Stolt af sit job: SFO-arbejdet er helt fantastisk

SFO er en platform, som børnene står og ­lærer på, før de hopper videre i deres liv. Som pædagogiske rollemodeller skal vi give dem noget positivt med i livet fra alle deres platforme.

Sådan siger pædagog Charlotte Christensen Bruhn. Hun arbejder på Ellekildeskolen i Guldborgsund Kommune som skolepædagog og som pædagog i SFO’en, og det er hun ret glad for.

Selvom den ene undersøgelse efter den ­anden har slået fast, at fritidsområdet er presset, vil Charlotte til enhver tid opfordre nyuddannede til at arbejde i SFO.

»At arbejde med de store børn på en måde, så de får mulighed for at fordybe sig, er fantastisk. At præge og give en masse til børnene er fan­tastisk. Og vi opbevarer ikke børn. Vi giver dem et pædagogisk tilbud, som de trives i, og som får dem til at blive hængende sammen med deres venner og nærværende pædagoger,« siger hun.

Charlotte er udmærket klar over, at det langt fra er sådan alle steder. Hvis arbejdet i SFO skal fungere godt for både pædagoger og børnene, kræver det gode normeringer og en skoleledelse, der ikke konstant prioriterer fritidsdelen sidst. Selv arbejder Charlotte på en skole, hvor hun var med fra starten og sammen med kollegerne fik indflydelse, da skolen skulle ­bygges. Da de så tegningerne, op­dagede de, at man havde glemt fritidsdelen. SFO’en var ikke tegnet på, og det kunne have været et dårligt varsel.

»Det blev det dog ikke. Tværtimod,« fastslår Charlotte.

Et trygt miljø

Charlotte Christensen Bruhn er 44 år og uddannet for knap 20 år siden. Egentlig var det ikke den store drøm at komme til at arbejde med større børn i fritidsdelen.

»Nej, jeg havde lyst til at arbejde i skovbørnehave. At være udenfor hele tiden, ude i luften,« siger Charlotte.

Derfor startede hun på Søholt Skovbørnehave, og det var en god oplevelse. Senere kom hun til at arbejde på fritidshjem og dermed med større børn. Det var et sted med gode normeringer og et godt miljø, og Charlotte blev glad for at være der.

»Jeg gik fra et trygt miljø i skovbørnehave til større rammer med fritidsaktiviteter, men det passede mig fint. Jeg kunne arbejde med mine ­kreative kompetencer og mødte kolleger, der ­havde deres kreative kompetencer,« siger ­Charlotte.

Hun begyndte at arbejde på fritidshjem i 2006 og blev året efter tillidsrepræsentant. Det er hun fortsat, og hun er glad for tillidshvervet.

»Det gør jo, at man får en ny vinkel på faget og kan præge det. Jeg føler, at jeg har fået mere overblik, og ad den vej kan jeg hjælpe til at sikre så gode forhold for kollegerne som muligt,« siger Charlotte.

Hjerte og vilje

Da flere skoler skulle sammenlægges til den nye skole, Ellekildeskolen, fik ­personalet muligheden for at være med til at indrette deres kommende arbejdsplads.

»Og det gjorde vi med både jernvilje og med hjertet. Vi var med til byggemøder, og vi var med til at vælge inventar osv. Det var spændende, og vi er stadig syv-otte pædagoger fra dengang, der arbejder sammen,« siger Charlotte.
Processen sikrede, at pædagogerne kom til at stå stærkt i den samlede personalegruppe på skolen. I dag oplever de, at skoleledelsen ser under­visningsdelen og fritidsdelen som en helhed og som ligeværdige dele af skolens hverdag og liv.

Børns netværk

Charlotte arbejder som skolepædagog om formiddagen og i SFO’en fra ­klokken 13. Det er en time tidligere, efter at skole­reformen blev justeret. Og det er en vigtig time, mener Charlotte.

»Vi har længere tid til at nå børnene, inden de tager hjem. Vi har mange oplandsbørn, der tager skolebussen hjem. Nogle tager fra skole til foreningsliv og bruger os som base. De kommer så tilbage til os bagefter og er her, til de skal hjem,« siger Charlotte.

For hende er det vigtigt at få børnene til at bruge SFO’en så meget som muligt, men det kræver, at der er tilbud, som får børnene til at blive, til SFO’en lukker klokken 17.

»Vi mødes i rummet, krydser ind, siger goddag og får frugt. Så er der aktiviteter, værksteder og nogle gange længerevarende aktiviteter. Vi har en årskalender med de samme emner år efter år, hvilket gør, at vi blive dygtigere og dygtigere,« siger Charlotte.

I SFO’en på Ellekilde Skole er erfaringen, at det er vigtigt at satse på ­børnenes egne netværk. Hvis vennerne bliver i SFO’en frem til lukketid, gør de det også selv. Hvis de kan ­fordybe sig sammen med dem, de har det sjovt sammen med, fastholder det dem.

»Og det er vigtigt. Forældrene skal jo ikke betale for opbevaring. De skal betale for, at børnene har et sted, hvor de trives i stedet for at tage hjem og sidde alene med iPad’en,« siger Charlotte.