Sådan engagerer vi de yngste i valg og demokrati
I seks år har børnehusene under Børneinstitutionen Holluf- Pile-Tingkær i Odense arbejdet med stemmesedler, valgurner og flertalsbeslutninger. Det, der begyndte som et forsøg på at engagere forældrene, har udviklet sig til en fast tradition, der styrker børnenes demokratiske dannelse – og smitter langt ud over institutionernes to årlige demokratiuger.
Ideen opstod i 2020, hvor pædagogerne begyndte at arbejde med valg og demokrati med børnene for at få flere forældre til at stemme og stille op til forældrerådsvalget.
”Vi tænkte, at hvis vi arbejdede med valg sammen med børnene i ugerne op til forældrerådsvalget, ville det måske smitte af på forældrenes engagement, og samtidig gøre forældrerådsvalget mere nærværende for børnene,” fortæller Mia Lind, daglig pædagogisk leder i Børnehuset Fraugde, som er et af otte børnehuse under områdeinstitutionen Holluf- Pile-Tingkær.
Børnene øver medbestemmelse og bygger stemmeurner
Med tiden er perspektivet udvidet. Demokratiugerne handler ikke længere kun om at øge forældrenes stemmeprocent, men i lige så høj grad om at give børnene konkrete erfaringer med medbestemmelse, fællesskab og kompromisser.
I de to uger op til forældrerådsvalget, der altid ligger i slutningen af marts, laver børnene stemmesedler og bygger stemmeurner af papkasser, som de dekorerer. I vuggestuerne klistrer pædagogerne billeder på stemmeurnerne, så de børn, der ikke har sprog, kan være med til at vælge ved at kravle over til den beslutning, de har størst interesse for.
Hver dag er der små afstemninger: Om hvilke sange de skal synge til samling, hvor de skal tage hen på tur, hvilke lege de skal lege. Om det er nye fodboldmål eller nye børnekoste til legepladsen, de skal investere i.
Det er oplagt, at vi bruger anledningen (folketingsvalg, red.) til at tale om, hvorfor der lige nu hænger en masse valgplakater i lygtepælene.
Mia Lind, daglig pædagogisk leder
Daginstitutionen er et oplagt sted at træne flertalsbeslutninger
Børnene er med til at foreslå, hvad der skal stemmes om, mens de voksne sikrer, at alle kommer til orde. Samtidig taler pædagogerne med børnene om, hvad demokrati er, og hvad det betyder, at noget vedtages med flertal.
”Det er godt at lære, at man kan få indflydelse, men også at erfare, at det ikke altid bliver, som man selv ønsker. Daginstitutioner er en oplagt ramme at træne flertalsbeslutninger og et godt billede på at være i et større fællesskab, hvor man er nødt til at indgå kompromisser, men samtidig har muligt at komme til orde og præge få indflydelse på helt konkrete beslutninger,” siger Mia Lind.
Treårige taler om flertal og valgurner
Arbejdet med valg har ifølge lederen gjort begreber som flertal, anonymitet og valgurner konkrete for børnene. Forældre fortæller, at deres treårige derhjemme taler om, hvorvidt der er flertal eller spørger, hvorfor man stemmer anonymt.
Samtidig oplever pædagogerne, at demokratiarbejdet lever videre i børnenes lege. Når der opstår uenighed, foreslår børnene selv at stemme. De har fået en erfaring med, at afstemning kan være en måde at løse konflikter på.
”Det er helt perfekt, at folketingsvalget i år falder samtidig med institutionens demokratiuger. For selvom det er lige vel abstrakt og kompliceret for de mindste at forstå, hvad folketingsvalg helt præcist er for noget, er det oplagt at vi bruger anledningen til at tale om, hvorfor der lige nu hænger en masse valgplakater i lygtepælene,” siger Mia Lind.
Start allerede i vuggestuen
Børneinstitutioner i Danmark spiller en afgørende rolle i at sikre børns demokratiske dannelse. Og man kan sagtens starte allerede i vuggestue- og børnehave, oplever hun:
”Det er godt at lære, at man kan bruge sin indflydelse – men også at erfare, at det ikke er sikkert, at det bliver, som man ønsker. I daginstitutionen er de anderledes end i hjemmet, som er et mindre fællesskab, hvor det måske er lettere at få sit ønske opfyldt”.
Sætter gang i samtaler om sig selv og sin omverden
I børneinstitutionerne Holluf Pile-Tingkær I Odense har seks års arbejde med demokrati i børnehøjde gjort demokratiugerne til en fast tilbagevendende tradition, som både pædagoger og børn ser frem til og engagerer sig i. Og som sætter gang i gode samtaler om, hvad man kan være med til at bestemme, fortæller Mia Lind:
”Det kan være samtaler om, hvorfor det er vigtigt at engagere sig for at få indflydelse, eller hvordan erfaring og engagement kan give større indflydelse. Jeg oplever, at børnene får en bedre fornemmelse af, hvad det vil sige at bestemme, og at der måske også er nogle ting, det er rart, at man ikke selv skal bestemme. Det vækker selvbevidsthed og en sund bevidsthed om omverdenen.”
Vi viser, at valg vigtigt og alvorligt
Det, at valg- og demokratiugerne er blevet en fast tradition, skaber genkendelse og er med til at gøre det til en vigtig begivenhed, hvor de ældste børn tager ansvar, hjælper de yngre og deler deres viden og engagement, oplever Mia Lind.
”Det at vi har fået skabt en højtidelig stemning omkring valgugerne, er med til at gøre, at det er noget, børnene engagerer sig i og ser frem til. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at børnene oplever, at vi voksne tager afstemningen alvorligt og føre beslutningerne ud i livet. Børnene skal opleve, at det er den fælles beslutning, vi følger,” siger hun.
Læs også artiklen 'Vuggestuebørn stemte, før de kunne gå'.