Sundhedsstyrelsen om corona-smitte: Børn skal stadig trøstes

Sundhedsmyndighedernes nyeste anbefalinger er mindre nærkontakt med andre mennesker for at mindske corona-smitte. Men det betyder ikke, at pædagoger ikke skal trøste børnene, når de er kede af det, slår Sundhedsstyrelsen fast.

Hold igen med kys, kram og håndtryk. Sådan lyder den nyeste anbefaling fra Sundhedsstyrelsen. Der strammes op på anbefalingerne for at mindske smitten af corona-virusset, der allerede har ramt over 20 danskere.

De nye anbefalinger rejser en række spørgsmål i forhold til pædagogernes arbejde. For hvordan skal man som pædagog forholde sig til anbefalingen om at undgå nærkontakt med andre mennesker? Til det svarer afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Ane Just Ohrt følgende:

»Anbefalingen går på at undgå fysisk kontakt så vidt muligt, dvs. kindkys, kram og håndtryk. Børn har brug for omsorg, særligt når de er kede af det og den situation må selvfølgelig håndteres. Ellers må anbefalingen være, at man afholder sig fra unødig fysisk kontakt.«

Myndighederne har ikke meldt specifikke anvisninger ud til institutionerne, om hvilke forholdsregler de skal følge. Hvis der er spørgsmål om, hvordan man som pædagog skal agere omkring børn og forældre, henviser jurist fra BUPL Ulla Nielsen til, at man kontakter sin kommune og følger retningslinjerne der.

»Man skal henvende sig til kommunen, som har ansvaret for tilsyn med blandt andet hygiejne og sundhed i institutionerne. Det er derfor kommunens opgave at beslutte og informere om, hvordan institutionerne konkret skal forholde sig til corona-virus og den bekymring, den har udløst,« siger hun.

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Blandt Sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger er 14 dages karantæne for personer, der er udrejst fra et af de særlige risikoområder indenfor de sidste 14 dage. De såkaldte risikoområder omfatter på nuværende tidspunkt regionerne Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte og Veneto i Italien samt hele Iran, hele Kina undtagen Hong Kong, Macau og Taiwan og Provinsen Gyeongbuk med storbyen Daegu i Sydkorea.

Man kan løbende holde sig opdateret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om risikoområder, vejledninger og andre opdateringer på corona-virusset.

Vil du holdes opdateret hos Sundhedsstyrelsen, kan du få deres nyhedsbrev her.

Sådan skal du forholde dig som lønmodtager

Her kommer svar på nogle af de spørgsmål, som handler om løn og ansættelse. Svarene er udarbejdet af Ulla Nielsen, juridisk konsulent i BUPL.

Q: Bliver jeg fyret, hvis jeg er på ferie og ikke kan komme hjem, fordi jeg er sat i karantæne på hotellet?

A: Normalt er det dit eget ansvar, at du kan komme hjem fra ferie og møde på arbejde igen som aftalt. Men hvis du under en ferierejse til udlandet bliver tilbageholdt i karantæne, er der tale om ’force majeur’, og det er ikke din skyld, at du ikke kan komme på arbejde. Derfor vil du ikke blive fyret. Det er meget vigtigt, at du straks tager kontakt til din leder/arbejdsgiver og fortæller, at du ikke kan møde som aftalt, og hvad grunden er.

Q: Gør det nogen forskel, om jeg er taget på ferie i et område, myndighederne har frarådet at rejse til?

A: Ja, det gør faktisk en stor forskel. Hvis du vælger at overhøre myndighedernes anvisninger (i dette tilfælde Udenrigsministeriet og Sundhedsstyrelsen), så har du selv bragt dig i en situation, hvor du ikke kan møde på arbejde efter ferie. Det kan blive betragtet som misligholdelse, og så kan du miste både din løn og i værste fald dit arbejde.

Q: Får jeg løn, hvis jeg ikke kan komme hjem fra udlandet, fordi jeg er i karantæne?

Når man er i karantæne, er man ikke nødvendigvis syg og derfor ikke pr. automatik omfattet af retten til løn under sygdom. Men hvis udenlandske sundhedsmyndigheder sætter dig i karantæne, bliver det sidestillet med at være syg, og derfor får du løn – på samme måde som hvis du er i karantæne i Danmark. Bliver du sat i karantæne i udlandet, skal du straks kontakte din leder/arbejdsgiver.

Q: Får jeg løn, hvis jeg er i karantæne hjemme hos mig selv?

A: Hvis du er under mistanke for at være smittet med corona-virus og er blevet pålagt karantæne af sundhedsmyndighederne, skal du straks kontakte din leder/arbejdsgiver fuldstændig på samme måde, som hvis du melder dig syg. Du får løn, mens du er i karantæne.

Q: Kan jeg blive pålagt at arbejde hjemme, hvis jeg er i karantæne?

A: Hvis din leder vurderer, at der er arbejdsopgaver, du kan løse hjemmefra og du har de nødvendige arbejdsredskaber til rådighed (det kan f.eks. være en computer), skal du arbejde hjemme efter din leders anvisninger.

Q: Tæller karantæne som sygedage?

A: Hvis du er i karantæne uden at være syg, er det ikke sygedage og tæller derfor ikke med i din sygedageopgørelse.

Q: Jeg er bange for at gå på arbejde, fordi flere af mine kolleger har været på ferie i lande, der er ramt af corona-virus. Må jeg blive hjemme?

A: Forudsætningen for, at det er lovligt forfald at blive hjemme med faren for corona-virus som begrundelse, er, at du enten er sat i karantæne af sundhedsmyndighederne, eller at din arbejdsgiver har pålagt dig karantæne. Du kan ikke selv vælge at blive hjemme. Men kan du aftale afspadsering, ferie, afvikling af seniordage eller lignende med din leder/arbejdsgiver, har du naturligvis mulighed for fravær.

Hvis du er ramt af for eksempel en lungesygdom, der gør dig ekstra udsat, må du kontakte din egen læge, der eventuelt kan dokumentere overfor arbejdsgiver, at det ikke er tilrådeligt, at du går på arbejde.

Q: Må jeg være hjemme hos mit barn, hvis det bliver sendt hjem fra skole/institution? Får jeg løn, hvis jeg skal være hjemme hos mit barn?

A: Hvis sundhedsmyndighederne har vurderet, at dit barn skal i karantæne, vil de formentlig også vurdere, at du skal være i karantæne. Det skal du straks orientere din leder/arbejdsgiver om. Hvis du er i karantæne, vil du få løn.

Q: Kan jeg blive sat til at vaske legetøj og andet for at forebygge smitte?

A: Det er som udgangspunkt lederen, der leder og fordeler arbejdet. Lederen kan sætte medarbejderne til at udføre opgaver, medmindre det er opgaver, der bringer medarbejderens sikkerhed eller sundhed i umiddelbar fare. Retspraksis viser, at man skal kunne påvise en helt konkret fare, og at der desværre skal meget til, for at man vurderer en arbejdsopgave som farlig. Vi vil anbefale dig at kontakte din lokale fagforening, hvis du bliver bedt om at udføre opgaver, som du mener påfører dig en smitterisiko.

Q: Hvordan med planlagt afspadsering, hvis jeg er i karantæne?

A: Det er BUPL’s fortolkning, at her gælder de samme regler, som hvis du var syg. Din varslede afspadsering suspenderes, hvis der er tale om afspadsering som følge af over- eller merarbejde.

Q: Hvad med planlagte møder, som jeg ville have optjent timer for?

A. Det er BUPL’s fortolkning, at du registreres med din planlagte tjeneste.

Forebyg corona-smitte med god hygiejne

Du kan beskytte både dig selv og børn og voksne omkring dig ved hjælp af helt klassiske hygiejne-dyder, som eksempelvis god håndhygiejne, primært håndvask, evt. hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre. Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen.

Læs Sundhedsstyrelsens håndbog om hygiejne her.

 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.