Minimumsnormeringer: Regeringen sår tvivl om penge til flere pædagoger

Det står fast, at loven om minimumsnormeringer træder i kraft til januar 2024. Men nu sår regeringen tvivl om, hvad der skal ske med de knap 200 millioner kroner om året, Folketinget har afsat til at merituddanne pædagogmedhjælpere til pædagog i forbindelse med indførelsen af minimumsnormeringerne.

Med henvisning til folketingsvalget i efteråret har børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye (S) nemlig erklæret folketingsaftalen om minimumsnormeringerne – og dermed også den såkaldte opkvalificeringspulje – for ’død.’

”Nu har danskerne været til folketingsvalg, og der er sammensat et nyt Folketing, så nu skal vi diskutere med et nyt flertal, om vi fortsat skal bruge penge på ekstra at tilskynde voksne at tage en pædagoguddannelse,” siger han til TV2.

Minister: Garanti for penge til flere pædagoger er væk

Formålet med opkvalificeringspuljen i folketingsaftalen var at undgå, at indførelsen af minimumsnormeringer skulle føre til en udvanding af fagligheden i landets daginstitutioner (se boks nederst).

Behovet for penge til at uddanne flere pædagoger blev understreget, da Kommunernes Landsforening for nylig satte en stopper for kommunernes mulighed for at udbetale løn til pædagogmedhjælpere, der merituddanner sig til pædagog.

Læs også: KL slår bremsen i: Kommuner må ikke bruge løn til at skaffe flere pædagoger

Men selvom Mathias Tesfaye understreger, at det er vigtigt, at der bliver uddannet flere pædagoger, er der altså med den nye regering ikke længere garanti for, at pengene i opkvalificeringspuljen vil blive brugt på at uddanne pædagoger.

”Socialdemokratiet er ikke alene i regering. Vi er i regering med to andre partier, og vi vil fremlægge en samlet økonomisk politik i fællesskab,” siger han til TV2.

Hård kritik fra Folketinget: Regeringen er på vej mod et svigt

Mathias Tesfayes udmelding har mødt stor kritik fra flere af partierne bag den oprindelige folketingsaftale om minimumsnormeringerne.

SF’s børneordfører, Jacob Mark, kalder det et ’svigt’ og har indkaldt ministeren til samråd om opkvalificeringspuljens fremtid:

"I det tidligere flertal satte vi over en halv milliard af til opkvalificering, som skulle sikre, at vi får nok uddannede pædagoger. Nu svarer regeringen mig, at vi ikke kan være sikre på, at de penge skal bruges alligevel. Det er et svigt," siger han til TV 2.

Også Radikale Venstres børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, er kritisk:

”Vi kæmpede i Radikale Venstre for, at børnene ikke bare skal have flere voksne, men uddannede pædagoger. Derfor var det vigtigt for os, dengang vi lavede minimumsnormeringerne, at der også var midler til at uddanne flere pædagoger,” siger hun til DR.

BUPL trods bekymring: Regeringspartier kender betydningen af høj faglighed

Ministerens udtalelser bekymrer BUPL-formand Elisa Rimpler. Hun kalder opkvalificeringspuljen et helt afgørende element i folketingsaftalen om minimumsnormeringerne og mener, at det vil være dybt problematisk, hvis millionerne ender med ikke at blive udmøntet:

”Pædagogandelen falder, og der mangler pædagoger mange steder rundt om i landet, så der er hårdt brug for pengene til at opkvalificere medhjælpere og pædagogiske assistenter. Det ved regeringen godt, for det har vi indskærpet over for ministeren. Så jeg håber, regeringen tænker sig godt om og sikrer, at pengene bliver udmøntet,” siger hun.

Elisa Rimpler kvitterer for Mathias Tesfayes forståelse for, at manglen på pædagoger mange steder er en trussel mod kvaliteten i den tidlige indsats allerede nu, og at der er brug for at gøre noget.

”Samtidig ved vi, at også Venstre er interesseret i at sikre høj faglighed og flere pædagoger. Opkvalificeringspuljen er enormt værdifuld i den indsats, men regeringen er nødt til at indse, at der er en brændende platform, der kræver handling og finansiering allerede på den kommende finanslov, som den oprindelige folketingsaftale lagde op til,” siger hun.