Rystende forhold i SFO'erne: Alt for få pædagoger og fifleri med økonomien

De første meldinger fra BUPL’s undersøgelse af normeringerne og ressourceforbruget mellem skole og fritidsordning fik alarmklokkerne til at ringe.

Nu viser den endelige rapport, at det står præcist så slemt til, som mange havde frygtet: Børnetallet pr. ansat kan være tårnhøjt, og skolers kreative kontering dræner økonomien.

Undersøgelsen fortæller således om store forskelle på, hvor mange børn der er for hver pædagog i SFO’erne – fra kommune til kommune og nogle gange fra skole til skole i den samme kommune.

Gennemsnittet ligger på 19 børn. Hvor det er bedst, er der 8-13 børn pr. pædagog, mens der er 30-36 børn pr. pædagog de steder, hvor det er værst. Ved sygdom eller anden fravær kan tallet komme væsentligt højere op.

Normeringer undergraves

Rapporten er udarbejdet af BUPL i samarbejde med repræsentanter fra de lokale fagforeninger. Den omfatter 11 kommuner og viser, at en tredjedel af personaleressourcerne pr. barn om året anvendes på opgaver i skolen, og at SFO’erne i stort omfang betaler, fordi konteringsreglerne ikke overholdes.

Konsekvenser er, at fritidsdelens økonomi og normeringer undergraves.

"Rapporten bekræfter det, vi har talt om i BUPL i årevis, nemlig at der sker systematisk overførsel af penge fra SFO til skole. Det er nu dokumenteret, og vi ser blandt andet eksempler på, at ledelse, som udøves i skolen, betales af SFO’en. Man har ikke styr på konteringsregler, der jo ellers er klokkeklare. Det er rystende, at vi overhovedet skal diskutere det her, og at det ikke bare er i orden," siger FU-medlem i BUPL, Lars Søgaard Jensen.

Der ’fifles’ med økonomien

Lars Søgaard Jensen forventer, at Kommunernes Landsforening (KL) nu sørger for, at de kommuner, hvor tingene ikke er i orden, retter ind. Han forventer politisk handling på landsplan, efter at Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på et samråd tidligere på måneden lovede at indkalde partiernes ordførere på området, når rapporten fra BUPL forelå.

"Fritidsområdet er i forvejen hårdt presset efter store nedskæringer, og hvis man ikke kan stole på økonomien, fordi der fifles med den, er det da helt galt. Det skal der gøres noget ved, og så er tiden for alvor inde til at få løftet normeringerne. Vi har i dag eksempler på, at en pædagog kan være alene med helt op til 60-70 børn, og det er rystende. Husk på, at nogle af børnene kommer direkte fra børnehaven, hvor de trods alt er vant til flere voksne," siger Lars Søgaard Jensen.

Pædagoger mister deres job

Ifølge rapporten er der også eksempler på, at udhulingen af SFO’ernes budget ved overførsel af penge til skoledriften direkte resulterer i nedlæggelse af pædagogstillinger.

I rapporten fremlægges også eksempler fra kommuner, hvor der ’fifles’ med økonomien. Blandt andet kan man læse om Ringsted Kommune, hvor en skole over tre regnskabsår gennem overførsel af mere end fire millioner kroner reducerede SFO’ens regnskab med 18 procent. Det betød blandt andet, at forældrebetalingen enkelte år kom helt op på 70 procent.

I rapporten kan man også læse også om Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor fire ud af fem skoler ikke eller kun delvist dækkede lønforbruget for de opgaver, pædagogerne udførte i skolen. I den ene af de fire skoler blev den fulde lønudgift til indskolingslederen betalt af SFO’en.

Her kan der direkte sammenlignes med den femte af skolerne, hvor konteringen var i orden, og tallene taler deres tydelige sprog: Antallet af børn pr. pædagog er på den skole lavere end på de fire andre skoler.

Fåborg-Midtfyn Kommune er nu indstillet på, i samarbejde med BUPL, at rette op på forholdende i SFO på baggrund af BUPL´s afdækning.