Jacob Mark efter SF’s opsigelse af folkeskoleforlig: Pædagoger skal kunne gøre det, de er bedst til

Folkeskolen er igen blevet en politisk kampplads, efter at SF har opsagt forliget bag folkeskolereformen fra 2013 med det formål at give større frihed til alle landets skoler og fritidsinstitutioner. I dag er der frihedsforsøg på skoleområdet i Holbæk og Esbjerg kommuner, men SF ønsker fremover at løsne tøjlerne i alle landets skoler og fritidsinstitutioner.

Lige nu er intet forandret i skolen. Men efter et kommende valg, hvor forliget nu vil skulle genforhandles, håber partiet på at finde et nyt flertal om en bedre og friere folkeskole, fortæller SF’s gruppeformand og undervisningsordfører Jacob Mark i interview med Børn&Unge.

”Det står vi meget stærkt på, og det et af de krav, vi tager med os, når vi skal forhandle regering efter et valg,” siger han.

For pædagoger vil en friere folkeskole kunne betyde blandt andet flere to-voksen-ordninger med lærer- og pædagogsamarbejder i skolen og en styrkelse af fritidspædagogikken i sfo’er og klubber til gavn for både børnenes og de ansattes trivsel, mener Jacob Mark.

Hvorfor opsiger I folkeskoleforliget? Hvad er der galt, og hvad skal laves om?

”Vi mener, at der er for mange børn, der mistrives i den danske folkeskole, og for mange børn, der ikke føler, de passer ind i de stive rammer, som politikerne på Christiansborg har fået skabt med folkeskolereformen. Vi har igennem en længere årrække forsøgt at få ændret på nogle af de stive rammer. For eksempel er det blevet lidt lettere at gøre skoledagen kortere og at dispensere og lave særlige forløb for børn, der har det svært. Men det er hele tiden på trods af lovgivningen, og det ønsker vi at lave om på. Vi kan se nu, at der et flertal i forligskredsen, som gerne vil give mere frihed til, at man kan lave skoledagen på en lidt anderledes måde, og derfor tør vi godt opsige forliget nu. Og så er det helt normalt at gøre det op til et valg, så det kan blive genforhandlet lige efter valget.”

På din facebook-side, hvor du annoncerede opsigelsen af forliget, skriver du, at friheden for eksempel kan bruges til flere to-voksen-ordninger. Skal det så være en lærer og en pædagog, som skal være sammen om undervisningen?

”Jeg bruger konsekvent udtrykket to-voksen-ordninger, selvom der er nogle lærere, der ikke er så glade for det, fordi jeg kan se rigtig mange fordele ved, at det er en lærer og en pædagog. At lærere og pædagoger kan bruge deres faglighed sammen giver noget særligt til børnene. Og det giver også noget, at pædagogerne, når de er med i skolen, kan se, at der sker noget med børnene, når de så er ovre i fritidslivet. Det tværfaglige samarbejde har en kæmpe værdi.” 

Hvordan vil pædagogerne i SFO’erne mærke en øget frihed til alle skoler? 

”Det her har jo også til formål at styrke SFO’erne, for jeg er dybt bekymret for SFO’ernes tilstand. Man sparede på SFO’erne med folkeskolereformen, da tiden i SFO blev mindre. Jeg vil gerne gøre SFO’erne til egne institutioner uafhængige af skolerne – med pædagogfaglig ledelse, med ordentlig tid og med flere ressourcer. Og det tror jeg også lykkes bedre, hvis man har en mere fri tilgang ude på skolerne, end hvis vi skal sidde og styre alting fra Christiansborg.”

BUPL påpeger, at fritidsinstitutionernes budgetter siden 2013 er reduceret med to milliarder kroner. Kommer de penge så tilbage til sfo’er og klubber, hvis det stod til jer?

”Det her udspil er et frihedsudspil, og det vil sige, man kan vælge at bruge pengene anderledes ude lokalt. Og der synes vi, man skal have nogle bindinger på økonomien, så når man gør skoledagen kortere, så skal der følge penge med over i fritidslivet. Vi regnede ud, at hvis man gør skoledagen i Danmark en time kortere i gennemsnit, så har du mere end en milliard, du kan bruge på for eksempel at lave to-voksen-ordninger i skolen, og på at øge åbningstiden og forbedre normeringen i sfo’en. Men den ekstra pose penge, der er brug for, fordi der er blevet sparet så meget, dem finder man jo ikke i det her udspil. Det vil være penge, vi skal finde ved finanslovsforhandlingerne.”

Hvordan vil I sikre, at der ikke bliver sparet yderligere, når skolen får mere frihed? Og sikre, at det ikke bliver frihed til at lave en dårligere skole?

”Jeg kunne godt tænke mig, at man sætter nogle hegnspæle i lovgivningen om frihed. I Esbjerg og Holbæk har vi sagt, at man ikke må spare på skolerne. Man må for eksempel ikke gøre skoledagen kortere og bruge de sparede penge på teknikområdet. På samme måde kunne jeg godt tænke mig en dynamik, der gør, at man heller ikke kan spare på fritidsområdet.” 

Men allerede i dag - og faktisk på Absalonskolen i Holbæk – har vi et eksempel på en pædagog, der står alene med 50 børn i farlige situationer, hvor børnene hænger i ribber og ringe i en gymnastiksal – så besparelserne sker jo også de steder, hvor der er frihed. Hvordan vil I dæmme op for, at det kan ske?

”Jeg vil hellere have, at det sker, og der er frihed, end at det sker, og der ikke er frihed. Det er to dårlige ting, men jeg mener, det er selvstændigt problem, som vi skal forsøge at løse, når vi også giver mere frihed, og det er det, jeg vil forsøge med mere klar lovgivning om, at når man for eksempel gør skoledagen kortere, så skal der følge penge med over i SFO’en til normeringer med mere. Og så vil jeg gerne diskutere med BUPL og KL, hvordan man gør det på den bedste måde, og uden det bliver alt for bøvlet.”

Du sagde også til at starte med, at hovedårsagen til at opsige forliget er, at I gerne vil gøre noget for at bekæmpe den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Mener du, at folkeskolereformen har haft betydning for den mistrivsel, vi ser i dag?

”Helt klart. Når man skaber en reform, hvor så meget skal måles og vejes og bliver for stift, så bliver normalitetsbegrebet hele tiden snævrere, og der vil være stadig flere børn, som føler, at de er unormale og ikke hører til.” 

Hvordan ser du pædagogers rolle i arbejdet med at bekæmpe mistrivslen?

”Pædagoger er jo fantastiske med børn og fantastiske til at møde og anerkende børn, og jeg tror, at noget af det, som børn har svært ved i dag, det er den meget høje hastighed og det med at alt, de gør, skal være til nytte. Der sættes hele tiden mærkater på dem, og de skal altid nå noget og skynde sig, og der tror jeg, at pædagoger med deres uddannelse kan skabe et præstationsfrit rum, hvor børn stadig kan udvikle sig. Og det tror jeg, der er alt for lidt tid til i dag.”

Pædagogerne på din facebook-side tager godt imod udsigten til mere frihed og mindre styring. Hvad vil du gerne sige til pædagogerne ovenpå ni år med folkeskolereformen?

”Mange har fået det til at lyde som om, folkeskolereformen på mange måder skulle højne anseelsen af pædagoger. Det er noget vås. For jeg har nu set mange steder, hvor man istedet har skåret ned i SFO’er, der er blevet dårligere normeringer, og man har mindre tid til fritidspædagogikken. Og ovre i skolen, hvor man fik at vide, at pædagoger skulle have deres egen selvstændige rolle, er pædagogerne tit endt med uden forberedelsestid at skulle undervise i stedet for at bruge deres faglighed. Så nu skal vi derhen, hvor pædagoger kan gøre det, de er bedst til, og det, de er uddannede til. Og det skal vi både gøre i skolen og i SFO’erne. Det skal pædagogerne have bedre tid til.”