KL og regeringen vil mørklægge enorme forskelle i normeringer

Kommunernes gennemsnitlige normeringer dækker over enorme udsving i de enkelte daginstitutioner, og mange dagtilbud kan være særdeles langt fra minimumsnormeringer. Det viser kontroversielle tal, som regeringen og KL fremover vil skjule for pædagoger og forældre.

Artikel

Af Jesper Nørby, journalist

Udgivet den 24. september 2024

Selvom loven om minimumsnormeringer gør det sværere for kommunerne at spare på daginstitutionernes normeringer, kan der stadig være kæmpe forskelle på, hvor meget personale, der reelt er til børnene i hver enkelt institution.

Opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at der i 2022 var adskillige kommuner, hvor der i kommunens dårligst normerede daginstitution var mindst tre flere børn pr. medarbejder end i kommunens bedst normerede institution. Mere om det senere.

Disse opgørelser af normeringerne på institutionsniveau har regeringen nemlig besluttet at afskaffe efter ønske fra KL (Kommunernes Landsforening).

Dermed vil det fremover blive langt sværere at tjekke, om de statslige normeringspenge rent faktisk når hele vejen ud til børnene.

Og det har mødt hård kritik fra både BUPL, forældreorganisationer og en række partier i Folketinget.

Læs også: KL fik amputeret minimumsnormeringer på falsk grundlag

Hård kritik: Afskaffelse vil mørklægge reelle normeringer

Kritikken er kun blevet stærkere af, at KL har fået slettet dele af en analyse, der modsiger KL’s centrale argumenter for at afskaffe opgørelserne. Denne delvist mørklagte analyse – som indeholder afgørende fejl – har KL fået omtalt i medierne for at fastholde presset på regeringen.

Forløbet har fået hårde ord med på vejen fra blandt andre Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted:

”Regeringen og KL har lavet en aftale, som reelt mørklægger normeringerne i landets daginstitutioner. Man mister en gennemsigtighed, som er helt afgørende for at kunne debattere forholdene i vores vuggestuer og børnehaver på et oplyst grundlag. Det er et svigt af de aftaler, Enhedslisten har været med til at indgå. Vil regeringen virkelig løbe fra aftalen på et grundlag, der viser sig at være falsk? Det er dybt problematisk," siger han.

Selvom KL’s argumenter for at afskaffe opgørelserne ikke ser ud til at have hold i virkeligheden, fastholder børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) dog indtil videre, at opgørelserne skal afskaffes.

Fold ud Fold ind

Regeringen har stoppet opgørelser uden at spørge Folketinget

Selvom lovforslaget om at afskaffe opgørelserne endnu ikke er officielt fremsat, har regeringen allerede smækket døren i for nye opgørelser.

I det tidlige forår oplyste Ministeriet for Børn og Undervisning nemlig Danmarks Statistik om, at regeringen ikke længere ønskede opgørelser på institutionsniveau.

Det havde regeringen besluttet uden om de øvrige folketingspartier bag aftalen om minimumsnormeringer.

Dermed ser 2022 ud til at blive det eneste år, hvor offentligheden fik adgang til normeringerne på institutionsniveau.

Danmarks Statistik oplyser til Børn&Unge, at det er muligt at genstarte opgørelserne af normeringer på institutionsniveau. Det kræver dog, at der er politisk ønske om det.

Læs også: KL’s mørklægning af normeringer: Forstå sagen på 5 minutter

Kontroversielle tal: Så store er udsvingene

Kigger man på Danmarks Statistiks opgørelser af normeringerne på institutionsniveau fra 2022, bliver det hurtigt tydeligt, at de kommunale gennemsnitsnormeringer dækker over store udsving institutionerne imellem.

Samtidig viser tallene, at en lang række danske daginstitutioner i 2022 var særdeles langt fra minimumsnormeringer, selvom kommunerne overordnet levede op til det kommende lovkrav.

Eksempelvis var der i Brønderslev og Vesthimmerlands Kommuner eksempler på institutioner med mere end otte børn i alderen 3-5-år pr. pædagogiske medarbejder.

Se udsvingene i hver kommune på henholdsvis 0-2- og 3-5-årsområdet i Danmarkskortene nedenfor.

Læs også: Gennemsyret af fejl: Så skæve er KL’s påstande om normerings-bureaukrati

Sådan har BUPL brugt opgørelserne i normerings-kampen

Selvom der kun er data for normeringerne i 2022, har opgørelserne på institutionsniveau allerede vist sig som et værdifuldt redskab for blandt andet forældreorganisationer og BUPL i kampen for at styrke normeringerne i alle daginstitutioner.

Eksempelvis har BUPL lokalt brugt opgørelserne til at tjekke op på institutioner med iøjnefaldende normeringer.

Der kan nemlig være mange forskellige årsager til udsving i normeringerne. Og det er ikke alle, som ifølge BUPL er problematiske for den pædagogiske kvalitet. Men uden opgørelserne vil det blive langt sværere at tjekke rammerne i institutioner, hvor normeringerne stikker ud på den ene eller anden måde.

Børn&Unge har på baggrund af opgørelserne blandt andet skrevet om, at pædagoger ansat på stuer med specialpædagogiske opgaver tæller med i normeringerne på almenområdet. Det øger risikoen for, at et stort antal daginstitutionsbørn ikke kommer i nærheden af minimumsnormeringer, selvom deres kommune er inden for lovkravet.

Læs også: Under ét barn pr. pædagog: Hul i loven skævvrider kommunernes normeringer

Læs også: Hver tredje top-institution har kunstigt gode normeringer

Fold ud Fold ind

Du skal acceptere statistik-cookies for at se dette Graf-indhold
Tryk HER for at vælge cookie indstillinger