blik for deres handlemuligheder og viden om, at vi kun kan lykkes ved fælles hjælp”, siger Nina Bendixen.
Et klimasprog der er for børn
Det var børns gentagne spørgsmål om Jordens undergang og voksnes problemer med at finde de rigtige ord i samtalen om klimaforandringer, der gav Nina Bendixen og Margrethe Brun Hansen ideen til at skrive en bog sammen.
”Hvis vi vil afhjælpe og undgå, at børn bliver bekymrede for fremtiden, er vi nødt til at have et sprog for klimaforandringer, der er for børn. Det er ikke nok at sige, at det skal du ikke bekymre dig om, det skal vi voksne nok finde ud af, lille ven”, forklarer Margrethe Brun Hansen.
Forældre ringer til mig og fortæller om børn, der er så bange, at de ikke vil i skole."
Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog.
Børn har brug for, at de voksne har styr på det
Problemet er, at vi på én og samme tid taler meget abstrakt og dødkonkret om klimaforandringerne i billeder, som børn forbinder sig stærkt følelsesmæssigt med: Isbjørne, der dør, have, der stiger, og skove, der brænder.
Når vi samtidig udstråler tvivl om, hvorvidt vi kan gøre noget, bliver det et problem, lyder vurderingen fra Margrethe Brun Hansen.
”Børn har brug for, at de voksne har styr på det. Vi er nødt til at udstråle håb og handling”, siger hun.
Pædagoger og forældre skal kunne hjælpe børnene
Bogen, der har arbejdstitlen ’Forurener en ko-prut mere end pap?’, er fra foråret 2022. Den henvender sig til børn fra 7 til 14 år og svarer på de mange både sjove, fantasifulde og bekymrede spørgsmål, som børn stiller til klimakrisen.
Som disse tre: Bliver det muligt at flytte til Mars, når vi har ødelagt Jorden? Hvorfor findes CO2, hvis det er dårligt for klimaet? Ødelægger jeg klimaet, når jeg spiser kød? Alle udtryk for en dyb bekymring hos børnene.
”Forældre ringer til mig og fortæller om børn, der er så bange, at de ikke vil i skole. Det er fint, at jeg hjælper dem, men forældre og pædagoger skal jo have en viden, så de selv kan hjælpe børnene,” siger Margrethe Brun Hansen.
Hvem ved for eksempel lige, hvilke træer der suger mest CO2? Bogen svarer på mange af børnenes spørgsmål, og derfor kan de voksne også blive lidt klogere. Og det er jo ikke så ringe endda."
Nina Bendixen, meteorolog og klimajournalist.
Manglende fælles sprog giver bekymringer hos børn
Angst og bekymringer udspringer ofte af en uvidenhed, der opstår af et manglende fælles sprog at indfange udfordringerne med. Under coronakrisen oplever børn at få konkrete svar på udfordringerne – fx at man skal holde afstand, vaske hænder og lade sig vaccinere.
I klimakampen har vi ikke et sprog til at levere de svar og italesætte udfordringen endnu, forklarer Margrethe Brun Hansen.
Vi skal ikke tale om verdens undergang, men om muligheder
”Med bogen ønsker vi at skabe grobund for en samtale om klimaforandringer, der ikke lægger ansvaret over på børnene og ikke handler om verdens undergang, men om muligheder, og at naturen er en spændende og fascinerende kraft,” siger hun.
Nina Bendixen supplerer:
”Børnenes spørgsmål om klimaet kan være svære at svare på. Hvem ved for eksempel lige, hvilke træer der suger mest CO2? Bogen svarer på mange af børnenes spørgsmål, og derfor kan de voksne også blive lidt klogere. Og det er jo ikke så ringe endda.”
Læs også Forskere: En ny klimapædagogik skal plante håb og mod
