Kommuner havde ulovligt dårlige normeringer: Flere af dem forventer at bryde loven igen

Minister: Kommuner skal sætte alt ind for at undgå nye lovbrud

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger i et skriftligt svar til Børn&Unge, der er behov for mere pædagogisk personale til de mindste børn, hvis kvaliteten skal løftes i vuggestuer og børnehaver.
Det er jo netop derfor, minimumsnormeringerne er blevet indført, påpeger han.

”Kommunerne har haft fire år og penge til at implementere loven. De har kendt til reglerne længe og haft tid til at ansætte det nødvendige antal kolleger. Derfor er jeg slet ikke tilfreds, hvis det viser sig, at der igen er flere kommuner, som ikke lever op til lovkravet.” 

Mattias Tesfaye forventer, at de kommuner, der endnu ikke er i mål, sætter alt ind for hurtigst muligt at efterleve lovkravet.

”Jeg har været i dialog med KL og modtaget en redegørelse fra dem om, hvorfor nogle kommuner ikke lever op til lovkravet. Jeg forventer, KL særligt holder øje med de kommuner, der tilkendegiver, at de ikke forventer at kunne leve op til minimumsnormeringerne i 2025.”

Kommune forventer nye lovbrud: Men det er 'tæt på’

Dragør er en af de kommuner, som ikke kommer til at leve op til kravene om, at der skal være minimum en voksen til tre børn i vuggestuer og en voksen til seks børn i børnehaver.

Kommunen på Amager havde 3,1 børn pr. voksen for de mindste i 2024. På 3 til 5-årsområdet var tallet 6,1. Det er en lille forskel på henholdsvis 3,3 og 1,7 procent, fortæller Lasse Falck Steenland, som er direktør for børn/unge i Dragør Kommune. 

I 2025 bliver det lidt bedre. Her lever kommunen op til kravene for de mindste med 2,9 børn pr. voksen på vuggestueområdet, mens det forbliver på 6,1 for børnehavebørnene.

Det er tæt på at være i mål, konstaterer direktøren, som slår fast, at reglerne skal overholdes, så han forventer, at Dragør Kommune lever op til normeringerne i 2026.

'Teknikken udfordrer'

Glostrup Kommune har også en forventning om ikke at leve op til reglerne i 2025, oplyser Niels Brockenhuus, som er centerchef for børn, unge og familie. Han understreger, at Glostrup faktisk har afsat penge til det.

”Det ser ud til, at vi på 0 til 2-årsområdet ligger bedre end kravet. Her er vi på 2,9 børn pr. voksen, mens vi på 3 til 5-årsområdet er på 6,1. Midlerne er således afsat, men skal omfordeles så der flyttes ressourcer fra vuggestue til børnehave, hvilket sker i 2026,” siger han og tilføjer, at det er en udfordring, at kommunerne afsætter budget til minimumsnormeringerne men bliver målt på deres regnskabstal – altså hvordan de budgetterede penge faktisk blev brugt.

Flere kommuner er presset af pædagogmangel

Problemerne er dog ikke kun regnskabstekniske. Niels Brockenhuus fra Glostrup Kommune peger på, at faget er hårdt ramt af pædagogmangel. 

”Vi vil til enhver tid ansætte de 70 procent pædagoger, vi har afsat penge til. Problemet er, at alle kommuner i Københavnsområdet konkurrerer om de samme pædagoger,” siger han.

Netop udfordringer med ledige pædagogstillinger som følge af pædagogmanglen nævnes af flere kommuner, viser Børn&Unges aktindsigt. 

Niels Brockenhuus forventer dog, at Glostrup Kommune lever op til loven i 2026 – og mere til.

”Det er en klar politisk prioritering både at lave de tekniske rettelser og skabe gode forhold for pædagoger og for ledere. Vi har fokus på arbejdsmiljøet, og politisk er der indført forberedelsestid for pædagogerne og dermed en udvidelse af budgettet," fortæller han. 

BUPL til pressede kommuner: Vi kan hjælpe

Elisa Rimpler anerkender, at det kan være svært at rekruttere pædagoger, men der er flere håndtag, kommunerne kan skrue på.

”De må gøre det attraktivt at arbejde i kommunen. Der er flere muligheder, som for eksempel mere efter- og videreuddannelse, forberedelsestid, bedre arbejdsmiljø og højere løn,” siger hun.

Hun foreslår, at kommunerne går i dialog med de lokale BUPL-fagforeninger.

”De ved, hvad der skal til for at rekruttere og fastholde pædagoger, hvis det er problemet. Det er afgørende, at kommunerne har en plan for, hvordan de vil fokusere deres indsats, og at de tilfører de nødvendige midler,” siger hun. 

Formanden for BUPL understreger, at minimumsnormeringerne ikke handler om tal på et papir eller i en computer. 

”Kommunerne har fået pengene, så de skal også bruge dem til formålet. Det her handler ikke om regneark, men om at der er høje belastninger på pædagogerne, og at det er meget svært at gøre det godt nok for børnene, hvis man ikke har ordentlige normeringer. Det er ikke flødeskum, som vi kan undvære. Det er et absolut minimum,” siger Elisa Rimpler.

Små kommuner kan have særlig udfordring 

I Dragør Kommune peger direktør for børn/unge Lasse Falck Steenland på endnu en udfordring:

”Vi har under 150 årsværk på hele 0-6-årsområdet. Derfor skal der meget lidt til for at rokke ved tallene. Skal en medarbejder på barselsorlov, eller siger nogle af de unge, som arbejder i dagtilbud i deres sabbatår, op nogle måneder før forventet, kan det have betydning for, om vi lever op til kravene eller ej,” siger han.

Lasse Falck Steenland tilføjer endnu en forhindring for at leve op til kravene: Dragør Kommune har ikke et fast vikarkorps til at tælle med i opgørelsen.

En løsning her kunne være at ansætte ekstra medarbejdere, så risikoen for ikke at leve op til kravene falder. Det er dog ikke realistisk, påpeger direktøren.

"I teorien kunne vi ansætte fem ekstra medarbejdere for at være helt sikre på at leve op til reglerne – lidt ligesom et stående beredskab i forsvaret – og så vil der skulle tilvejebringes et budget til det," siger Lasse Falck Steenland.