Høj faglighed og kvalitet kommer ikke af sig selv

For nylig havde vi besøg af komikeren Ditte Hansen i anledning af BUPL’s 50-års jubilæum. Hun havde ikke været i rum med os mange minutter, før hun havde observeret, at pædagoger ikke bryder sig om at blive reduceret til ’voksne’.
Det kunne hun rigtig godt forstå. Selvfølgelig er det en nem måde at kende forskel på os og børnene, men vi ringer jo heller ikke efter en ’voksen’, når lyset går derhjemme. Vi ringer efter en elektriker, som hun bemærkede.

Ditte Hansen havde også noteret sig, at pædagoger synes, det er træls, når nogen siger, at de bare ’passer børn’. 
Det er sjove observationer, men også spot on-opråb til de politikere, der ikke kender til eller overser værdien af pædagogers arbejde og faglighed, fordi de betragter dag- og fritidsinstitutioner som steder, hvor børn opbevares, mens forældrene går på arbejde.

Burde BUPL og pædagogerne ikke bare ranke ryggen og tale faget op, bliver jeg spurgt, når færre søger ind på uddannelsen, eller når vi fokuserer på dårlige normeringer og vilkår.
Vi taler altid fagligheden op i BUPL. Vi forsømmer aldrig en lejlighed til at gøre opmærksom på pædagogers betydning for børn og unges udvikling og trivsel. Og jeg kender kun stolte pædagoger.
Men man kan ikke tale et fag op, hvis politikerne ikke samtidig understøtter og anerkender fagligheden ved at investere i gode rammer og betingelser for høj faglighed og kvalitet.

Hvis vilkårene ikke er i orden, bliver stoltheden og glæden over at besidde en særlig faglighed, der kan gøre en forskel for andre menneskers udvikling og liv, knust i mødet med virkeligheden i daginstitutionen, SFO’en, skolen eller klubben. 
For det sætter sig, hver gang vi oplever et barn, vi ikke får støttet i dets behov, fordi der ikke var tid. Ligesom vi ved, hvad der skal for at støtte barnet, så ved vi også hvilke konsekvenser det har, når det ikke sker. 
Derfor bliver vi med at insistere på bedre vilkår og rammer. Det har vi en etisk forpligtelse til. 
Ansvaret for at sikre pædagoger nok – og dermed fagligheden og kvaliteten i børnenes hverdag – ligger til gengæld entydigt hos Folketinget og i kommunerne.