SFO-pædagoger står alene med over 40 børn: Smadrer trivselsarbejdet

Fire ud af fem pædagoger på skolefritidsområdet oplever, at et stigende antal børn mistrives.

Og pædagogernes muligheder for at komme problemet til livs er ofte særdeles mangelfulde, viser BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse fra november 2023.

Eksempelvis stod halvdelen af SFO-pædagogerne i undersøgelsen alene med den samlede børnegruppe på en tilfældig dag i november måned. I gennemsnit var de alene med 25 børn, og hver syvende var alene med over 40 børn. Nogle stod alene med ansvaret for 70-90 børn.

’I perioden fra 12.45-13.30 er vi normalt to voksne til stede. Min kollega var nødt til at gå fra skolens område, da et barn havde haft en konflikt med et andet barn og derefter havde valgt at forlade matriklen,’ skriver en SFO-pædagog, der var alene med 75 børn i situationen.

’Vi er to voksne med 3. klasserne, så når der opstår en akut konflikt med et barn, er den ene voksne ”på” konflikten, og den anden voksne er alene med 50 børn. Dette sker ofte,’ skriver en anden.

Bekymrende tendens kan skade indsats mod mistrivsel

Der er stor forskel på, hvor stor en del af SFO-pædagogerne i hver kommune, som stod alene med den samlede børnegruppe. I kommunerne Assens og Billund gjaldt det mindre end 20 procent, mens det i Greve Kommune gjaldt hele 78 procent (se Danmarkskort nederst).

Og generelt viser BUPL’s nye vilkårsundersøgelse, at pædagoger, som oplever stigende mistrivsel blandt børnene, har langt dårligere vilkår for trivselsarbejdet end øvrige pædagoger.

Ikke nok med, at de i højere grad oplever at stå alene med ansvaret for den samlede børnegruppe. De har også i mindre grad tid til at arbejde med børn i udsatte positioner samt til at arbejde med børnene i små grupper, og de oplever at have ringere mulighed for at bruge deres faglighed optimalt i hverdagen (se faktaboks).

Det er helt uacceptabelt, mener Lars Søgaard Jensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for fritidsområdet.

”Langt over halvdelen af de fritidspædagoger, som oplever stigende mistrivsel, har ikke tid nok til det relationsarbejde og den forebyggende indsats, der gør dem i stand til at gribe børnene i tide, spotte mistrivsel i et tidligt stadie og hjælpe alle med i de gode fællesskaber. En forbedring bør stå som noget af det allerførste på politikernes to-do-liste,” siger han.

2,8 milliarder kroner er  fjernet fra fritidsområdet – det skal ændres

I vilkårsundersøgelsen peger skole- og fritidspædagogerne på, hvad der efter deres mening kan styrke børnenes trivsel. Hele 81 procent peger på mere tid til det pædagogiske arbejde. 76 procent peger på bedre muligheder for at arbejde med børnene i mindre grupper.

Det overrasker ikke Lars Søgaard Jensen. Rammerne for fritidspædagogernes arbejde er ifølge BUPL’s beregninger blevet beskåret med 2,8 milliarder kroner siden 2013.

”Eksempelvis førte de længere skoledage som følge af folkeskolereformen til, at store beløb blev flyttet fra fritidsinstitutionerne til skolens undervisning. Nu, hvor skoledagen igen ser ud til at blive kortere, og fritidsinstitutionerne dermed skal holde længere åbent, så skal de selvfølgelig som minimum kompenseres for den længere åbningstid,” siger han.

Det er nødvendigt, hvis fritidspædagogikken for alvor skal i spil for at modvirke den stigende mistrivsel, mener Lars Søgaard Jensen.

”Fritidspædagogikken har store potentialer, når det gælder trivselskrisen, men ingen kan levere det umulige. Selv ikke pædagoger,” siger han.