Når forældre stiller enorme krav: Sådan møder du dem med omsorg i stedet for irritation

En ny dreng skal begynde i en vuggestue, og moderen møder op med en liste med 26 punkter over tiltag, hun mener er vigtige, hvis hendes søn skal kunne trives.
Pædagogernes umiddelbare og ganske forståelige reaktion på listen er formentlig irritation.
Men en sådan reaktion er ikke hensigtsmæssig. Der er andre og bedre måder at reagere på, fastslår forfatteren til en ny bog med titlen ’Tilknytningsbaseret forældresamarbejde’.
”Det er muligt i stedet at føle omsorg for moderen og dermed at få lyst til at hjælpe hende, men det kræver blandt andet, at pædagogerne med hjælp fra lederen reflekterer over, hvordan det private, personlige og professionelle både kan understøtte og udfordre den måde, de møder forskellige forældre på,” siger Tea Thyrre Sørensen.
Hun er pædagogisk-psykologisk konsulent og har skrevet bogen, hvor moderen med de 26 krav er et af eksemplerne på, hvad dagtilbud anno 2025 skal rumme af forældrekrav i den pædagogiske hverdag.
Tip: Find 'det subtile' i relationen
Bogen tager udgangspunkt i neuropsykologien og ser blandt andet nærmere på, hvordan pædagoger, reagerer kognitivt og kropsligt på forældresamarbejder, der ikke glider. Bogen dykker også ned i, hvordan kvaliteten af forældresamarbejdet kan blive påvirket af pædagogernes forforståelser – det vil sige deres erfaringer og forståelse af sig selv og andre.
Det er det subtile i relationen med forældrene, som ledere kan støtte pædagoger i at blive bedre til at reflektere over, mener Tea Thyrre Sørensen.
”På overfladen kan dialogen mellem forældre og pædagog jo virke ok, men under overfladen kan den være svær, og pædagogen kan opleve en række belastende reaktioner hos sig selv, både mentalt og i kroppen. Pædagogen kan med fordel blive bedre til at finde svare på spørgsmål som: Hvordan mærker jeg belastningen? Hvad er det, den mor eller far trigger hos mig? Og hvad gør jeg for at få forløst belastningen, så jeg ikke mærker det for sent og ender med en voldsom belastningsreaktion eller stress?”
I skal arbejde med jeres irritation
I bogen anbefaler forfatteren en proces med refleksionsøvelser, der kan hjælpe pædagogerne til både at mærke egne reaktioner og til at reflektere over egne forforståelser for dermed at gå fra at føle irritation til at føle omsorg for en krævende forælder.
Og det er naturligvis en lederopgave at facilitere og sætte tid af til en sådan refleksion.
”Dermed kan der blive skabt et nyt og mere positivt udgangspunkt for forældresamarbejdet,” vurderer Tea Thyrre Sørensen, som forklarer videre:
”I eksemplet med moderen og de 26 krav er det således afgørende for dialogen, at pædagogen indser, at moderen ikke nødvendigvis ser ned på pædagogens faglighed, men at hun blot har en forudindtagethed, og at listen kan være regulerende for hendes ængstelighed og dermed være et forsøg på at være der for sønnen på den bedst mulige måde.”
Brug hjertet, hovedet og fødderne
Lederen kan vælge selv at være tovholder på en proces med fokus på at styrke dialogen mellem forældre og pædagoger. Men det er også en mulighed at hyre en ekstern tovholder.
Det er ofte, når forældresamarbejdet i en daginstitution er gået helt i hårdknude, at for eksempel Tea Thyrre Sørensen bliver hyret som pædagogisk-psykologisk konsulent til at styre en proces, der har som mål at styrke kommunikationen mellem forældre og pædagoger.
Det er blandt andet erfaringerne fra de processer, hun har samlet i bogen ’Tilknytningsbaseret forældresamarbejde’.
”Jeg anbefaler typisk en proces, hvor vi arbejder med de begreber, jeg kalder: Hoved, fødder og hjerte,” fortæller hun:
Hovedet er et symbol på at have viden. Hjertet handler om at se på sig selv. Mens fødderne er et billede på prøvehandlinger.
”Hvad er det, vi ved noget om (hovedet)? Hvad gør det ved os (hjertet)? Og hvad har vi prøvet, og hvad kunne vi tænke os at prøve (fødderne)? Processen er cirkulær og handler om, at man ikke skal låses fast i et enkelt perspektiv. Nogle gange taler man for eksempel udelukkende om alle de gode tiltag, som daginstitutionen har taget, men hvor forældrene alligevel ikke vil lytte. Her er det vigtigt også at se på vores viden, hvad situationen gør ved os, og hvad vi kan gøre fremadrettet,” siger Tea Thyrre Sørensen.
Læs også: Risiko for giftig cocktail: 9 spørgsmål og svar om det komplekse forældresamarbejde