Omsorgstrætheden truer pædagoger: Tag hul på diskussionen

Der ligger en vigtig opgave for arbejdsmiljørepræsentanter i at italesætte omsorgstræthed blandt pædagoger, men ansvaret er arbejdsgivers, slår BUPL fast. Læs, hvordan du får øje på omsorgstrætheden.

Artikel

Mikkel Prytz (journalist)
Illustration: Eszter Szabo

Udgivet den 7. marts 2022

Omsorgstræthed blandt pædagoger er et stort problem, som bør italesættes på arbejdspladsen. Det mener Bitten Persson, medlem af forretningsudvalget i BUPL med politisk ansvar for arbejdsmiljø.

”Det kan være svært, men nogen skal turde tage hul på diskussionen. Og så skal arbejdsmiljørepræsentanterne tage dialogen videre til arbejdsgiverne, så vi kan få undersøgt problemets omfanget og drøfte løsninger. Det er arbejdsgivernes ansvar, at vi ikke har et arbejdsmiljø, der gør os syge,” siger Bitten Persson.

En opgørelse over Arbejdstilsynets reaktioner, som Børn&Unge har fået aktindsigt i, viser, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet er en stor udfordring. Når tilsynet kommer ud på pædagogiske arbejdspladser for at tjekke det psykiske arbejdsmiljø, handler hvert femte problem således om høje følelsesmæssige krav.

”Jeg har ofte hørt pædagoger italesætte de høje følelsesmæssige krav, og jeg har selv oplevet det i mit arbejde som pædagog. Vi er nødt til at anerkende, at mange pædagoger får ondt i følelserne, når de oplever problemer, som de med deres faglighed kan se en løsning på, men ikke kan løfte med de nuværende vilkår,” siger Bitten Persson.

Herunder kan du læse gode råd til at få øje på problemet og tage hul på diskussionen fra psykolog Rikke Høgsted og arbejdsmiljøforsker Pernille Steen Pedersen.

Hør podcasten 'Når jeg passer på mig selv, bliver jeg en bedre pædagog':

Sådan får du øje på omsorgstrætheden

Omsorgstræthed kan vise sig på to forskellige måder:

Overinvolvering: Du begynder at se andre som ofre, som du skal redde. Du føler utilstrækkelighed eller desperation, hvis en samarbejdspartner ikke lever op til dine forventninger. Omvendt bliver du himmelhenrykt, hvis noget lykkes i dit arbejde. Du kommer til at føle dig mere som pårørende end som professionel. I yderste konsekvens kan du ikke adskille følelserne i dig selv og hos dem, du prøver at hjælpe.

Distancering: Du træder et skridt væk fra dem, du skal hjælpe. Det kan være i form af forråelse, hvor du begynder at tænke kynisk. Det kan også være igennem en meget mekanisk eller teoretisk fortolkning af, hvad reglerne siger, at du bør gøre. Du kan også finde på at undgå svære situationer eller samtaler eller måske henvise opgaverne til andre, så du får flyttet dem fra dig selv.

Kilde: Rikke Høgsted, psykolog

Tvivlen skal frem i lyset

Den enkelte pædagogs tvivl og usikkerhed skal håndteres gennem ledelse og stærke arbejdsfællesskaber, mener arbejdsmiljøforsker Pernille Steen Pedersen, der kommer med tre råd til, hvordan I kan forebygge omsorgstræthed:

Stil jer selv til rådighed for hinanden. Hvis en kollega eksempelvis virker presset over en forælders kritiske spørgsmål, så tilbyd jeres hjælp, enten i situationen eller bagefter.
Vær nysgerrige overfor hinanden. Spørg ind til, hvordan I bedst hjælper jeres kolleger i konkrete situationer, hvor I kan mærke, at de er pressede.
Diskutér dilemmaer i fællesskab. Hav fx et fast punkt på personalemøder, som I kalder ’Ugens/månedens dilemma’. Kom med input og husk, at der hverken findes rigtige eller forkerte svar på dilemmaer. Første skridt er at forstå hinanden. Bagefter kan I sammen lede efter løsninger.

Sådan støtter I hinanden som gruppe

Kolleger kan bakke hinanden op på fire vigtige områder som værn mod omsorgstræthed, forklarer psykolog Rikke Høgsted, forfatter til ’Grundbog i belastningspsykologi’.

Følelsesmæssig støtte: Spørg ind til, hvordan din kollega har det. Lyt og vær der for hinanden.
Vidensstøtte: Viden er et fælleseje, som man skal dele med hinanden og dermed hjælpe hinanden fagligt.
Feedback: En arbejdskultur med høj grad af psykologisk tryghed er kendetegnet ved, at I kan kvalitetssikre det pædagogiske arbejde ved at give hinanden feedback.
Praktisk hjælp: Når I hjælper med at tage et barn op, tilbyder at skrive referat fra forældremødet i klubben eller går med på tur, aflaster I hinanden.