Pernille Dam Marcussen: Jeg vil skabe mere synlighed

Hvorfor stiller du op?

“Lederforeningen trænger til forandring. Den er ikke synlig nok. Der skal være et ansigt på Lederforeningen, som italesætter ledelse, og som ikke er til at komme udenom. Samtidig skal det i langt højere grad være en lederforening, der med sammenhængskraft repræsenterer hele landet.”

Hvad er dine mærkesager?

“Lederforeningen kalder på omorganisering, så medlemmerne i højere grad bliver inddraget. En undersøgelse blandt lederne viser, at flere ledere er tilfredse med, hvad der foregår lokalt. Kun få mener, at der er synlighed på landsplan. Vi skal arbejde med, hvordan vi fra centralt hold formidler ting til medlemmerne, og hvordan information og viden kan flyde frem og tilbage mellem lederne og Lederforeningen. En stærk organisering både lokalt og nationalt samt smidige kommunikationskanaler vil give os ledere et langt stærkere mandat end nu.

Synligheden gælder i høj grad også udadtil. For at rykke dagsordenen skal Lederforeningen fremstå synlig, konstruktiv og vidende i den offentlige debat.”

Hvordan skal rammerne for den pædagogfaglige ledelse udvikles?

“Ledernes løn og arbejdsvilkår skal sættes på dagsordenen – en dagsorden, der ikke skal være til at komme udenom. Der er ikke sammenhæng mellem lønnen, vores ansvar og arbejdstid. Vi skal anerkendes for vores arbejde.

Jeg er også meget optaget af vores ledelsesrum. Det organisatoriske ledelsesrum er ikke stort nok alle steder, og for nogle ledere er ledelsesrummet meget diffust. Vi ledere skal have frihed til at lede, og man skal have tillid til vores faglighed.”

Hvad er de vigtigste emner i den pædagogfaglige debat lige nu?

“Der er en trivselskrise blandt børn og unge, og samtidig er der store problemer med at rekruttere ledere og pædagoger. Når man på mange skoler erstatter pædagogfaglige ledere med ledere med andre uddannelser, forringes mulighederne for at arbejde med børns trivsel. Pædagogfaglige ledere er nødvendige for at sætte de pædagogfaglige kompetencer i spil.

Udfordringerne med at rekruttere pædagoger handler i høj grad også om uddannelsen, som jo i øjeblikket er på den nationale dagsorden.

Minimumsnormeringer er selvfølgelig også afgørende. I den forbindelse er pædagogandelen meget vigtig. Mange kommuner sænker andelen af pædagoger for at få enderne til at nå sammen. Og man kan jo ikke fortænke dem i det. De kan kun bruge deres penge én gang, og de har langt fra nok. Derfor er det et landspolitisk spørgsmål. Der skal flere penge til for, at vi for alvor når i mål med minimumsnormeringerne.”

Giv eksempler på vigtige resultater, du har opnået?

“Jeg har været med til at oprette et forum for ledere i Viborg. Det er vigtigt, for det kan være ensomt at være leder. Dette forum har været med til at skabe en konstruktiv kommunikationskanal til forvaltningen med udspring i vores faglighed.

Jeg har også spillet en rolle i forhold til minimumsnormeringerne, hvor min institution Unoden deltog i dokumentaren Eksperimentet med vores børn, som satte dagsordenen. Ligeledes løftede jeg dagsordenen i flere af landets medier både før, under og efter og gør det i øvrigt fortsat. Senere har jeg holdt foredrag for ledere i BUPL med titlen ’Leder du har ytringspligt’.

Hvad er de primære årsager til, at du er engageret i Lederforeningen i BUPL?

“Som profession er pædagoger og pædagogfaglige ledere hinandens forudsætninger. Vi står på samme profession, og sammen gør vi et stærkt mandat. Lederforeningen i BUPL har mistet medlemmer. Den tendens skal vendes. Vi har brug for alle i fællesskabet, for sammen står vi stærkest. Det er en måde at fremtidssikre BUPL, at lederne bliver i forbundet, og at vi kan tale vores fælles sag til omverdenen. Lederforeningen skal have langt mere fokus på, hvor vigtig den pædagogfaglige ledelse er for pædagogikken.”