Pædagog om Uge Sex: Krop og køn skal på skoleskemaet HVER uge

Den årlige ’Uge sex’ er ofte skolebørnenes eneste seksualundervisning. Men børn bør lære om køn, krop og seksualitet hver uge, mener pædagog og seksualvejleder Josephine Egestorp. Det vil tidligt give børnene et naturligt forhold til deres krop og styrke deres seksuelle trivsel hele livet, siger hun.

Mange grundskoler deltager denne uge i Sex & Samfunds 'Uge Sex'-kampagne, hvor skolepædagoger og lærere hvert år samarbejder om at undervise eleverne fra 0. til 10. klasse i emner som krop, køn, pubertet og seksualitet.

Uge Sex er et vigtigt led i folkeskolens obligatoriske seksualundervisning, men mange steder er den årlige temauge også den eneste seksualundervisning, skolebørnene får.

Og det slet ikke nok, mener pædagog Josephine Egestorp, der har efteruddannet sig til seksualvejleder. Og på sin arbejdsplads, specialskolen Bakkeskolen i Gladsaxe Kommune, har hun fået indført seksualundervisning i sine klasser hver uge.

"Tidligere fyldte seksualundervisningen ikke meget mere end temaugen 'Uge Sex'. Men da jeg blev ansat for godt fire år siden, fik jeg mulighed for at bruge min seksualvejlederuddannelse hver uge i arbejdet med eleverne. Undervisningen, som jeg ofte kalder 'læren om kroppen' eller 'pubertetslære', er i dag lige så vigtig som skolens andre fag," siger hun og fortæller om en tidligere elev.

"Under et besøg fra kommunen, skulle han fortælle lidt om, hvad han havde lært på skolen og sagde så blandt andet, at Jens havde lært ham at cykle, Julie havde lært ham at læse, og jeg havde lært ham, hvordan man onanerer," fortæller Josephine Egestorp.

Fra "adr" til naturlig snak om kroppen

Så normalt er det langt fra for alle skolebørn at have seksualundervisning. I skolernes Uge Sex oplever både forældre og undervisere, at nogle børn ikke vil i skole, fordi de synes det er "adr" eller bare uvant at tale om emner som kønsudvikling, kys og kondomer, når deres klassekammerater lytter med.

Men sådan behøver det ikke at være, påpeger Josephine Egestorp, hvis egen datter i 4. klasse i en almen folkeskole endnu ikke har lært om for eksempel menstruation.

"Klassen har haft noget om medier og grænser, men ikke noget i dybden om kønsudvikling. I år er første gang, de skal have Uge Sex-undervisning, og de synes, det er mærkeligt at skulle snakke om. Men hvis man spreder seksualundervisningen ud over hele året, så vil det blive meget mere naturligt for børn og unge at tale om de emner, og det vil også hjælpe børnene til at forstå og trives med deres egen krop," siger Josephine Egestorp.

Hun oplever også, at hendes egne elever på specialskolen i starten ofte skal vænne sig til undervisningen.

"Mange af drengene i udskolingen har krummet tæer de første par gange, jeg har talt med dem om for eksempel onani. Og i indskolingen har jeg en 8-årig, som først syntes, at alt om kroppen var ulækkert. Men da jeg lod en børnebog, der hedder 'Bare numser' ligge på bordet, blev han selv nysgerrig. Nu kan jeg sidde med ham og lægge puslespil om kroppen, og han forklarer helt naturligt, hvad der sker, og hvor der vokser hår ud. Det kunne han ikke sidste år," fortæller Josephine Egestorp.

Tidlig indsats gælder også seksuel udvikling

I den ugentlige undervisning på Bakkeskolen bruger Josephine Egestorp blandt andet puslespil, kropsmassage, anden sansestimulation, brætspil og billedmaterialer, og ofte må hun tilpasse materialerne, så de passer til den enkelte elevs alder eller udviklingstrin.

De fleste elever på skolen har autisme og forsinket udvikling, og igennem seksualundervisningen opnår de i indskolingen især kendskab til deres krop og følelser, og de øver sig i socialt samspil og i at aflæse ansigtsudtryk og forstå egne og andres grænser. På mellemtrinnet undervises de også i pubertet og kropshygiejne. Og for de ældste elever kan der indgå egentlig seksualvejledning om onani, sex og kærester i undervisningen.

"Jo tidligere børnene udvikler deres kropslige og følelsesmæssige selvbevidsthed, jo nemmere bliver det for dem at sætte ord på og forstå alt det, der sker med dem i puberteten. Også når det gælder børns seksuelle trivsel og udvikling er en tidlig indsats vigtig," siger hun.

Millioner til bedre seksualundervisning

I sit arbejde med at understøtte børnenes seksuelle udvikling og trivsel støtter Josephine Egestorp sig til WHO's definition af seksualitet, der pointerer, at 'seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed'. Som sådan er det seksuelle meget mere end samleje og erotik. Det er også det sensuelle, og alt, 'hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet'. Og det er både et 'basalt behov' og en 'basal menneskeret', lyder det blandt andet i definitionen.

"Som pædagoger hjælper vi også børn og unge i trivsel på alle mulige andre områder af deres personlige og sociale udvikling, og for mig handler seksualundervisning overordnet om, at alle mennesker har ret til at udvikle en sund seksualitet, og at vi med vores faglighed kan hjælpe børn og unge med tidligt i livet at trives med deres krop og seksualitet. Noget som vil gavne dem resten af livet," siger Josephine Egestorp.

Hun er ikke ene om at synes, at seksualundervisningen på både almene skoler og specialskoler i Danmark er underprioriteret: I 2019 konkluderede en evaluering fra Undervisningsministeriet, at seksualundervisningen har været utilstrækkelig, at eleverne har lært for lidt, og at vejlederne mangler kompetencer. Der blev derfor med finansloven sidste år afsat 15 millioner kroner til fra 2021 til 2023 at styrke kvaliteten i undervisningen, men faget er fortsat timeløst.

"Uge Sex er ikke nok for folkeskoleskoleelever med normal udvikling og slet ikke nok, når barnet eller den unge har en autisme-diagnose," fastslår Josephine Egestorp.

Hormoner og parafilier: Den pædagogiske opgave er at hjælpe

Mens det neurotypiske barn har leget doktorlege med andre børn siden vuggestuen, så har børn med udviklingshandicap ofte været mere isoleret hjemme eller er blevet fulgt tæt i en specialinstitution.

"De har ikke haft det samme frirum til at prøve egen krop eller de sociale grænser af, og det kan give problemer senere i livet. I puberteten opstår nogle naturlige behov, som de her unge måske ikke kan udskyde, fordi deres kognitive udvikling ofte ikke er fulgt med kroppens fysiske og hormonelle udvikling," forklarer Josephine Egestorp.

Relativt mange unge med autisme har fra helt lille også haft nogle særinteresser, der med tiden kan blive en del af en afvigende seksualitet, såkaldte parafilier. Det kan være, at de fascineres sanseligt eller seksuelt af at røre ved langt hår eller have regnfrakke på. Det kan opleves grænseoverskridende af andre, men i stedet for at møde dem med forbud, kommandere 'hænderne op af bukserne' eller gemme fetichobjekter væk, er den pædagogiske opgave at hjælpe, ligesom man hjælper dem på andre områder, mener Josephine Egestorp.

"Så længe, man ikke gør noget ulovligt eller skader nogen, har alle ret til at udforske og udvikle deres seksualitet. Nogle forældre og fagpersoner er bange for, at seksualvejledning kan skabe et behov hos børn, som ikke var der før. Men når jeg underviser seksårige, snakker vi ikke om onani og sex, men om køn og krop. Hvis ikke vi tager snakken tidligt, vil nogle af de her børn, når de kommer i puberteten, ikke engang vide, om de har en tissekone eller en tissemand," siger hun.

WHO's definition på seksualitet

Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet.

Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet.

Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret.

Kilde: Langfeldt, T., & Porter, M. (1986) i rapporten 'Sexuality and Family Planning: Report of Consultation and Research Finding' for World Health Organization (WHO).

Årets Uge Sex handler om samtykke

I år er over 400.000 grundskoleelever tilmeldt Sex & Samfunds 'Uge Sex'-kampagne, som siden 2008 har taget temaer op til brug i skolernes seksualundervisning.

I år handler det om samtykke. Mange unge har nemlig svært ved at afkode og kommunikere grænser, når det kommer til sex, viser en ny undersøgelse, som Sex & Samfund har foretaget blandt de 16-29 årige.
I undersøgelsen svarer 25 procent af de unge, at de har været i tvivl, om de har overskredet deres sexpartners grænser, og 52 procent siger, at de har givet samtykke til noget seksuelt, som de ikke har haft lyst til.

Sex & Samfund opfordrer derfor alle skoleledere til at prioritere seksualundervisning både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Læs mere om årets Uge Sex tema her, og læs rapporten 'Unges forhold til og forståelse af samtykke og grænser i seksuelle situationer'.

Josephines læseliste: Her får du mere viden

Pst!

Følg også Josephine Egestorp på Instagramkontoen 'Seksualvejledning', Facebook-siden 'Seksualvejledning v/ Josephine Egestorp' og hjemmesiden Seksualvejledning.nu

Læs meget mere om pædagog Josephine Egestorp og seksualundervisningen på specialskolen Bakkeskolen i Børn&Unge nr 2, som udkommer den 15. februar 2022. Da kan du finde det online her.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.