Fritidspædagogik er et værn mod mistrivsel 

Fritidsinstitutionerne kan noget helt særligt. For her er der intet pres for at præstere. Her er børnefællesskaber og leg i centrum, og her er plads til at lade børnenes nysgerrighed og interesser drive værket. 

Eller sådan kan det være, når kvaliteten er i orden.

Men politikerne er desværre blinde for fritidspædagogikkens store potentiale. De har ikke forstået, at den rette kvalitet kan gøre en kæmpe forskel for børn og unge. Også dem, der har det svært og ikke føler, at de passer ind, og som står udenfor fællesskabet.

Og desværre bliver der flere og flere børn og unge, som har det sådan. Det viser alle undersøgelser, inklusiv vores egen vilkårsundersøgelse fra 2023. Her svarer 4 ud af 5 pædagoger på skole- og fritidsområdet, at de oplever en stigning i antallet af børn og unge, der mistrives. Over halvdelen fortæller, at de ikke har tid nok til at arbejde med børn og unge i mindre grupper, hvilket bunder i, at de har ansvaret for meget store børnegrupper. 

Halvdelen af pædagogerne var, sidst de var på arbejde, alene med den samlede børnegruppe, som i gennemsnit var på 25 børn. I gennemsnit! Det har selvfølgelig konsekvenser for det, man kan udrette. Og det er dybt bekymrende. 

De arenaer, børn og unge vokser op i, er i den grad under pres. Det samme er pædagogernes arbejdsmiljø. Og til trods for, at vi lokalt og centralt igen og igen råber politikerne op, så skæres der i budgetterne år efter år. Alene i 2023 har kommunerne skåret 130 millioner kroner på fritidsområdet. De seneste 10 år er budgetterne reduceret med 2,2 milliarder. Det er en katastrofe. 

Derfor opfordrer vi regeringen til at indføre et besparelsesstop, så vi kan genoprette kvaliteten og normeringerne. Og der er brug for, at politikerne i de igangværende forhandlinger om folkeskolen investerer i fritidspædagogikken. 

Pædagogerne kan spille en kæmpestor rolle i at bremse trivselskrisen, men det kræver, at politikerne giver os rammerne til at udføre vores arbejde.