Det er tid til Fussball

Som pædagoger griber vi de naturlige anledninger til at skabe rammerne for positive fællesskaber, venskaber og sammenhold. EM i fodbold er en kulturel begivenhed, der kan samle og forene. Her deler vi spændingen, glæden og nederlagene sammen.

Selvfølgelig bruger pædagoger fodboldfeberen kreativt. Pædagog Lykke-Lise Stæhr er her i Børn&Unge et godt eksempel. Hun er ikke interesseret i fodbold, men har fundet ud af, ’hvor godt et legetøj en fodbold er’. Fodbold bliver en adgang til at skabe rammerne for god pædagogik.

I det pædagogiske arbejde handler det ikke om at vinde eller tabe, og det er ikke afgørende, om vi selv går op i fodbold, blot vi går ind i aktiviteten med begejstring. Målet kan være alt fra at styrke motorikken og relationerne til at arbejde med følelsesregulering. Fodbold er bare midlet. Det kunne lige så godt være madlavning, vandleg eller et kreaprojekt.

Fodbold har potentialet til at rumme de helt store følelser. Det kan være kilde til stor frustration og kalde på en pædagogisk fredsmægler, når leg bliver til skænderier, fordi der er uenighed om, hvorvidt bolden var ude eller inde. Eller når det for den enkelte er svært at tabe 5-0. For pædagogerne er opgaven at gøre boldlegen til en lærerig oplevelse for alle.

Mange steder samarbejder pædagoger med lokale boldklubber til gensidig berigelse. På den måde lykkes det at få flere børn med i foreningerne, understøtte børn, der har det svært, og måske endda nå nogle børn, der ikke har så meget succes udenfor banen. I det pædagogiske perspektiv er fodbold nemlig andet og mere end ’at være god til fodbold’.  Det er adgangen til et fællesskab.

Der er store perspektiver i børn og unges fritid, uanset om den leves i bold- eller fritidsklubben, i SFO, til spejder eller musik. Rammerne for fællesskabet har stor betydning for børn og unges trivsel og dannelse. Det bliver BUPL´s fokus i partnerskabet ’Sammen om fritiden’, som ministeren har taget initiativ til.

Men først er det tid til Fussball.