Vold og trusler: Det skal du vide som AMR
Hver 4. pædagog har været udsat for fysisk vold på jobbet, og hver 5. har oplevet trusler samme sted. Begge dele indenfor det seneste år. Det viser de nyeste tal fra Arbejdstilsynet, som Børn&Unge for nyligt har afdækket, og tallene taler næsten for sig selv.
Det er derfor afgørende at sætte fokus på området, siger Johnny Gaardsdal, der er medlem af forretningsudvalget i BUPL med politisk ansvar for arbejdsmiljø.
“Det er utroligt mange(tilfælde red.). Og det er helt uacceptabelt, at så mange bliver slået, bidt eller sparket. Det er også uacceptabelt, at så mange børn mistrives og bliver presset til at gøre de her ting. Det er et udtryk for afmagt,” siger han.
Men det drejer sig netop om børn og unge, der er pressede. Risikerer man så ikke at gøre det værre ved at omtale deres handlinger som ”vold” og ”trusler?”
”Når vi taler om vold, handler det ikke om, at vi skal placere skyld på børnene. Det handler om at forebygge, at det sker. Vi skal ikke gå på kompromis med vores arbejdsmiljø, fordi vi har indsigt i årsagerne bag og forstår, hvorfor det sker. Vi skal beskytte os mod vold, og første skridt er at erkende, at det sker,” siger Johnny Gaardsdal og peger på, at forebyggelse af vold og trusler i høj grad handler om at skabe gode rammer for at udføre pædagogikken.
Vigtig viden om vold og trusler
Arbejdsgiverne skal forebygge
Arbejdsgiverne har pligt til at forebygge, at medarbejdere bliver udsat for vold og trusler. De skal tage det ansvar, og det kan de tillidsvalgte – for eksempel AMR – holde dem op på. Kommer du ikke igennem med det, kan du gå til din lokale fagforening for at få støtte.
I kan ikke lave standard-forebyggelse
Indsatsen for forebyggelse af vold og trusler skal være dynamisk, fordi risikoen kan ændre sig løbende. Et nyt barn eller en ny situation i børnegruppen kan ændre den konkrete risiko for vold, hvilket betyder, at I er nødt til at justere forebyggelsesniveauet. Derfor skal retningslinjerne for forebyggelse og håndtering af vold og trusler også jævnligt tages op og eventuelt revideres.
Det er afgørende at indberette og registrere vold
Hvis en pædagog har mindst en dags fravær efter at have været udsat for vold på arbejdet, skal arbejdsgiveren indberette det til Arbejdstilsynet som en arbejdsulykke.
Herudover er det vigtigt, at alle typer af vold registreres på arbejdspladsen, fordi mønstrene, i forhold til hvor og hvornår volden finder sted, kan give vigtig viden til det forebyggende arbejde fremadrettet. Endelig skal episoder med vold og trusler registreres, fordi registreringerne kan bruges som dokumentation for konkrete hændelser i en eventuel senere arbejdsskadesag.
Kan have usynlige konsekvenser
Problemer med det psykiske arbejdsmiljø kan begynde med vold eller trusler. Man kan ikke nødvendigvis se konsekvenserne med det samme. Er man udsat for vold, kan det føre til et konstant forhøjet alarmeberedskab og flere andre stresssymptomer.
Så hvis en kollega er fraværende i tiden efter at have været udsat for voldelige handlinger, skal det anmeldes som en arbejdsulykke. Her er det afgørende, at handlingen i første omgang blev registreret.
I kan få hjælp udefra
Kan man ikke klare udfordringerne selv, er det muligt at få hjælp fra SPARK-konsulenter. SPARK står for Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø, og tilbyder blandt andet MED-udvalg og TRIO’er gratis støtte og sparring.
Hvad har BUPL gjort?
BUPL har medvirket til aftaler og overenskomster, der fastslår, at der skal aftales retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler. En af dem er aftalen om Trivsel og Sundhed, som dækker kommunale institutioner. Her fremgår det, at der skal aftales retningslinjer i MED/samarbejdssystemet om forebyggelse af vold. Samtidig fremgår det i overenskomster på det private område, at der skal aftales retningslinjer på de enkelte arbejdspladser om forebyggelse af vold. Som privatansat kan du finde din overenskomst her.
