Pædagoger får for lidt: Alligevel strander BUPL’s krav om ligeløn

Pædagoger har et ligelønsproblem. Blandt folk med en mellemlang videregående uddannelse er de den faggruppe, der får den laveste løn. Det problem skal løses, mener BUPL, og planen var, at de første skridt til en mere retfærdig løn skulle tages ved de overenskomstforhandlinger, som begynder til december. Men sådan kommer det ikke til at gå.

De andre fagforbund i FTF, som BUPL skal forhandle sammen med, har nemlig sagt nej til, at BUPL kan få forhandlet problemet der, hvor de fleste penge fordeles, nemlig i forhandlingerne mellem arbejdsgiverne, Kommunernes Landsforening, og arbejdstagerne i Forhandlingsfællesskabet. De to parter forhandler de overordnede krav, blandt andet løn, for omkring 564.000 offentligt ansatte, herunder altså også pædagoger.

Søjlerne viser indtægten for forskellige faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse. Den mindste søjle, længst til venstre, er pædagoger. Længst til højre er det diplomingeniører, der ligger i top. Lærerne ligger nr. tre fra højre. (Kilde: Lønkommissionen).

De ved, der er et problem

Forhandlingsfællesskabet består af fire såkaldte valggrupper: Hver hovedorganisation har sin egen valggruppe i Forhandlingsfællesskabet, og BUPL er en del af FTF-valggruppen. Og det var netop på et møde i FTF-valggruppen for kommunalt ansatte, at BUPL’s ligelønsprojekt ramte en forhindring.

FTF-valggruppen skulle nemlig beslutte, hvilke krav FTF gerne vil have Forhandlingsfællesskabet til at rejse. Og BUPL’s forslag om, at ligeløn skulle være et tema, blev stemt ned af blandt andet Lærernes Centralorganisation (som Danmarks Lærerforening er en del af).

Det ærgrer BUPL’s formand Elisa Bergmann.

»De andre fagforbund ved, der er et problem med ligeløn, men de trækker også på skulderen og siger, at det kan de ikke gøre noget ved. Jeg appellerede til, at de skulle give mig lov til at prøve at se, hvor langt man kan komme med den i Forhandlingsfællesskabet, men det fik jeg ikke lov til,« siger hun.

Alle tænker på deres egne medlemmer

En mere strukturel forhindring for, at pædagoger kan få ligeløn, er den måde, overenskomstforhandlinger i det offentlige er skruet sammen. Man snakker om, at overenskomster har en udgiftsramme – den lander angiveligt på omkring syv procent af lønnen ved de kommende overenskomstforhandlinger. Langt det meste af rammen bruges til generelle lønstigninger (der skal sikre reallønnen), og de gives som hovedregel som procentvise stigninger. Men hvis alle stiger syv procent i løn (det faktiske tal bliver nok mindre, hvis rammen også skal finansiere for eksempel pensionsforbedringer), så får pædagoger stadig den laveste løn, når udgangspunktet er lavest.

Skal pædagogerne have en ekstra lønstigning ved overenskomstforhandlingerne indenfor rammen, betyder det, at andre faggrupper skal have mindre. Og den idé er svær at sælge, medgiver Elisa Bergmann.

»Hver organisation er optaget af, at deres egne medlemmer får mest muligt ud af det, så derfor går man ind for procentvise lønstigninger.«

Vi har ramt den første mur

Og derfor mødte BUPL’s krav om ligeløn modstand.

»Vi har ramt den første mur. Hvis vi skal gøre noget ved ligelønsproblemet, så er det svært at løse det indenfor Forhandlingsfællesskabet. Men hvis vi i fagbevægelsen taler om solidaritet, og det gør vi lige nu, så er vi også nødt til at støtte op om de organisationer, der har det problem. Vi bliver nødt til at vise, at vi støtter ligeløn, og vi må lave en langsigtet plan på, hvordan man løser ligelønsproblemet,« siger Elisa Bergmann.

Ingen hjælp fra ministeren

I en erkendelse af at overenskomstsystemet umiddelbart ikke kan være med til at løse ligelønsproblemet, har BUPL sammen med Socialpædagogerne, Sundhedskartellet og FOA skrevet til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og bedt om hjælp (læs: penge) til at få løst problemet uden for overenskomstforhandlingerne. Men der er ikke nogen ministerhjælp på vej. I et svar skriver Troels Lund Poulsen:

’Løsningen på ligelønsproblematikken må og skal findes i den danske aftalemodel (…) Jeg er stor tilhænger af den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv aftaler sig tilrette.’

Elisa Bergmann er ikke overrasket over, at regeringen sætter så stor pris på den danske model:

»Det gør de jo, så længe de ikke skal punge ud.«

Vi giver ikke op

Nu håber Elisa Bergmann, at Sundhedskartellet (med blandt andet sygeplejersker og jordemødre) og FOA får held til at bære kravet om ligeløn videre fra valggruppe til Forhandlingsfællesskabet.

»Lykkes det, så kan vi tale med om det og støtte deres krav. Det er næste skridt. Og vi giver ikke op,« fastslår hun.

Børn&Unge vil gerne have haft en kommentar fra formanden for Forhandlingsfællesskabet, lærernes formand Anders Bondo Christensen, men det er desværre ikke lykkedes at få fat i den travle formand.

Læs: