Bekymrende tal om efteruddannelse til ledere
Efteruddannelse er vigtig for pædagogfaglige ledere, og lederne vil gerne afsted.
Alligevel bliver efteruddannelse ofte valgt fra, fordi lederne er pressede i hverdagen. Det viser tal fra BUPL's vilkårsundersøgelse.
En af lederne beskriver problemerne sådan her:
'Arbejder alt for mange timer ekstra hver uge og kan ikke se, hvor tiden til uddannelse skal tages fra. Min familie ser mig nærmest kun træt og udmattet. Det er umuligt at finde en harmonisk balancegang i arbejdsliv og privatliv.'
Den oplevelse er lederen ikke alene om.
- Ifølge undersøgelsen er seks ud af ti pædagogfaglige ledere interesserede i at tage efteruddannelse
- Men syv ud af ti ledere oplever, at det er svært at få tid til det i en travl hverdag.
Sådan burde det ikke være, mener Kristine Schroll, som er formand for Lederforeningen i BUPL.
“I stort set alle jobopslag til pædagogfaglige ledere står der, at man enten skal have en diplomuddannelse eller være villig til at tage en. Derfor er det et problem, at der ikke er tid til det,” siger hun.
Både Kristine Schroll og formanden for børne- og kulturchefernes dagtilbudsnetværk peger dog på adskillige ting, både ledere og forvaltninger kan gøre for at mindske problemet.
'Ingen passer ledernes arbejde, når de er på uddannelse'
Der er mange ting på spil, når lederne oplever, at tiden til uddannelse er knap.
“Ingen passer ledernes arbejde, når de er på uddannelse, så når man går i gang, kommer det til at koste weekender og aftener,” siger Kristine Schroll og tilføjer:
“Når man har en fyldt arbejdsuge uden øvre arbejdstid, og bunkerne bare bliver ved med at være der, prioriterer man måske ikke en diplomuddannelse eller anden efteruddannelse.”
Dagtilbudschef: Pressede ledere bør bede om støtte
Kan man som leder ikke skabe rum til at tage uddannelse, er man nødt til at søge hjælp. For kompetenceudvikling er en afgørende faktor for god ledelse.
Det understreger Merete Villsen, som er formand for Børnekulturchefforeningens dagtilbudsnetværk og dagtilbudschef i Aalborg Kommune.
I Aalborg Kommune har 150 pædagogfaglige ledere gennem det seneste års tid taget et diplommodul.
Her var tidsfaktoren også et tema.
"Det har været et super godt forløb, men undervejs har der også været en debat om, hvorvidt nogle af lederne ville gå til eksamen. Men som faglig leder skal man være rollemodel og skabe stærke faglige miljøer. Så min mening er, at man naturligvis også godt kan gå til en eksamen for blandt andet at vise, at man kan prioritere sin tid, siger Merete Villsen.
Ledere skal distribuere
Når ledere skal mere end deres hverdagspraksis, er de nødt til at prioritere deres tid. Og det skal der være plads til, understreger Merete Villsen.
“Som leder skal man ikke være blæksprutte og have gang i 45 ting på samme tid,” siger hun.
Vejen til at få tid til vigtig uddannelse går gennem distribueret ledelse.
“Faglig ledelse handler om at lede med udgangspunkt i medarbejdernes kompetencer. Det handler også om at kende medarbejderne og vide, hvem man kan trække på, når lederen er afsted,” siger hun.
Netop det ser Merete Villsen gode muligheder for i den hverdag, hun ser i Aalborg. Her er omkring 75 procent af medarbejderne uddannede pædagoger.
Skab mere tid: Forvaltninger bør have særligt fokus
Kristine Schroll er enig i, at lederne skal prioritere efteruddannelse.
“Lederne kan prioritere benhårdt i deres opgaver og være bevidste om, at når de tager en diplom i ledelse, er det til institutionens bedste. Jeg har i hvert fald stadig til gode at møde ledere, som er blevet dårligere ledere af at tage en diplomuddannelse. Man får viden og en anden tilgang til ledelse,” siger hun.
Ansvaret ligger dog langt fra hos lederne alene, for de er en del af et system, som kaster mange opgaver ledernes vej.
“Forvaltning og områdeledere kan aflaste lederne i forhold til de opgaver, som ikke direkte har med ledelse at gøre – som pedelopgaver og administrative opgaver. Samtidig kan ledernes ledere hjælpe dem med at prioritere deres tid, også ved at interessere sig for uddannelsen og vise, at den er vigtig,” siger Kristine Schroll.
Hun tilføjer, at det er et område, som Lederforeningen i BUPL er opmærksom på i forbindelse med forhandlingerne om overenskomsterne.
