Forældre kan hente hjælp hverdagsbøvl på køleskabet 

Det ville vi:
Vi ville hjælpe forældrene i en hektisk hverdag

I Børnehaven Åhaven ser vi et stigende antal børn, der er udfordret i forhold til dét, vi kalder de tre F’er: følelsesmæssig regulering, evnen til at holde fokus og forandringsparathed. Det betyder blandt andet, at vi oplever, at flere børn ikke er klar til at komme i skole, og vi forbinder udfordringerne med bl.a. forældrenes egen usikkerhed i forhold til barnet. Det er fx forældre, der i den bedste mening giver deres børn mange valgmuligheder og dermed ubevidst et stort ansvar. Med projektet ville vi styrke vores faglige fokus på forældrenes evne til at være ’voksne i eget hus’.

Projektets målgruppe er familier med behov for guidning. Vi går til tider tæt på forældrene og taler om deres egen følelsesmæssige udvikling og tilknytning til deres barn. Vi kan komme med opfordringer til i højere grad at se deres barn i øjnene, smile anerkendende eller have mere kropskontakt.

Det er ikke altid, forældrene deler vores opfattelser, og vi oplever i høj grad at bevæge os ind på et privat domæne. Men det pædagogiske arbejde rækker ud over barnets tid i institutionen og kalder på et godt og tæt samarbejde med forældrene. 

Det gjorde vi:
Tegninger blev katalysatorer for dialog

Vi arbejder generelt meget visuelt og havde en ide om, at tegninger med få ord kunne styrke dialogen med forældrene. Åhavens bestyrelse var med til at kvalificere projektbeskrivelsen, og vi inddrog forældregruppen i fælles refleksion om hverdagsudfordringer i hjemmet og institutionen. Det kan fx være putning, tandbørstning eller tøj af og på. Konsulent Marie Lørring Dahl var projektkoordinator og visualiserede de udfordringer, forældrene fortalte om.

Forældrene gennemførte prøvehandlinger med udgangspunkt i de visuelle materialer, og på den baggrund kom vi frem til, at der var brug for en form for en ’brugsanvisning’ til nogle af udfordringerne i hjemmet. Den fik vi så trykt på bagsiden af en af tegningerne.

Målet var at finde frem til et materiale, der kunne danne grundlag for at drøfte sårbare emner og samtidig  skabe en bevidsthed hos forældrene. De endelige visualiseringer var lige til at hænge på køleskabet både derhjemme og her i institutionen.

Tegningerne illustrerer for forældrene, at de ikke er alene med deres oplevelser af ’hverdagsbøvl’ og giver plads til, at forældrene kan handle på den måde, der giver bedst mening for dem som familie. Desuden havde vi ønske om at udvikle visuelle samtaleskabeloner, som vi kunne skrive og tegne på til forældresamtaler.

Det lærte vi:
Tag den første samtale tidligt

Det er en fordel at gribe ind hurtigt og gerne før, der opstår problemer. Når familien kommer på besøg, inden barnet skal begynde hos os, får vi hurtigt en fornemmelse af samspillet mellem forældre og barn. Allerede her italesætter vi, at forældrene meget gerne må bruge os, hvis noget i hjemmet er svært.

Vi hjælper forældrene med at få deres barn til at føle sig anerkendt præcis, som det er. I vores præstationskultur kan det betyde meget blot at få et kærligt blik fra mor eller far.

Det overraskede os:
Vi er bedre end Google

Det overraskede os, hvor usikre forældrene er, og hvor tæt der kan være behov for at komme på dem. Nogle forældre har brug for støtte til helt almindelige hverdagsting, som vi måske tog lidt som en selvfølge, at de havde styr på.

Næsten alle forældrene har taget godt imod projektet. Vi har fået en enkelt bemærkning om ’pædagogpjat’, men den mest hyppige reaktion har været lettelse og genkendelighed. Én sagde: Det er svarene på alt det, jeg har forsøgt at google mig til. Det er jo forældrenes egne oplevelser og ord, som er på visualiseringerne, derfor er de også så anvendelige for vores familier.

Sådan har projektet påvirket praksis:
Fælles sprog med forældrene

Vi bruger stadig tegningerne og de visuelle samtaleskabeloner i forældresamarbejdet. Vi er meget bevidste om, at kortene er et samtaleredskab og ikke et kort, der ’bare’ udleveres til familien. Samtalen om udfordringerne er særdeles vigtig i samarbejdet om barnet.

Tegningerne hænger på køleskabe i mange af vores børns hjem, og vi har fået et fælles sprog både i personalegruppen og med forældrene. Vi oplever også, at forældrene taler mere sammen om de udfordringer, de står med. En forældregruppe er altid dynamisk, så vi skal selvfølgelig blive ved med at udvikle vores visuelle kommunikation. 

Flere andre institutioner i og udenfor kommunen har vist interesse for vores arbejde med visuel kommunikation og har fået eksemplarer af det visuelle materiale.

Gode råd til andre pædagoger

• Tag samtalen om hverdagsbøvlet i familien, og gør det gerne tidligt
• Banale situationer kan fylde meget i en familie. Tegninger kan bygge bro
• Vær ikke usikker i mødet med de usikre forældre. Reaktionen er ofte lettelse
• Forældre skal ses, præcis ligesom deres børn skal.
• Forældre har også en sårbarhed, præcis som vi selv har i vores forældreskab.

Vil du vide mere?

Så kan du kontakte leder Mira Nymo Wessels på mobil 4038 2455 eller mail minw@nyborg.dk