Nye opdragelsesidealer udfordrer forældresamarbejdet
Forældre, der spørger pædagogerne, om det er ok at spise aftensmad på gulvet. Forældre, som har svært ved at få deres børn i tøjet eller med hjem fra børnehaven om eftermiddagen. Nye opdragelsesidealer og store mængder gode råd, især fra sociale medier, gør forældre usikre og sårbare i deres rolle som forældre.
Men forældrene er ikke alene om usikkerheden. Ny forskning peger på, at forandringerne i forældresamarbejdet i daginstitutionen puster til usikkerheden hos både forældre og pædagoger.
”Det kan være uklart for både pædagoger og forældre, hvem der har ansvaret for barnet, når begge parter er til stede i daginstitutionen, fx i forbindelse med afhentning om eftermiddagen, når forældrene skal overtage omsorgsopgaven. Mange forældre føler sig enormt overvågede og usikre på, hvordan de forventes at agere, når de træder ind i daginstitutionen,” siger Penille Juhl, der er lektor og ph.d. i psykologi.
Frygten for at være dårlige forældre spiller ind
Pernille Juhl er leder af et nyt forskningscenter på Roskilde Universitet, Center for Everyday Life of Families in the Welfare State, der er sat i verden for at undersøge forholdet mellem familien og velfærdssamfundets institutioner, der i dag er under hastig forandring.
Når hun holder oplæg for pædagoger, minder hun dem ofte om, at forældrene kan føle sig på udebane i institutionen, selvom børnene er deres.
”At pædagogerne har fået en stadigt større rolle i at vejlede forældre, fx for at styrke børns læring, er noget af det, der kan puste til forældrenes usikkerhed,” siger hun.
Pædagog og udviklingschef i TitiBo-gruppen Lilian Bjelke oplever netop, at forældre kan føle sig usikre, og er blevet mere bange for at blive oplevet som dårlige forældre.
”Det er der bare ingen, der ønsker at være. Forældrene bliver hurtigt meget sårbare, når deres barn udviser store følelser, for eksempel vrede. Så det er vigtigt at give forældrene troen på, at det, de gør, er godt nok. At de er gode nok,” siger hun.
Den afgørende tillid sættes på prøve
Pernille Juhls forskning viser, at de seneste års ellers velmenende politiske indsatser for at styrke børns trivsel, læring og skoleparathed, har pålagt pædagogerne opgaven at være særligt opmærksomme på at iagttage forældre, der vurderes som særligt sårbare, for eksempel i hente- og bringe situationer.
Samtidig leder forældrene også efter tegn på, om pædagogerne giver deres barn tilstrækkelig omsorg i den tid, hvor barnet er i institution.
Den dynamik er ikke gunstig for den tillid, som er nødvendig for et godt samarbejde. Og Pernille Juhls forskningsinterviews viser, at der kan opstå et forhold, hvor både forældre og pædagoger vogter på hinanden, fordi begge parter bliver utrygge ved at begå fejl.
”Det sætter den tillid, som er afgørende for forældresamarbejdet, på prøve,” fremhæver Pernille Juhl.
Tendensen går på tværs af de nordiske lande
I forskningsartiklen ’Hun er mit barn, men det er deres sted – Forældre og pædagogers søgen efter grænser i hverdagens samarbejde’ beskriver Pernille Juhl, hvordan den gensidige usikkerhed på rollefordelingen kan udfordre samarbejdet mellem forældre og pædagoger. Og at tendensen ses på tværs af de nordiske lande.
I Sverige har man nogle steder gjort børnenes opstart i vuggestue og børnehave markant længere for at styrke samarbejdet, forventningsafstemningen og tilliden, netop med afsæt i forskning, forklarer Pernille Juhl.
”Man har fundet ud af, at det kan være med til at give et trygt og tillidsfuldt forhold og udgangspunkt for samarbejdet. Og at man hermed skaber en fælles grund for omsorgsarbejdet for børnene, som jo i dag er en opgave, pædagoger og forældre deles om,” forklarer Pernille Juhl.
Pædagog: Åbenhed er vejen frem
I TitiBo-gruppen har pædagogerne valgt at være meget åbne overfor forældrene, også når de selv er i tvivl. Det kan for eksempel være, hvis et barn bider eller slår de andre børn eller på andre måder er udfordret. I de situationer er pædagogerne åbne om deres tvivl, når de prøver forskellige ting, der ikke altid virker.
”Vi prøver altid at gå nye veje og søge sparring, men man har jo ikke svaret på alt hele tiden. Det er præcis det samme, man står i som forældre, at man ikke lige ved, hvordan man skal løse et eller andet. Sådan er det også for os pædagoger ind imellem,” siger Lilian Bjelke, der har 30 års erfaring som pædagog.
Hun oplever at åbenhed giver pote.
”Det giver noget godt, at vi er åbne og tør sige det til forældrene. Og det tør vi selvfølgelig kun, fordi vi har en høj faglighed I hverdagen. Vi ved, at vi giver børnene et kvalitetstilbud, men selv i et kvalitetstilbud, er der ind imellem nogle ting, som vi ikke lige ved, hvad vi skal gøre ved,” siger Lilian Bjelke.
Vi skal turde tale om det svære
Samtidig er det vigtigt, at pædagogerne tør gå til forældrene, når de oplever, at forældrene er udfordrede, understreger Lilian Bjelke.
”Vi skal turde sige: ’Nu har jeg lagt mærke til, at det de seneste to gange har været rigtig svært for dig at få Karl ud ad døren, når I skal gå.’ Vi prøver at aftale nogle strategier med forældre, så vi kan hjælpe dem, hvor det er svært. Fordi vi tænker, at det er bedre, at vi er modige og åbne og taler med forældrene om det, end at de hver dag bliver udstillet, fordi vi ikke tør tage snakken. For udfordringen går jo ikke over af sig selv,” siger hun.
