Skoleskak skaber ro, fællesskab og læring: Én gruppe elever oplever særlig god effekt
Målet med skoleskak er ikke at konkurrere og vinde, men at øve samspil og samarbejde i makkerpar.
Blandt andet derfor har skoleskak vundet et enormt indpas i den danske folkeskole – og på hver tredje folkeskole er det ternede brætspil nu en del af hverdagen.
Især på specialområdet et spillet blevet et godt redskab til at arbejde med elevernes trivsel, udvikling og tålmodighed, fortæller Mikkel Nørgaard, der er læringschef i Dansk Skoleskak.
“Det er godt for alle børn, men nogle af de børn og elever, der slår sig rigtig meget på den almene skole, profiterer helt enormt af at spille skak,” siger Mikkel Nørgaard, der er læringschef i Dansk Skoleskak.
Succes med særindsats på specialskoler
Fra 2021 til 2024 har organisationen kørt særindsatsen ’Hjernen på skemaet’, som er rettet mod specialklasser og har fokus på trivsel, mental sundhed og deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber.
Her findes lektioner som ‘empati og følelser’ for indskolingen, hvor eleverne øver sig i at forudse og reagere hensigtsmæssigt på andres følelser. Der er cirka 75 lektioner til hvert trin, for eksempel ‘forudse og planlægge’ for mellemtrinnet og ‘sprogopmærksomhed’ for udskolingen, der handler om kontekst, og hvordan ord kan have mere end én betydning.
“Vi arbejder med impulskontrol – det her med at tænke sig om en ekstra gang, inden man gør, hvad der lige falder en ind – og øver det på skakbrættet,” forklarer Mikkel Nørgaard.
Han tilføjer, at det ikke kun handler om at lære det enkelte barn at koncentrere sig i længere tid.
“Samtidig arbejder vi med fællesskabet, fordi der er ukrænkelige regler i forbindelse med skakspillet. Man giver hinanden hånden før og efter kampen, man taler dæmpet i respekt for modstanderen, og man passer på spillet. Det er også gode adfærdsregler i skolen, SFO eller fritidsklubben, og det arbejder vi på at skabe en transfer mellem,” siger Mikkel Nørgaard.
Du ved, præcis hvad du skal, når du sætter dig ved skakbrættet. For nogle af de sanse- og stimulifølsomme børn er det en konkret og en tryg ramme.
Mikkel Nørgaard, Dansk Skoleskak
Høj transferværdi i skoleskak
I en evaluering foretaget af Epinion af ’Hjernen på skemaet’ svarer 76 procent af underviserne, at skoleskak har bidraget til at flytte elevernes opfattelse af, hvad de kan. Flere beskriver, at en del elever er blevet bedre til at anerkende og tolerere hinanden, hjælpe og passe på hinandens ting og omgås hinanden med høflighed og respekt.
“Især for gruppen på specialområdet handler det om samvær, men med en begrænset og forudsigelig interaktion. Du ved, præcis hvad du skal, når du sætter dig ved skakbrættet. For nogle af de sanse- og stimulifølsomme børn er det en konkret og en tryg ramme,” siger Mikkel Nørgaard.
Bygger bro til almenfællesskabet
Det oplever han ikke mindst til Dansk Skoleskaks årlige landsfinale, hvor 1.200 skoleelever er samler i en stor hal til skakturnering.
”Hver 7. af eleverne kommer fra specialiserede tilbud, men det kan man ikke se, når man går ind i den hal. Diagnoserne er parkeret ved døren. Her bygger rammer og gennemskuelighed bro til almenfællesskabet,” pointerer Mikkel Nørgaard.
Specialskoleelever blev de seje
Det samme oplevede 5. og 6. klasses eleverne fra specialskolen Gl. Hjortespringskole, da de i sidste forår deltog i Herlev Kommunes årlige skakturnering, Herlev Mesterskabet.
280 elever fra alle kommunes både almen- og specialskoler var linet op i en stor hal med lyd og larm. Det reagerer specialskoleeleverne, der har eksempelvis ADHD, autisme eller følelsesmæssige vanskeligheder, normalt på – men ikke her – fortæller deres pædagog Nicolaj Lyhne Milde Ringholm Andersen.
”De kunne godt være i larmen, fordi fokus lå på at spille skak. Vi pædagoger kunne høre de andre sige: Årh, dem ude fra Gl. Hjortespring, de er ordentlig gode! Jeg tænkte: Hold da op, det tror jeg ikke, at vores unger har fået at vide før. Det er jo gerne dem, man ser lidt skævt til, når vi kommer til fælles idrætsdag og sådan noget. Vi blev pludselig omtalt som de seje,” siger Nicolaj Lyhne Milde Ringholm Andersen.
Læs stor reportage fra specialskolen Gl. Hjortespringskole i Herlev i Børn&Unge nr 7/2024
