Når forældre stiller enorme krav: Sådan møder du dem med omsorg i stedet for irritation 

Samarbejdet med forældre kan af og til være særdeles kompliceret. En ny bog giver en række konkrete værktøjer til, hvordan man kan styrke dialogen og samarbejdet med forældrene. Få indblik i værktøjerne her.
debatsituation

En ny dreng skal begynde i en vuggestue, og moderen møder op med en liste med 26 punkter over tiltag, hun mener er vigtige, hvis hendes søn skal kunne trives. 

Pædagogernes umiddelbare og ganske forståelige reaktion på listen er formentlig irritation. 

Men en sådan reaktion er ikke hensigtsmæssig. Der er andre og bedre måder at reagere på, fastslår forfatteren til en ny bog med titlen ’Tilknytningsbaseret forældresamarbejde’.

”Det er muligt i stedet at føle omsorg for moderen og dermed at få lyst til at hjælpe hende, men det kræver blandt andet, at pædagogerne med hjælp fra lederen reflekterer over, hvordan det private, personlige og professionelle både kan understøtte og udfordre den måde, de møder forskellige forældre på,” siger Tea Thyrre Sørensen.

Hun er pædagogisk-psykologisk konsulent og har skrevet bogen, hvor moderen med de 26 krav er et af eksemplerne på, hvad dagtilbud anno 2025 skal rumme af forældrekrav i den pædagogiske hverdag.

Tip: Find 'det subtile' i relationen 

Bogen tager udgangspunkt i neuropsykologien og ser blandt andet nærmere på, hvordan pædagoger, reagerer kognitivt og kropsligt på forældresamarbejder, der ikke glider. Bogen dykker også ned i, hvordan kvaliteten af forældresamarbejdet kan blive påvirket af pædagogernes forforståelser – det vil sige deres erfaringer og forståelse af sig selv og andre. 

Det er det subtile i relationen med forældrene, som ledere kan støtte pædagoger i at blive bedre til at reflektere over, mener Tea Thyrre Sørensen. 

”På overfladen kan dialogen mellem forældre og pædagog jo virke ok, men under overfladen kan den være svær, og pædagogen kan opleve en række belastende reaktioner hos sig selv, både mentalt og i kroppen. Pædagogen kan med fordel blive bedre til at finde svare på spørgsmål som: Hvordan mærker jeg belastningen? Hvad er det, den mor eller far trigger hos mig? Og hvad gør jeg for at få forløst belastningen, så jeg ikke mærker det for sent og ender med en voldsom belastningsreaktion eller stress?”

I skal arbejde med jeres irritation

I bogen anbefaler forfatteren en proces med refleksionsøvelser, der kan hjælpe pædagogerne til både at mærke egne reaktioner og til at reflektere over egne forforståelser for dermed at gå fra at føle irritation til at føle omsorg for en krævende forælder.

Og det er naturligvis en lederopgave at facilitere og sætte tid af til en sådan refleksion.

”Dermed kan der blive skabt et nyt og mere positivt udgangspunkt for forældresamarbejdet,” vurderer Tea Thyrre Sørensen, som forklarer videre:

”I eksemplet med moderen og de 26 krav er det således afgørende for dialogen, at pædagogen indser, at moderen ikke nødvendigvis ser ned på pædagogens faglighed, men at hun blot har en forudindtagethed, og at listen kan være regulerende for hendes ængstelighed og dermed være et forsøg på at være der for sønnen på den bedst mulige måde.”

Brug hjertet, hovedet og fødderne

Lederen kan vælge selv at være tovholder på en proces med fokus på at styrke dialogen mellem forældre og pædagoger. Men det er også en mulighed at hyre en ekstern tovholder.

Det er ofte, når forældresamarbejdet i en daginstitution er gået helt i hårdknude, at for eksempel Tea Thyrre Sørensen bliver hyret som pædagogisk-psykologisk konsulent til at styre en proces, der har som mål at styrke kommunikationen mellem forældre og pædagoger.

Det er blandt andet erfaringerne fra de processer, hun har samlet i bogen ’Tilknytningsbaseret forældresamarbejde’.

”Jeg anbefaler typisk en proces, hvor vi arbejder med de begreber, jeg kalder: Hoved, fødder og hjerte,” fortæller hun: 
Hovedet er et symbol på at have viden. Hjertet handler om at se på sig selv. Mens fødderne er et billede på prøvehandlinger.

”Hvad er det, vi ved noget om (hovedet)? Hvad gør det ved os (hjertet)? Og hvad har vi prøvet, og hvad kunne vi tænke os at prøve (fødderne)? Processen er cirkulær og handler om, at man ikke skal låses fast i et enkelt perspektiv. Nogle gange taler man for eksempel udelukkende om alle de gode tiltag, som daginstitutionen har taget, men hvor forældrene alligevel ikke vil lytte. Her er det vigtigt også at se på vores viden, hvad situationen gør ved os, og hvad vi kan gøre fremadrettet,” siger Tea Thyrre Sørensen.

Læs også: Risiko for giftig cocktail: 9 spørgsmål og svar om det komplekse forældresamarbejde 

Hjernen, hjertet og fødderne: Sådan virker metoden

Her forklarer Tea Thyrre Sørensen, konsulent og forfatter, om de tre trin i metoden til at arbejde systematisk med en udfordring i et forældresamarbejde:

Step 1: Hovedet

Første step i en vellykket proces er at afdække det faktuelle (Hovedet). 

”Vi laver en tidslinje: Hvornår startede problemet? Hvad er der sket løbende? Hvad er sagsforholdet? Hvis barnet ikke trives, er det naturligvis en del af supervisionen, men lige så ofte er der store konflikter med forældrene, hvor barnet egentlig trives meget godt,” siger Tea Thyrre Sørensen.

Step 2: Hjertet

Herefter ser I på relationen (Hjertet): Hvordan og hvor er det, at medarbejderen mangler at positionere sig? Hvad er forældrenes perspektiv? Og hvad er det for en forforståelse, pædagogen har om den konkrete forældre. 

Som leder kan du for eksempel spørge pædagogen: Hvad får dig til at sige dette? Kan vi prøve at åbne op for flere forforståelser? Hvad kan også være i spil? Hvilke narrativer har vi som pædagoger typisk om en forælder som Christians far, der vil bestemme det hele? Hvad er det for en forforståelse, du tror, at Christians far har om dig?

”Er svaret på sidstnævnte spørgsmål for eksempel: ’Han tænker nok, at jeg er en ret dårlig pædagog’, så kan jeg godt forstå, at pædagogen bliver lidt skrap over for Christians far,” lyder det fra Tea Thyrre Sørensen.

Igen med udgangspunkt i cirkulære principper analyseres der i processen også på forældrenes kommunikation, og hvad de måske er i gang med at fortælle. Der åbnes dermed op for hypoteser om, hvad forældrenes adfærd bunder i. Det sker ikke for at give dem ret og for gøre pædagogen forkert, men det handler om, at det er givtigt, at pædagogen åbner blikket: Hvad er det, Christians far prøver at sige, når han begynder at råbe i garderoben? 

Processen handler med andre ord om hele tiden at gå i meta og se situationen i helikopterperspektiv. 
Når Tea Thyrre Sørensen som konsulent er tovholder på en proces, stiller hun også spørgsmål som: Hvad er det nye, du får øje på, når du tænker på Christians far på den her måde?

”Nogle gange svarer pædagogen så ”Jeg har fan’me ikke fået øje på noget nyt, og jeg synes stadigvæk, at han er irriterende”, og så går vi ind i den del og arbejder med de følelser, der kan ligge bag,” fortæller hun.

Step 3: Fødderne

Det afsluttende trin i processen er at se på de tidligere erfaringer med at løse problemet (Fødderne) og derefter komme med forslag til prøvehandlinger, der kan blive sat i spil, fortæller Tea Thyrre Sørensen.

Pædagogerne kan for eksempel sige: ’Vi har prøvet at sige til Christians far, at hans opførsel ikke er acceptabel. Men det har ikke hjulpet, og hvad gør vi så i stedet?’

Og så kan pædagoger og ledere sammen få ideen til, at de nu siger til ham: 'Vi har fundet ud af, at vi mest taler om dit barn, når enten vi ikke har tid, eller du virker til at være presset. Vi kunne godt tænke os at få lagt nogle samtaler ind hver tredje uge, når både du og vi har tid. Hvad tænker du om det?’

'Tilknytningsbaseret forældresamarbejde' - om bogen og forfatteren

I tyve år har forfatteren og pædagogisk-psykologisk konsulent Tea Thyrre Sørensen beskæftiget sig med forældresamarbejde, udvikling af pædagogisk praksis og kommunikation i dagtilbud og skoler. 

Hun har sin egen klinik, hvor hun vejleder forældre med børn i mistrivsel og er indehaver af Uddannelsescenter for Neuropsykologisk Relationel Pædagogik. Neuropædagogik er en kombination af viden og metoder fra pædagogikken, hjerneforskningen (neurovidenskaberne) og neuropsykologien.

Bogens målgruppe er pædagogisk fagprofessionelle, konsulenter, vejledere og ledere på dagtilbuds- og specialområdet.

Læs mere om bogen 'Tilknytningsbaseret forældresamarbejde' hos forlaget Dafolo

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.