Migræne plager pædagoger: Hver 10. er i behandling

Pædagoger er oftere i behandling for migræne end andre, og arbejdet som pædagog gør lidelsen ekstra svær, forklarer overlæge. Indeklimaet i institutionerne skal forbedres, siger BUPL.
illustration af migræne

Det dunker i hovedet i takt med pulsslagene. Kvalme og opkast følger dig dagen igennem. Alting larmer for meget, lugter for slemt eller lyser for kraftigt. Du glemmer ord eller kan pludselig ikke udtale dem.

Mange pædagoger kender oplevelsen af at have et migræneanfald. Faktisk har hele 9,6 procent af pædagoger været i behandling for migræne indenfor det seneste år, hvilket er et stykke over gennemsnittet, der ligger på 6,5 procent. Det viser tal fra den nationale undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, som Børn&Unge har fået aktindsigt i.

Du bliver nødt til at reagere

Der er dog ikke én entydig forklaring på, hvorfor pædagoger er i behandling for migræne i højere grad end gennemsnittet af danskerne, fortæller Faisal Mohammad Amin.

Han er overlæge og neurolog på Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet, som er det mest specialiserede center for behandling af patienter med migræne og hovedpine herhjemme. Han er også formand for Dansk Hovedpine Selskab, der arbejder på at fremme forskning og viden om hovedsmerter.

”Det er ikke noget, jeg har været klar over, men det overrasker mig ikke, at pædagoger er i behandling for migræne i højere grad end gennemsnittet,” siger Faisal Mohammad Amin.

”Hyppig migræne og kronisk migræne kan, udover hovedpinen, give en række kognitive udfordringer som for eksempel koncentrationsproblemer og manglende overblik. Så hvis du er pædagog og har ansvaret for en gruppe børn, samtidig med at der er et højt niveau af larm og andre stimuli, så vil din situation kun blive værre. Du bliver nødt til at reagere ved at melde dig syg eller gå til læge,” fastslår han.

Hormoner spiller en rolle

Forskning med MR-scanninger af hjernen har for nyligt påvist, at der op til et anfald sker ændringer i migrænepatienters hjerner, som kan forklare de symptomer, som patienterne får. Indtil nu har der ellers været stor tvivl i lægevidenskaben om, hvad der egentlig sker i kroppen, når en person får migræneanfald. Men at der er en sammenhæng mellem køn og migræne er dog tydeligt. Ifølge statistikkerne bliver tre kvinder ramt af migræne, hver gang én mand får anfald.

”Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfor kvinder rammes oftere, men det må være hormonelle faktorer, der spiller ind. Det er også en del af forklaringen på, at en faggruppe som pædagoger, hvor der er en høj andel af kvinder, oftere er i behandling for migræne end resten af befolkningen,” siger Faisal Mohammad Amin.

Det stemmer overens med resultater fra undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred’, som viser, at udover pædagoger er faggrupper som sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagogmedhjælpere i højere grad i behandling for migræne end andre.

Migræne er slem for pædagoger

I patientforeningen Hovedpine & Migræne Foreningen kender formand Hanne Johannsen flere pædagoger, der lider af migræne.

”Stress fremprovokerer migræne, og derfor er migræne en lidelse, der er slem for pædagoger, som udover støj og uro kæmper med at være for få ansatte og derfor ligger under for et større arbejdspres,” siger Hanne Johannsen.

Hun fortæller, at et stort problem for migrænepatienter er tabuet. Fordi ingen kan se, når man har ondt i hovedet eller kvalme, føler mange med migræne, at det ikke bliver taget godt imod på arbejdspladsen, hvis de lægger sig syge på grund af et anfald.

”Vi har jo alle hovedpine eller tømmermænd nu og da, og så kan man jo bare tage en pille og komme på arbejde. Den bliver migrænepatienter ofte mødt med,” siger Hanne Johannsen og forklarer, at mange bliver hjemme med barns første sygedag eller møder syg på arbejde i stedet for at fortælle, hvad de lider af.

”Folk er simpelthen bange for at sige, at de må blive hjemme på grund af migræne. Og de frygter at blive fyret, hvis det er et tilbagevendende problem,” tilføjer Hanne Johannsen.

En smerte, man ikke kan se

Fordi migræne og hovedpine ikke er synlige lidelser, er de samtidig vanskelige at løfte som problematikker, der skal tages hånd om på arbejdspladsen, vurderer Bitten Persson, medlem af BUPL's forretningsudvalg med politisk ansvar for arbejdsmiljø.

”Men et oplagt sted at starte er at se på støjproblemerne i vores institutioner. Ofte ligger de i gamle bygninger, hvor der ikke er taget højde for indretningen i forhold til antallet af børn. Det gør støj til et stort problem, og det betyder, at mange pædagoger går hjem med hovedpine,” siger Bitten Persson og foreslår samtidig pædagogernes arbejdsgivere at sikre ordentlig ventilation og udsugning i institutionerne.

Lugtgener er nemlig endnu en faktor, der kan udløse et migræneanfald.

”Det må ikke være sådan, at pædagoger bliver syge af at gå på arbejde,” fastslår hun.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.