Fik bat i nakken og mistede jobbet: 245.000 i godtgørelse til invalideret pædagog

Der er en lyd, som når sten slår mod hinanden. Der er en fornemmelse af at tage sig til baghovedet og senere kigge på hånden og se, at den er smurt ind i blod. Der er en erindring om at blive kørt til skadestuen af bekymrede kolleger, om at blive syet og scannet og ført hjem igen.

Herudover er der ikke meget, Mathias Askjær kan fortælle om det skæbnesvangre øjeblik for tre år siden, da han blev ramt af et bordtennisbat i baghovedet og fik en arbejdsskade, som siden har haft store konsekvenser for hans arbejde som pædagog og hans liv i det hele taget.

For efter knap et år med hele og delvise sygemeldinger blev Mathias Askjær fyret. Nu har Ligebehandlingsnævnet afgjort, at den afskedigelse var udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap, fordi Holbæk Kommune, hans arbejdsgiver, ikke havde gjort nok for at tage hensyn til de alvorlige følger, som Mathias Askjær fik efter sin arbejdsskade.

Ni måneders løn i godtgørelse

Kommunen har derfor måttet betale ham en godtgørelse på 245.000 kroner, hvilket svarer til ni måneders løn. Pengene er faldet på et tørt sted hos den 39-årige pædagog, som blandt andet har kunnet betale af på gæld, han har stiftet, mens han ikke har kunnet arbejde.

Men vigtigere for ham har det været at få et bevis for, at han er blevet uretfærdigt behandlet.

”Jeg har brug for at fortælle min historie, så den kan være et eksempel for andre kommuner og arbejdspladser om, at man ikke kan behandle folk, som jeg er blevet behandlet,” siger Mathias Askjær.

201 sager om arbejdsulykker afsluttet i 2021

Det sker mange gange hvert år, at en pædagog er ude for en arbejdsulykke, og de to hyppigste årsager til skader er fald og forskellige former for interaktion med børn, viser BUPL’s arbejdsskadestatistik.

Det kan være børn, der pludselig springer op eller trækker i pædagogen, eller som i Mathias Askjærs tilfælde et barn, der kaster med hårde genstande. I 2021 afsluttede BUPL 201 sager om arbejdsulykker på vegne af medlemmerne.

Det var aldrig hensigten, at han skulle rammes

Mathias Askjærs ulykke skete i oktober 2019 på Udby Skole i Holbæk. Mathias vidste, at en dreng i 6. klasse havde haft fødselsdag, og han gik derfor hen på det grønne område bag skolen for at ønske drengen tillykke og spørge til hans dag.

Da han vendte sig om og gik derfra, slyngede drengen i kådhed et bordtennisbat gennem luften, har Mathias Askjær senere fået fortalt. Så vidt han ved, var det aldrig hensigten, at han skulle rammes. Men ramt blev han med stor fart og kraft.

”Jeg var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Og det føles så bunduretfærdigt, når jeg tænker på, hvor store konsekvenser det har haft for mig. Men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke, at det er heldigt, at det ikke gik ud over et af de mange børn, der legede på græsset,” siger Mathias Askjær, der lige siden har været plaget af senfølger efter en voldsom hjernerystelse: Hovedpine, træthed, koncentrationsproblemer, synsforstyrrelser og overfølsomhed over for støj og lys.

Kommunen ville trappe arbejdstiden op

En uge efter ulykken var Mathias Askjær på arbejde igen. Han havde 30 timer om ugen, flest som støttepædagog og resten i SFO’en. Men han kunne ikke klare sine arbejdsopgaver i samme omfang som tidligere.

Fire uger efter ulykken blev han deltidssygemeldt. Nu skulle han kun være støtte i seks timer på én elev. Et omfang, der ifølge Mathias Askjær svarede til, hvad han kunne overkomme.

Men på efterfølgende sygefraværssamtaler forsøgte Holbæk Kommune flere gange at trappe arbejdstiden op og give ham flere timer i SFO’en, selvom Mathias advarede om, at han ikke kunne løfte opgaven.

Mathias blev indkaldt til tjenstlig samtale

10 måneder efter ulykken blev Mathias Askjær indkaldt til en tjenstlig samtale og fik besked på, at han ville blive fyret, hvis han ikke stillede på arbejde i SFO’en næste dag og snarest muligt kom tilbage på 30 timer. Han mødte op, men klarede kun en time, før smerterne tvang ham til at sygemelde sig igen.

Så blev han fyret.

”Jeg kalder min skade for det usynlige handicap, for jeg har ikke et brækket ben at vise frem. Og det har været så hårdt, for udover at jeg har skullet kæmpe med at være syg og føle mig anderledes, har jeg ikke oplevet at møde forståelse for min situation fra min arbejdsplads. Jeg har godt nok følt mig alene,” fortæller Mathias Askjær.

BUPL: Mathias skulle ikke have været afskediget

BUPL har på vegne af Mathias Askjær bragt sagen for Ligebehandlingsnævnet. Faglig konsulent i BUPL Midtsjælland Birgitte De La Cruz er tilfreds med, at pædagogen har fået godtgørelse, men ville ønske, at sagen ikke var kommet så vidt.

”Den bedste løsning havde været, hvis Holbæk Kommune ikke havde afskediget Mathias og i stedet havde forsøgt at afsøge de muligheder, der var for at fastholde ham i arbejdet. I den type sager bestræber jeg mig altid på at finde et forlig, men det har kommunen heller ikke ønsket,” siger Birgitte De La Cruz.

”Vi har at gøre med en medarbejder, som har fået en kronisk eller i hvert fald langvarig lidelse på grund af en arbejdsskade. Skaden griber ikke kun ind i hans arbejdsliv, men har vendt op og ned på hele hans liv. Den vilje til at hjælpe, Holbæk Kommune har vist Mathias, har været utilstrækkelig i forhold til den situation, han har stået i,” tilføjer Birgitte De La Cruz.

Arbejder i fleksjob som støttepædagog

Mathias Askjær er i dag ansat i fleksjob i en klasse for unge med generelle indlæringsvanskeligheder. Her har han otte timer om ugen som støttepædagog.

”Det er hårdt, og jeg er træt, når jeg går hjem. Men der er ikke så meget larm, og rammerne er gode, så jeg er glad for, at jeg har fundet en måde, hvor jeg stadig kan arbejde i min profession,” siger han.

BUPL: Sagen bør få præventiv effekt

Faglig konsulent Birgitte De La Cruz håber, at Ligebehandlingsnævnets afgørelse kan være med til at hjælpe Mathias Askjær videre. De håber begge, at sagens udfald får en præventiv effekt for pædagoger og andre ansatte i Holbæk Kommune.

”Det skal ikke kunne betale sig for en arbejdsgiver ikke at undersøge muligheden for at fastholde en medarbejder med et handicap. Holbæk Kommune har en politik for at fastholde og rekruttere medarbejdere, men det er i hverdagen blandt de ansatte, at den politik skal stå sin prøve. Forhåbentlig vil afgørelsen få den betydning, at andre medarbejdere i fremtiden får den hjælp, som Mathias ikke fik,” siger Birgitte De La Cruz.

Holbæk Kommune tager afgørelsen til efterretning

Peter Joensen, afdelingsleder for HR i Holbæk Kommune, kan ikke udtale sig om Mathias Askjærs sag, da kommunen ikke kommenterer personsager.

”Vi tager afgørelsen til efterretning og vil kigge i den for at se, om der er en læring i den i forhold til vores sagshåndtering, som vi kan bruge fremadrettet,” siger Peter Joensen og tilføjer, at Holbæk Kommune ikke har intentioner om at gøre andet end det bedst mulige.

”Selvfølgelig skal alle ansatte i Holbæk Kommune mærke, at vi har en mangfoldighedspolitik og en god personalepolitik. Vi skal passe på med at lade enkeltsager overskygge, at vi har 5.000 ansatte med et godt arbejdsmiljø. Vi er en stor organisation, og vi gør det bedste, vi kan,” tilføjer han.