Det betyder industriens nye overenskomst for din løn
Reallønsforbedringer, mere fleksibilitet og en treårig overenskomst. Det er resultatet af det første forlig på det private område, hvor omkring 625.000 privatansatte lønmodtagere her i 2025 skal have fornyet deres overenskomster.
Det er industriens parter, der nu er blevet enige. Og det er en vigtig aftale, fortæller Nana Wesley Hansen, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Københavns Universitet, og ekspert i overenskomstfornyelser.
”Det er gennembrudsforliget, der sætter niveauet og retningen for lønudviklingen i Danmark. Det vil smitte af på det offentlige arbejdsmarkeds lønudvikling, som tager udgangspunkt i lønudviklingen i det private,” siger hun.
Industriens aftale omfatter således i praksis ikke kun de 230.000 ansatte i industrien, men har også betydning for de offentligt ansatte, herunder pædagoger, der skal have fornyet deres overenskomst i 2026.
Derfor kan det også forventes, at pædagogers næste overenskomst får en varighed på tre år.
Ukendte lønstigninger
Som offentligt ansat kan man godt glæde sig over aftalen, mener Nana Wesley Hansen.
”Vi har et overenskomstresultat, som peger på en relativt pæn lønudvikling. Parterne har en forventning om reallønsforbedringer de næste tre år,” siger Nana Wesley Hansen.
Præcis hvor meget lønnen stiger for industriens ansatte, ved man ikke endnu, for deres overenskomst er anderledes end de offentligt ansattes. På det offentlige område bliver det meste af lønnen forhandlet centralt, formuleret som en samlet ramme for overenskomsten. Sidste år var den således 8,8 procent over to år.
I industrien er det anderledes. Her skal gevinsten i den nye overenskomst forhandles på den enkelte arbejdsplads.
”Så der er ikke en økonomisk ramme, man kan pege på. Men der er nogle pejlemærker, som siger noget om, hvilke forestillinger parterne har haft om lønudviklingen,” forklarer Nana Wesley Hansen.
Her er et signal om din lønstigning
Et pejlemærke er udviklingen i mindstelønnen, en løn, som de færreste i virkeligheden tjener, fordi de forhandler sig til mere.
I industriens nye overenskomst er der aftalt en stigning i mindstelønnen fra nuværende 136,15 kroner til 146,90 i 2027. Det er en stigning på lige knap 8 procent over de tre år, overenskomsten varer.
”Der er nogle signaler i det. For andre lønmodtagere vil skele til stigningen i mindstebetalingen og sige, at så er det der, stigningen skal ligge,” siger Nana Wesley Hansen og skynder sig at tilføje:
”I virkeligheden er det dumt at slynge en procentsats ud nu, for vi ved ikke, hvad overenskomsten ender med at give, før vi har set den lokale løndannelse. Der kan nå at ske alt muligt, som kan påvirke løndannelsen lokalt.”
Industriens nye overenskomst indeholder også en forbedring af fritvalgsordningen på 2 procentpoint, så den stiger fra 9 til 11 procent, og 1 procent mere arbejdsgiverbetalt pension.
Hvis ovenstående regnestykke om knap 8 procent i lønforbedring viser sig at holde stik, kan industriens overenskomst måske (igen, der kan ske alt muligt) give en ramme, der ligger omkring 11 procent inklusive fritvalgs- og pensionsforbedringer. Men om det ender der, finder vi først ud af om et år, hvor der gerne skulle ligge en ny overenskomst for pædagoger.
Fleksibilitet bliver et tema
Industriens ansatte får også ret til barnets tredje sygedag og to børnebørnsomsorgsdage.
”Man kunne sagtens forestille sig, at det vil smitte af på de offentlige overenskomster, når man har forbedringer, som at bedsteforældre kan tage omsorgsdage. Hvilken form det så præcis vil tage? Det vil organisationerne skulle have en dialog med medlemmerne om. Men vi kan godt forvente, at fleksibilitet vil være et tema, som vil slå igennem i de offentlige overenskomster i 2026. De offentlige lønmodtagere skeler jo til, når der kommer forbedringer på det private arbejdsmarked,” siger Nana Wesley Hansen.
BUPL: Vi skal have mere i løn
BUPL’s formand Elisa Rimpler glæder sig over det resultat, som industriens parter er blevet enige om.
”Det er jo virkelig positivt, at de lander så god en overenskomst. Vi kan også glæde os over, at det giver et godt udgangspunkt for den oversættelse, der skal ske, når vi skal forhandle ny overenskomst til næste år,” siger hun.
Hvilke ting vil du gerne have smitter af på pædagogernes overenskomst?
”Reallønstigning er det vigtigste. Det er fuldstændig afgørende, at vi kommer til at øge vores købekraft,” siger Elisa Rimpler.
Hun glæder sig også over, at arbejdsmiljørepræsentanter nu kan se frem til et årligt tillæg på 9.000 kroner.
”Det bliver helt særligt for den overenskomst, at det kun er de arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af en overenskomstbærende organisation, som kan få tillægget. At honorere både arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter er med til at styrke den danske forhandlingsmodel,” fremhæver hun.
Fritvalg kan styrke ligestillingen
Til gengæld er hun spændt på, om elementer som barnets tredje sygedag og børnebørnsomsorgsdage slår igennem såvel i industrien som i de offentlige overenskomster.
”På industriens område har man en fritvalgsordning. Skal man tage barnets tredje sygedag eller en omsorgsdag som bedsteforælder, betaler man selv for det fra sin fritvalgspulje. Vi har en formodning om, at mændene i industrien oftest får fritvalgspengene udbetalt. Men jeg håber, at den ekstra mulighed for at passe børn og børnebørn vil styrke ligestillingen i et kønsopdelt arbejdsmarked,” siger hun.
Frihed vil møde modstand
Om BUPL skal kræve retten til barnets tredje sygedag og børnebørnsomsorgsdage, skal diskuteres med medlemmerne, pointerer Elisa Rimpler. Men arbejdsgiverne har også noget at sige på det område.
”Hvis vi vil stiller krav om mere frihed, kan det så lade sig gøre? Arbejdsgiverne vil gerne have flere af os op på fuld tid og har senest i forbindelse med treparten ladet os betale med lidt færre seniordage,” siger Elisa Rimpler om den modstand, kravet om mere frihed vil møde.
