For os er det digitale et plus

Et besøg i Børnehuset Nyrup vidner om et sprudlende børneliv, hvor børn udtrykker sig kreativt og udforskende både på papir og på iPad. Institutionen er blevet kåret som Årets Dagtilbud. Hos giver det digitale nye måder at være kreative på, siger leder Eva Meyer.

Bølgerne går ofte højt i debatter om digitalisering i dagtilbud og små børns brug af iPads, forbrug af skærmtid og tilstedeværelse på sociale medier.

Men et besøg i Børnehuset Nyrup i Helsingør Kommune kan gøre eventuelle bekymringer for, at børn bliver spilafhængige eller IT-passiviserede til skamme.

Her er digitale medier og IT-redskaber tænkt naturligt ind i børnenes kreative gruppeaktiviteter og aktivt skabende lege.

Det sker ikke på bekostning af at have fingrene i pap og papir, når iPad’en hives frem til at producere en stop-motion film, for kulisserne til filmen har børnene selv håndtegnet og skabt med spændende maleteknikker.

Når børnene ser Youtube-videoer eller bruger Google og Pinterest, er det udelukkende med det formål at få viden om et fokusemne eller inspiration til kreative teknikker.

Og hvis billeder af børnenes kreative processer og kreationer skal uploades til Instagram, så sker det kun, hvis børnene selv har sagt god for det.

I Børnehuset Nyrup er IT og digital dannelse en så integreret del af pædagogikken og det gode børne- og læringsmiljø, at institutionen netop er blevet kåret som ’Årets Dagtilbud 2018’. Institutionen fortjener prisen for dens arbejde med ’eksperimenterende fællesskaber og IT på 0-6 årsområdet’, hedder det i nomineringen.

En ekstra dimension

Leder Eva Meyer oplever da også, at husets brug af digitale medier og IT er med til at højne institutionens børne- og læringsmiljø, men hun fremhæver, at det digitale og IT-redskaberne blot er en ekstra dimension i arbejdet med den grundlæggende pædagogik i huset.

»Eksperimenterende fællesskaber, børns udtryksformer og kreativitet er det pædagogiske grundlag for alt, hvad vi foretager os, og det digitale er tænkt ind mange steder, men som en metode blandt mange,« siger hun.

Det betyder, at institutionen kun er digitale, når det giver mening.

»Vi kunne for eksempel aldrig finde på at lade børnene tegne på en iPad, for det har vi papiret til. Vi bruger heller ikke iPad’en til spil eller læringsapps, for det giver ikke mening i en daginstitution, hvor man er mange sammen. Her bør man bruge det digitale på måder, hvor man udnytter, at man er et fællesskab og kan skabe noget sammen. For os er det digitale bare et plus, fordi det giver os nye måder at være kreative, eksperimenterende, undersøgende og skabende sammen med børnene på,« siger Eva Meyer.

Ud i rummet

Det digitale og IT-redskaber indgår dette efterår i institutionens arbejde med billedkunst, hvor det overordnede tema er ’Ud i rummet’.

I tre måneder har børnene undersøgt alt, hvad de var optaget af, om stjerner, planeter, raketter og rumrejser, samtidig med, at de har afprøvet forskellige male- og filmteknikker. De har fundet viden via bøger og digitale medier, og i gruppetiden hver dag mellem klokken 10 og 12 har børnene på hver deres alderstrin arbejdet med at afprøve teknikkerne og skabt billed- og filmkunst om rummet. Undervejs har institutionen været på rumudstilling på Louisiana og haft besøg af professionelle kunstnere: En billedkunstner har blandt andet lært de yngste at lave planeter i papmaché og male splatterstjerner med en oppustet ballon, mens de ældste børnehavebørn er blevet små foto og video hajer efter en stop-motion filmworkshop med en animationskunstner.

Da Børn&Unge besøger Børnehuset Nyrup, er børnene kommet så langt i deres eksperimenter, at de nu har lavet et storyboard, flotte rumkulisser og figurer til deres stop-motion film. Mens vi går rundt, er alle i gang med enten at forfine teknikker eller lave optagelser til den stop-motion film, som bliver rumtemaets slutprodukt.

»Når vi arbejder kreativt med et område, er processen skabende, men vi arbejder også med den disciplin, som det er, at man gør noget færdigt og frembringer et produkt, man kan være stolt af og vise frem. Produktet er kun en brøkdel af alt den viden og kunnen, børnene har indsamlet og afprøvet undervejs, men det er jo udtryk for alt det,« siger Eva Meyer.

Starter tidligt

Vi besøger institutionen i fordybelsestiden, og den gamle landsbyskole, som huser institutionen, emmer af kreativitet og værkstedsstemning.

I vuggestuen er Theo på halvandet år ved at sætte gule stjerner på børnenes tegninger af en rumhimmel, mens den jævnaldrende Luie og en voksen styrer iPad'en.

Luie har opdaget Theo i skærmbilledet og er klar til at tage et billede, når Theo får sat stjernen op på himmelbaggrunden.

»Vi starter med det digitale i vuggestuen, hvor børnene prøver at få en iPad i hånden og finder ud af lidt om, hvordan den fungerer. Senere i 2-årsgruppen skal børnene stadig have hjælp og støtte, men de kan i højere grad selv tage billeder og udtrykke sig med mere komplicerede fortællinger,« siger Nynne Amelung, pædagog i vuggestuens 2-årsgruppe.

Her er børnene i færd med at optage en stop-motion film, hvor de på skift i et hjemmebygget rumskib flyver op til stjernerne.

»Der skal flyttes på rumskib og stjerner for hvert billede, børnene tager, som vi så til sidst sætter sammen til en film. Alle billeder med hænder, der flytter på tingene fjernes, så det ser ud som om, rumskib og stjerner bevæger sig af sig selv,« fortæller Nynne Amelung.

Tapetklister og teknik

Da vi banker på hos 'indkøring A', de nyeste børnehavebørn, er nogle ved at øve stop-motion-teknik, mens andre har fingrene nede i en skål med tapetklister og river avisstrimler og gule, røde og orange silkepapirstrimler. De skal bruges til at klistre på en rislampe, som i filmen skal være en kæmpe papmachésol.

En af børnenes ideer til et storyboard hænger på døren. Her er handlingen i filmen, at en chokolademand flyver ude i rummet. Han kommer for tæt på solen og er ved at smelte, men bliver til sidst reddet af børnene fra indkøring A i deres rumfærge.

»Børnene diskuterer og finder selv ud af, hvad handlingen skal være. Vi kommer ikke med skabeloner, for det skal være børnenes egne ideer og udtryk, de får frem,« siger Eva Meyer.

I mellemgruppen har børnene bygget rumfigurer i modellervoks og skabt et rumlandskab med raketter og rumskibe ud af alt fra murbrokker og plastbægre til æggebakker og stanniol. Nu er de ved at optage historien om et rumskib, der er landet på Mars, hvor der er nogle rumtyve.

Storegruppen har også gang i stop-motion filmoptagelser. Her har børnene så meget styr på teknikken, at de selv eller sammen med en kammerat laver deres egne film.

Tino og Walter arbejder på en film om en legoastronaut, der hopper ud i rummet. De undersøger, om de kan få stjernerne til at blinke.

Da filmen senere vises for vennerne på det store filmlærred i gymnastiksalen, hvor storegruppen hører til, spørger pædagog Pernille Howard, om man kan hoppe i rummet?

»Jo, det kan man godt, men så kommer man bare ikke ned igen. Fordi der er ingen tyngdekraft,« lyder svaret fra Tino.

»I storegruppen har børnene været optaget af alle mulige facts, og de ved så meget, hvordan det hele skal være i deres film,« siger Pernille Howard.

Styrker forældresamarbejdet

Foruden billedkunst har Børnehuset Nyrup teater, bevægelse og musik som sine satsningsområder, og temaerne område planlægges to år i frem.

Til januar afløses billedkunst og rumtemaet af tre måneders fordybelse i emnet teater og temaet helte. Igen foregår det i hverdagene i gruppetiden fra 10 til 12.

»Resten af tiden i huset er ikke så struktureret, og børnene kan bruge rummene, der er funktionsopdelte, som de vil. Men når vi fordyber os i et tema, oplever vi også, at børnene tager temaet med ud i deres lege i sandkassen, og de taler om det både over madpakkerne og med forældrene derhjemme,« siger Eva Meyer.

Forældrene fortæller, hvordan de har researchet derhjemme, fordi børnene er kommet hjem med en masse spørgsmål om rummet, solen og big bang.

Eva Meyer oplever, at institutionens store brug af IT og sociale medier på den måde er med til at styrke forældresamarbejdet

»Forældre kan følge med i deres børns hverdagsliv i institutionen, når vi uploader billeder til Instagram,« siger hun.

Så snart forældrene træder ind i institutionen, bliver de dertil mødt af udstillingerne af børnenes mange kreationer og en storskærm med film fra arbejdet med det aktuelle tema i institutionen. Også i grupperummene er der skærme og plancher, der fortæller børnene om alt det, de har været med til at skabe.

»Udstillingerne giver børnene en stærk følelse af ejerskab over eget vuggestue- eller børnehaveliv, og forældrene får input til at tale med deres børn, om det, der optager dem i institutionen for tiden,« siger Eva Meyer.

Digitale verdensborgere

Hvor kritikere ofte ser begrænsninger, ser Børnehuset Nyrup

muligheder i brugen af IT og digitale medier.

Og som supplement til institutionens generelle arbejde med æstetiske læreprocesser, med kulturelle udtryksformer, læreplan, sprogarbejde og inklusion oplever pædagogerne, at de digitale muligheder, de gør brug af, understøtter, at børnene udvikler sig til kompetente, livsduelige, samarbejdsdygtige og løsningsorienterede digitale verdensborgere.

»Tit siger modstandere af digitale medier i dagtilbud, at børn bliver passive og stillesiddende, tykke og dumme, men vi ser præcis det modsatte. Vi får børn, der har prøvet sig selv af i mange udtryksformer, og som i de skabende processer udvikler sig til intelligente og digitale verdensborgere,« siger Eva Meyer.

Med en digitaliseringsreform i sigte og den digitale fremtid, som i det hele taget venter børnene, mener pædagogerne heller ikke, at man kan starte for tidligt med digital dannelse.

»Det handler ikke om, hvorvidt man skal bruge IT, men om, hvordan man gør det. Og ved at bruge IT undersøgende og i fællesskab får vi børn, der har lært, at det kan betale sig at være nysgerrig på andres ideer og turde tro på sine egne,« siger Eva Meyer.

Modige drenge

Pædagogerne har oplevet, hvordan det digitale sprog har givet stille børn lyst til at fortælle for andre ved at fremvise deres film. Og et barn, de ellers havde svært ved at nå, fik de adgang til gennem hans filmrulle på kameraet.

»Da han fik et kamera i hånden, så vi, hvordan han først havde taget 50 billeder af sine fødder, og så langsomt over en måned eller to bevægede sig op ad kroppen med kameraet for derefter at vende det mod en pædagog, som han var glad for. Og en dag fik han det også vendt mod sig selv. Med kameraet fik han et sprog, og vi fik noget at gå i dialog med ham om. Siden har han udviklet sig til en filosofisk dreng, der måtte forklare mig om QR-koder,« fortæller Pernille Howard.

En anden dreng var så begejstret for fordybelsen i rumtemaet, at han en dag tog sig mod til sig, og for første gang turde stille sig op på en stol til 'fremlæggelse' og fortælle om sine nye bukser med stjerner på.

»Da vi skulle tegne, hvad vi havde lært om rummet, så vi også, hvordan han havde en masse på hjerte og tegnede det mest udførlige solsystem. En anden dreng, der er meget mere snakkende, havde bare fået tegnet nogle sorte streger, fordi han havde haft så travlt med at fortælle om alle de fakta, han havde lært om rummet fra film og Internettet. Her er det vores opgave at give børnene oplevelsen af, at det er lige gode måder at udtrykke sig på. Når man arbejder med personlige udtryk og i store fællesskaber, vil nogle gerne være foran i billedet og andre bag kameraet, men alle skal opleve, at de har en plads og er lige vigtige,« siger Pernille Howard.

At se børnene trives og udvikle sig giver ikke alene glade forældre og børn, men også glæde pædagoger.

»Jeg har været her i 11 år, og jeg tror aldrig, jeg kommer fra Nyrup. Vi udvikler os hele tiden med det, der sker omkring os,« siger vuggestuepædagog Nynne Amelung.

Leder Eva Meyer mærker det også.

»Det kræver et stort medarbejderengagement at arbejde, som vi gør. Vi ved jo heller ikke noget om rummet eller helte til at starte med og skal være lige så undersøgende som børnene. Men når vi ser, hvor det så tager os hen, giver det også bare en stor arbejdsglæde,« siger hun.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.