Nybrud på jobmarkedet: Eksperter ønsker nationale mål for arbejdsmiljø

Der er stor forskel på, hvad pædagoger, kontoransatte og håndværkere oplever som de største problemer med arbejdsmiljøet – og på, hvordan man skal sætte ind, hvis man vil komme problemerne til livs.

Derfor er det en forventningsfuld Mette Skovhus Larsen, faglig sekretær i BUPL med politisk ansvar for blandt andet arbejdsmiljø, der afventer at se, hvordan politikerne på Christiansborg, med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i spidsen, vil arbejde videre med en række nye anbefalinger til en forbedret arbejdsmiljøindsats.

To af anbefalingerne fra et ekspertudvalg, som Beskæftigelsesministeriet har sat til at give arbejdsmiljøindsatsen et eftersyn, handler nemlig om at sikre, at der bliver aftalt nationale mål og specifikke måltal, som tager udgangspunkt i konkrete problemer på arbejdspladserne. Der, hvor pædagogerne er.

»Det ligger i anbefalingen, at vi, der repræsenterer lønmodtagerne, sammen med arbejdsgiverne kigger på lige præcis de emner, hvor der er en arbejdsmiljømæssig udfordring. Det vil sige, at vi kommer tættere på at sætte mål, der er relevante for vores områder. Det hilser vi velkomment i BUPL,« siger Mette Skovhus Larsen.

»Hvis anbefalingerne bliver en realitet, giver det de faglige organisationer en mulighed for indflydelse, som vi ikke har haft før. Og lige så vigtigt: Det hjælper til at forpligte arbejdsgiverne på de mål, vi aftaler, fordi de selv har været med til at indgå dem,« tilføjer hun.

Baseret på viden

Samtidig lægger anbefalingerne fra ekspertudvalget op til, at de konkrete mål for eksempelvis pædagogfaget skal baseres på viden og data fra Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

»Vi ved eksempelvis, at pædagoger er det fag, som har oplevet den største stigning i stress de seneste tre år. Det vil være et åbenlyst problem at tage op med Kommunernes Landsforening,« siger Mette Skovhus Larsen.

Regeringen har tidligere sat nationale mål for arbejdsmiljøet. I 2011 blev der indgået en bred politisk aftale, som sagde, at der inden 2020 skulle ske 25 procent færre alvorlige arbejdsulykker. Samtidig skulle andelen af beskæftigede, der oplever psykiske eller fysiske overbelastninger, være faldet med 20 procent.

Men arbejdspladserne er vidt forskellige, og der er forskellige årsager til, at pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere oplever høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

»Udfordringerne med arbejdsmiljøet er meget brancherettede, og derfor er det godt nyt for os, hvis der bliver kigget specifikt på de enkelte områder. De betyder, at vi kan få taget fat på de problemer, som pædagoger kan genkende sig selv i,« siger Mette Skovhus Larsen.

Hun vurderer, at ekspertudvalgets anbefalinger også vil give mulighed for en større indsats mod problemer med støj og indeklima. De oplever hver 2. pædagog som en stor udfordring i deres arbejde.

Bedre sammenhæng

Ekspertudvalget består af repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere. Herudover er der fire eksperter, der arbejder med forskning og viden om arbejdsmiljø. Én af dem er Per Tybjerg Aldrich, som er markeds- og projektchef i konsulentvirksomheden NIRAS Joblife.

Han forklarer, at der ikke har været den nødvendige sammenhæng mellem 2020-målene for arbejdsmiljøindsatsen og det, man rent faktisk kan gøre ved arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads.

»Hvis man vil være sikker på at rykke på de mål, man har sat, skal der være en tydeligere kobling mellem det, man overordnet måler på, og det, man sigter efter på arbejdspladserne. Derfor er der brug for at formulere nye nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen,« siger Per Tybjerg Aldrich.

Målene skal være ’smarte’, forklarer han. Forstået på den måde, at de er accepteret af både arbejdsgivere og arbejdstagere, at de er specifikke, og at de giver mulighed for at måle og evaluere, hvor lang vej man har igen.

»Et led i det at skabe smarte mål er, at man involverer flere i arbejdet med at fastsætte målene, end man gjorde, da man aftalte 2020-målene,« siger Per Tybjerg Aldrich.

»Det er jo ikke forligspartierne bag aftalen, der efterfølgende skal gøre en indsats for, at målene bliver indfriet. Det sker i Arbejdstilsynet, i de faglige organisationer og i langt højere grad ude i virksomhederne, som er det eneste sted, man for alvor kan flytte arbejdsmiljøet,« mener han.

Per Tybjerg Aldrich forklarer, at ekspertudvalget ikke har beregnet konsekvenserne af en ny måde at aftale nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen.

»Men det er klart, at jo mere konkret og jordnært, man formulerer både mål og indsatser, jo mere kan arbejdspladserne støtte op om arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet. Så min forventning er, at det vil have en større effekt end de 2020-mål, man har arbejdet med tidligere,« siger han.