Ytringsfriheden er under pres: Nu skal rettigheden sikres

Pædagoger og andre offentligt ansatte skal kunne ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen uden frygt for repressalier. Og på et samråd i retsudvalget erklærede justitsminister Nick Hækkerup (S) sig åben for at drøfte lovfæstning på området. BUPL har tre krav til en lov om ytringsfrihed.
ytringsfrihed og stemme

Pædagoger, der står alene med uforsvarligt mange børn. Opkald på akuttelefonen, der ikke bliver besvaret. Eller fødende, der ikke bliver tilset godt nok.

Mange pædagoger og andre offentligt ansatte tier om kritisable forhold på deres arbejdsplads af frygt for at blive blacklistet, få en påtale eller i yderste konsekvens blive frataget arbejdsopgaver, forflyttet eller fyret.

Det viser de sager, der når medierne, samt en lang række undersøgelser om offentligt ansattes ytringsfrihed. Senest dokumenterer en BUPL-undersøgelse fra november 2021, at hver anden pædagog afholder sig fra at fortælle om kritisable forhold på arbejdspladsen, selvom de mener, at offentligheden burde få viden om dem.

Da regeringen tiltrådte var en af målsætningerne i det såkaldte 'forståelsespapir' fra juni 2019 ellers at fremme ytringsfriheden for de offentligt ansatte, men der er ikke sket ændringer på området, og det gør medlem af BUPL's forretningsudvalg Lasse Bjerg Jørgensen utålmodig.

"Vi kan konstatere, at en meget stor del af pædagogerne ikke tør udtale sig af frygt for repressalier, og de, der gør det, oplever ofte at få mundkurv på. Det er problem for den enkeltes arbejdsmiljø, og det er også et demokratisk problem, at kritisable forhold ikke kommer frem i lyset. Pæne henstillinger og mere oplysning i vejledninger hjælper desværre ikke, så nu skal der ske noget. Og i BUPL mener vi, der skal ny lovgivning til, der sikrer de ansattes rettigheder bedre end i dag," siger han.

Minister er åben for lovfæstning

Også retsordfører for SF Karina Lorentzen er utålmodig for ændringer, der kan forbedre offentligt ansattes ytringsfrihed. Og hun havde tirsdag den 8. februar 2022 kaldt justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd i Retsudvalget om blandt andet mulighederne for at lovgive på området og indføre initiativer som delt eller omvendt bevisbyrde.

"De konkrete sager illustrerer, at der forekommer skridt, som kan være mere eller mindre subtile, når medarbejdere har været kritiske: Så kan det være man ikke lige får de spændende opgaver, det kan være man bliver forflyttet, og det kan være, man til sidst bliver afskediget. Og det er bare enormt svært bevismæssigt at gå til. Og det gør i sig selv, at mange risikerer at blive meget tilbageholdende med at udtale sig," sagde hun på samrådet og pointerede, at SF derfor ønsker lovgivning på området.

Et flertal i Ytringsfrihedskommissionen har allerede i 2020 anbefalet at sikre offentligt ansattes ytringsfrihed i lovgivningen, og både dengang og på samrådet denne uge udtalte justitsminister Nick Hækkerup (S) sig positivt om muligheden for at lovfæste offentligt ansattes ytringsfrihed.

"Jeg vil ikke på forhånd lægge mig fast på, hvilke initiativer de politiske drøftelser skal munde ud i. Men det er også rigtigt, at jeg har ikke sådan en opfattelse af, at det her, det er ikke noget, der skal lovfæstes. Det er jeg sådan set åben for at se på," sagde ministeren på samrådet, hvor han dog også tog det forbehold, at et ekspertudvalg i 2015 havde anbefalet det modsatte.

"Jeg vil forbeholde mig retten til at blive klogere," sagde han.

Vil indkalde til drøftelser

Karina Lorentzen havde dog svært ved at se, hvad ministeren skulle blive klogere og efterlyste snarlige forhandlinger.

Rosa Lund, retsordfører fra Enhedslisten, istemte utålmodigheden.

"Vi har samme utålmodighed som SF i forhold til at få sparket gang i forhandlinger om offentligt ansattes ytringsfrihed og særligt også med henblik på, hvordan det kan blive lovfæstet," indvendte hun.

Ministeren svarede, at han også ville blive klogere ved at lytte til partierne under de kommende politiske drøftelser, som han beklagede var forsinkede.

"Vi har et fælles ønske om at fremme offentligt ansattes ytringsfrihed, og jeg har heller ikke glemt det håndslag, som blev givet i i forståelsespapiret," sagde han og lovede at indkalde til drøftelser inden sommer.

BUPL: Dette kan hjælpe pædagogerne

Det glæder BUPL, at der nu er udsigt til egentlige politiske drøftelser med alle partierne om at sikre pædagoger og andres ret til ytringsfrihed.

"Nu har det trukket længe nok ud, og det haster med at komme videre. Det glæder mig især, at ministeren er åben for at se på lovfæstning," siger Lasse Bjerg Jørgensen og peger på tre ting, som kan hjælpe pædagogerne:

En lovtekst om offentligt ansattes ytringsfrihed skal for det første sikre det overordnede princip om retten til at ytre sig på egne vegne.

Dernæst ønsker BUPL delt bevisbyrde, så det påhviler arbejdsgiver at bevise, at eventuelle negative reaktioner overfor en ansat ikke hænger sammen med, at vedkommende har ytret sig vedrørende sin arbejdsplads, sit arbejdsområde eller sin kommune.

Og endelig skal der være mulighed for, at arbejdsgiver skal betale en godtgørelse efter principperne i ligebehandlingsloven, hvis en ansat afskediges i strid med lovens bestemmelser.

"Vi ønsker lovgivning, da det er vores erfaring fra andre områder, at en skærpelse af arbejdsgivers bevisbyrde kan gøre arbejdsgiver mindre tilbøjelig til at anvende uberettigede sanktioner. Det ser vi på ligestillings- og ligebehandlingsområdet, hvor arbejdsgiver eksempelvis er blevet bevidst om, hvornår det er usagligt at afskedige gravide," siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Se og læs mere om samrådet i Retsudvalget fra 8. februar 2022 om offentligt ansattes ytringsfrihed.

OBS!

Derfor undlod pædagoger og ledere at udtale sig

”Jeg har en gang fået en påtale, fordi jeg ytrede mig kritisk og har derfor helt undladt at kommentere.”

”Det er ikke velset. Man stemples og udelukkes fra nogensinde at avancere jobmæssigt eller blive tilbudt opgaver, uanset hvor dygtig man er.”

”Passer på mig selv, da jeg tidligere har fået en næse for at dele en kritisk artikel på Facebook.”

”Der blev skrevet fra forvaltningen, at en leder skulle ”godkende”, hvis vi udtaler os. Så jeg vægrer mig ved at udtale mig.”

”Har via Aula fået besked om, at vi ikke skal udtale os til pressen.”

”Vi er blevet bedt om at stille op til interview af flere medier, men der er ingen, som tør.”

”Man bliver blacklistet. Sådan er det bare.”

”Ansatte må ikke ytre sig negativt ifht. kommunen.”

”Der er tradition for at fyre dem, der ”stikker ud.”

”Jeg bliver af kommunaldirektør og ledelsen pålagt, hvad jeg må sige og ikke sige."

Kilde: Fritekstsvar fra BUPL's undersøgelse om ytringsfrihed fra november 2021.

Det skete der, da pædagoger og ledere udtalte sig kritisk

”Man får mundkurv på, og får at vide, at sådan er det!”

”Fik lidt en trussel om at blive opsagt, hvis jeg var utilfreds.”

”Jeg blev fyret.”

”Måtte søge nyt job.”

”Jeg prøvede, men fik en kraftig irettesættelse af formanden for forældrebestyrelsen.”

”Jeg har fået en ”næse” for at ytre mig omkring besparelser.”

”Da jeg sidst ytrede mig, resulterede det i sygemelding og efterfølgende afsked.”

Kilde: Fritekstsvar fra BUPL's undersøgelse om ytringsfrihed fra november 2021.

Læs mere om undersøgelsen i artiklen 'Kritiske pædagoger får ubehagelige opkald fra kommunen'.

Vidste du?

Det lovede regeringen i 2019

'En ny regering vil også arbejde for at fremme ytringsfriheden for offentligt ansatte, så ytringsfriheden kan bruges inden for gældende begrænsninger uden frygt for direkte eller indirekte negative reaktioner fra ledelsen. Dette forhold skal indskærpes overfor offentlige ledere, og de ansatte skal informeres om mulighederne for at bruge deres ytringsfrihed.'

Kilde: Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: Retfærdig retning for Danmark (s. 17 n.).

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.