Nedbring sygefraværet: Sådan får I friskere luft
I denne guide får du eksperternes 10 råd til bedre indendørs luftkvalitet til jer, der ikke har et ventilationssystem med både ind- og udsugning af luft.
Læs også: Vi kan reducere sygefraværet: Renere luft slår sygdomme ned
1. Luft ud flere gange dagligt
Gør det i 3-5 minutter ad gangen, og skab gennemtræk, så luften bliver skiftet ud. Hvor ofte I bør lufte ud, afhænger af, hvor mange personer I er, og hvor store jeres lokaler er. Udluftning er især vigtigt om vinteren, hvor det ellers kan være fristende at holde vinduerne lukket for at spare på varmen. Undersøgelser viser, at effektiv udluftning sammen med udendørs pauser kan sænke niveauet af CO2 og andre skadelige partikler markant.
2. Vær ofte ude
Det hjælper på smittespredning og indeklima at være udenfor så meget som muligt. Prioritér og planlæg især udendørs aktiviteter i sæsoner med megen smitte.
3. Bliv hjemme, når du er syg
Det er et velkendt råd at blive hjemme, hvis man har symptomer på sygdom. Pas godt på kolleger og børn ved at holde dig væk, når du er syg. Men husk også, at både pædagoger og børn kan smitte, selvom de ikke har symptomer på sygdom. Det er endnu en god grund til at fokusere på god ventilation og udluftning.
4. Sæt rengøringen under lup
Når vi trækker vejret, synger, nyser, taler eller råber, spreder vi bittesmå dråber, og hvis vi er syge, kan de fremkalde smitte hos andre. Nogle dråber er så små (aerosoler), at de kan blive hængende i luften i længere tid. Andre er tunge og falder til jorden eller lægger sig på flader. Derfor er det en god idé at kombinere effektiv ventilation og udluftning med grundig rengøring.
5. Antallet er vigtigt
Jo flere mennesker der trækker vejret i samme rum, desto større er behovet for ventilation og udluftning, så udåndingsluften bliver udskiftet. Tænk over at dele jer op og bruge rummene, og husk at være ude så ofte som muligt.
6. Åbn døre mellem rum
Lad dørene stå åbne mellem rummene, så I skaber større luftgennemstrømning, og så luften får mulighed for at udligne CO2-niveauet. Hvis der eksempelvis er et stort fællesrum, I ikke bruger, vil en åben dør trække meget af den tunge CO2-holdige luft ud fra jeres andre rum.
7. Udpeg en nøgleperson
Smitterisiko på arbejdspladsen skal ikke være én pædagogs ansvar, men det kan være en god idé at udpege en nøgleperson, som kender den direkte vej til kommunens sundhedsplejersker og hygiejnesygeplejerske, hvis en sådan er ansat. Nøglepersonen kan for eksempel være arbejdsmiljørepræsentanten.
8. Indeklima er mere end luft
En god kvalitet af luften indenfor er en stor gevinst, når I vil bekæmpe smittespredning, men et godt indeklima handler om mere end det. Husk også at have fokus på andre dele af indeklimaet som eksempelvis at begrænse kemikalier, at komme larm og støj til livs og at sørge for god temperatur og belysning.
9. Spørg til ventilationen
Det er ikke den enkelte pædagogs ansvar, om der er et ventilationssystem på arbejdspladsen, men både pædagoger og ledere kan spørge til det i forvaltningen. Og hvis der er udsugning, kan det være en god idé at spørge til, om anlægget bliver serviceret og rengjort regelmæssigt, samt om det er indstillet efter forholdene. Hvis filtrene ikke er renset eller udskiftet korrekt, og hvis anlægget er indstillet til en anden normering end den aktuelle, har det betydning for, hvor effektivt anlægget fungerer.
10. Det er ikke nok at bruge næsen
’Puha, her lugter. Jeg lufter ud.’ Sådan tænker de fleste, når de går ind i et lokale med tung luft. Men det er ikke nok at bruge næsen. Faktisk er det, når man har været i et lokale i 20-30 minutter, at der især er brug for at lufte ud. Prøv at etablere gode rutiner for udluftning, så I også får frisk luft ind midt i jeres aktiviteter.
Kilder: Geo Clausen, professor ved DTU, Lars Andrup, seniorforsker ved NFA, Lene Stephansen, hygiejnesygeplejerske i Gladsaxe Kommune, samt Lone Mikkelsen, seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling.
Læs tema om sygefravær, smittespredning og luftkvalitet i Børn&Unge nr. 9/2022
