Skoleskak skaber ro, fællesskab og læring: Én gruppe elever oplever særlig god effekt

Skoleskak er en del af hverdagen på hver tredje danske folkeskole, hvor eleverne hen over skakbrættet lærer at holde fokus, træne tålmodighed og tænke fremad. For én gruppe elever har skakspillet en særlig positiv betydning.
Skoleskak skaber ro, fællesskaber og koncentration for alle børn, og særligt for specialskoleelever er effekten stor
Alle børn profiterer af den ro og de fællesskaber, der opstår rundt om skakspillet. Men især profiterer en særlig gruppe elever, fortæller læringschef i Dansk Skoleskak Mikkel Nørgaard.

Målet med skoleskak er ikke at konkurrere og vinde, men at øve samspil og samarbejde i makkerpar. 

Blandt andet derfor har skoleskak vundet et enormt indpas i den danske folkeskole – og på hver tredje folkeskole er det ternede brætspil nu en del af hverdagen.

Især på specialområdet et spillet blevet et godt redskab til at arbejde med elevernes trivsel, udvikling og tålmodighed, fortæller Mikkel Nørgaard, der er læringschef i Dansk Skoleskak. 

“Det er godt for alle børn, men nogle af de børn og elever, der slår sig rigtig meget på den almene skole, profiterer helt enormt af at spille skak,” siger Mikkel Nørgaard, der er læringschef i Dansk Skoleskak. 

Succes med særindsats på specialskoler

Fra 2021 til 2024 har organisationen kørt særindsatsen ’Hjernen på skemaet’, som er rettet mod specialklasser og har fokus på trivsel, mental sundhed og deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber. 

Her findes lektioner som ‘empati og følelser’ for indskolingen, hvor eleverne øver sig i at forudse og reagere hensigtsmæssigt på andres følelser. Der er cirka 75 lektioner til hvert trin, for eksempel ‘forudse og planlægge’ for mellemtrinnet og ‘sprogopmærksomhed’ for udskolingen, der handler om kontekst, og hvordan ord kan have mere end én betydning. 

“Vi arbejder med impulskontrol – det her med at tænke sig om en ekstra gang, inden man gør, hvad der lige falder en ind – og øver det på skakbrættet,” forklarer Mikkel Nørgaard.

Han tilføjer, at det ikke kun handler om at lære det enkelte barn at koncentrere sig i længere tid. 

“Samtidig arbejder vi med fællesskabet, fordi der er ukrænkelige regler i forbindelse med skakspillet. Man giver hinanden hånden før og efter kampen, man taler dæmpet i respekt for modstanderen, og man passer på spillet. Det er også gode adfærdsregler i skolen, SFO eller fritidsklubben, og det arbejder vi på at skabe en transfer mellem,” siger Mikkel Nørgaard.

Du ved, præcis hvad du skal, når du sætter dig ved skakbrættet. For nogle af de sanse- og stimulifølsomme børn er det en konkret og en tryg ramme.

Mikkel Nørgaard, Dansk Skoleskak
Skoleskak skaber ro, fællesskaber og koncentration for alle børn, og særligt for specialskoleelever er effekten stor

Høj transferværdi i skoleskak

I en evaluering foretaget af Epinion af ’Hjernen på skemaet’ svarer 76 procent af underviserne, at skoleskak har bidraget til at flytte elevernes opfattelse af, hvad de kan. Flere beskriver, at en del elever er blevet bedre til at anerkende og tolerere hinanden, hjælpe og passe på hinandens ting og omgås hinanden med høflighed og respekt.  

“Især for gruppen på specialområdet handler det om samvær, men med en begrænset og forudsigelig interaktion. Du ved, præcis hvad du skal, når du sætter dig ved skakbrættet. For nogle af de sanse- og stimulifølsomme børn er det en konkret og en tryg ramme,” siger Mikkel Nørgaard.

Bygger bro til almenfællesskabet

Det oplever han ikke mindst til Dansk Skoleskaks årlige landsfinale, hvor 1.200 skoleelever er samler i en stor hal til skakturnering.

”Hver 7. af eleverne kommer fra specialiserede tilbud, men det kan man ikke se, når man går ind i den hal. Diagnoserne er parkeret ved døren. Her bygger rammer og gennemskuelighed bro til almenfællesskabet,” pointerer Mikkel Nørgaard.

Skoleskak skaber ro, fællesskaber og koncentration for alle børn, og særligt for specialskoleelever er effekten stor
Skakspillet er med til at skabe ro, fordybelse og overskud hos eleverne på specialskolen Gl. Hjortespringskole i Herlev, oplever pædagog Nicolaj Lyhne Milde Ringholm Andersen, Han bruger skoleskak i den understøttende undervisning for 5. og 6. klasseselever fra skolens C-spor for børn med ADHD, diagnoser indenfor autismespektret eller generelle følelsesmæssige vanskeligheder.

Specialskoleelever blev de seje

Det samme oplevede 5. og 6. klasses eleverne fra specialskolen Gl. Hjortespringskole, da de i sidste forår deltog i Herlev Kommunes årlige skakturnering, Herlev Mesterskabet. 

280 elever fra alle kommunes både almen- og specialskoler var linet op i en stor hal med lyd og larm. Det reagerer specialskoleeleverne, der har eksempelvis ADHD, autisme eller følelsesmæssige vanskeligheder, normalt på – men ikke her – fortæller deres pædagog Nicolaj Lyhne Milde Ringholm Andersen.

”De kunne godt være i larmen, fordi fokus lå på at spille skak. Vi pædagoger kunne høre de andre sige: Årh, dem ude fra Gl. Hjortespring, de er ordentlig gode! Jeg tænkte: Hold da op, det tror jeg ikke, at vores unger har fået at vide før. Det er jo gerne dem, man ser lidt skævt til, når vi kommer til fælles idrætsdag og sådan noget. Vi blev pludselig omtalt som de seje,” siger Nicolaj Lyhne Milde Ringholm Andersen. 

Læs stor reportage fra specialskolen Gl. Hjortespringskole i Herlev i Børn&Unge nr 7/2024

5 små lege på skakbrættet

Minigames på skakbrættet er små lærerige spil med få brikker og enkle regler, hvor målet er at øve selvkontrol og finde strategier til at holde fokus gennem spiløvelser med indlagte benspænd.

1) Slå tiden 

Børnene spiller i intervaller af fem minutter. Kravet er, at der skal være absolut ro, ellers mister man en skakbrik. Efter et stykke tid begynder underviseren (eller et barn/en ung, som er indviet i rollen) at forstyrre: tænde for musik, komme med udråb, tabe ting på gulvet eller synge højt. Bagefter samles der op: Hvor havde du sværest ved at holde fokus? Fandt du en strategi til ikke at blive distraheret?

2) Arm og hjerne-skak 

Målet er at øve at være stille. Børnene spiller to mod to, og hvert makkerpar aftaler, hvem der er ‘hjernen’, og hvem der er ‘armen.’ Hjernen vælger, hvilken slags brik, der skal flyttes, for eksempel et tårn. Armen vælger, hvilket tårn og hvorhen brikken flyttes på skakbrættet. Børnene må ikke tale sammen undervejs, men underviseren afbryder måske undervejs i spillet eller samler op bagefter og stiller spørgsmål som: Hvordan går det med at være stille? Hvad ville der ske, hvis I godt måtte tale om trækkene?

3) Stilleskak

Målet er at opleve forskellen på stilhed og støj. Pædagogen taler med børnene og finder eksempler, hvor man må larme, og hvor omverdenen kræver, at vi er stille – i skolen, i kirken, når lillebror sover – og anerkender, at det kan være svært at være stille, men at man kan træne det.

4) Bondeskak fire mod fire

Et godt spil for begyndere. Spillerne har fire bondebrikker hver. Husk remsen for bondens gang på brættet: Lige gå, slå på skrå, ét felt frem kan bonden gå!
Den, som først får en bonde i mål (den sidste række på modstanderens side af brættet), har vundet.

5) De sultne heste

Placér en springer (brikken, der ligner en hest) i et hjørne på skakbrættet. Målet er at få den til at lande på alle 64 felter – dog må den aldrig stå på det samme felt flere gange. Springeren kan hoppe to skridt frem og et til siden. Spilles der med chokoladeknapper på brættets felter, må man spise chokoladeknappen fra det felt, hvortil springeren flytter.

Find meget mere på skoleskak.dk  

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.