Samarbejde med plejehjem: Sådan kommer I godt i gang

Grundig forberedelse

• Start med et møde med plejecentret: Hvad vil vi? Hvordan skal strukturen i samarbejdet være? Det er vigtigt, at det ikke kun er ledernes projekt. Personalet skal ville det. Og husk: Som pædagog er du virkelig på: Du er barnets tryghed og rollemodel i samværet med de ældre.
• Få forældrene med så tidligt som muligt ved at orientere dem om formålet.
• Brug eventuelt kommunens demenskoordinator til at få mere viden og til inspiration til, hvordan samarbejde bedst etableres.
• Aftal fra starten, at plejegruppen skal være med ved sammenkomsterne. Dels kan en ældre ’blive for ivrig’, dels kan der ske noget, hvor en ældre har brug for hjælp - og det ligger udenfor pædagogernes kompetencer.
• Det er op til plejecentret at vurdere, om nogle borgere med demensdiagnose ikke kan være med i samværet med børn. Omvendt kan mange med svær demens vise sig at have flere ressourcer til samværet end først antaget. Den vurdering skal plejepersonalet tage. Og der kan være forskellige vurderinger fra dag til dag.

Fast struktur

• Hav fast struktur på samværet. Det kan være at begynde med en goddag-sang, hvor børn og ældre på skift præsenterer sig, og det kan være at slutte med farvel-sang.
• Lad eventuelt en eller to pædagoger være faste ved hvert besøg, mens de øvrige pædagoger er med på skift. Det sikrer kontinuitet, kendskab til de praktiske forhold samt til de ældre og plejergruppen.
• Hold fællesmøder, hvor plejecenter og daginstitution sammen samler erfaringer op og eventuelt retter til.
• Vær åben for det spontane. Vil et barn med en af de ældre med ind og spise sin madpakke, skal det være muligt, hvis både den ældre og repræsentanten fra plejegruppen er med på det.
• Vær ikke for striks med børnenes udfoldelse. De ældre kan godt klare lidt støj og uro, når det blot er i kortere tid. Faktisk kan det få dem til at lyse op, så snart de hører børnenes ’larm’ ude i gangen. Dem, der ikke kan klare det netop denne dag eller i det hele taget, skal plejegruppen nok sørge for ikke deltager.

Pædagogiske råd

• Husk at lade børnenes spørgsmål få god plads: ’Hvorfor ser hun så sur ud? Hvorfor har hendes hånd sådan nogle blå striber?’ Der kan være utallige spørgsmål, og ofte kommer de spontant under besøget, når børnene er trygge. Det er ikke pinligt, men naturligt.
• Vær brobygger mellem barnet og den ældre. Når børn oplever, at den voksne er tryg ved at henvende sig til den ældre, bliver de selv trygge – selv om de måske i starten gemmer sig bag pædagogen, specielt første gang, de er med. Nogle kan være betænkelige, og tryghed er et vigtigt ord. Pres aldrig et samvær frem.
• Mange pædagogiske arbejdsmetoder, fx den anerkendende pædagogik, kan anvendes både i forhold til den ældre med demens og børnene. Tiltal de ældre i øjenhøjde uden at tale ned til dem. Relationsdannelse er med til at gøre samværet til en god oplevelse. Også for de ældre, der glemmer samværet fra gang til gang.
• Benyt afledning frem for afvisning, hvis en ældre med demens for eksempel vil have fat i et barn, der ikke ønsker det. Udtryk som ’det må du ikke’ kan i nogle tilfælde resultere i vrede. Brug andre positive metoder som ’Nu vil lille Lise vist gerne videre’.
• Det er ikke at udstille de ældre at lade dem komme ned på barnestadiet i fælles lege. Mange ældre med demens synes, det er OK at være barnlige, når der er børn til stede. For børn kan det være fantastisk at se en 95-årig tage sørøverhat på.
• Nogle gange vil børnene helst være to og to sammen i samværet med en ældre med demens. Det kan for eksempel være en god idé at placere to børn sammen, så en ældre og så to børn igen, når der er fællesspisning.

Kilder: Børne Universet Mejdal, Holstebro og Huset Nyvang, Randers.

Gode fælles aktiviteter

• • Musik og sang er altid et godt udgangspunkt, der kan følges op med andre aktiviteter. Er også godt at slutte af med.
  • Brug eventuelt gamle sange og sanglege, som de ældre selv har leget tilbage i deres barndom.
  • Leg med bolde, ærteposer osv. Lad børn og ældre spille til hinanden. Lad eventuelt en spand på gulvet være målet, man skyder efter.
  • Ballonminton: Balloner skydes til hinanden og holdes i luften med fluesmækkere.
  • Ansigtsmaling: Både børn og ældre males, og det kan føre til mange lege med knurren og gøen.
  • Sy på gulvklude. Det er ældre kvinder ofte gode til, og de har roen til at hjælpe.
  • Puslespil. Mange ældre med demens har i mange år måske ikke lagt et puslespil og bliver grebet af det.
  • Lad eventuelt børnene deltage i ældres egne arrangementer. I Randers er der således børn med til de ældres erindringsdans.

Kilder: Huset Nyvang, Randers og Børne Universet Mejdal, Holstebro.