Virtual reality. Pædagogisk værktøj og dynamit for ufærdige

Min søn rykker rundt i stolen og fægter med armene som for at undgå et eller andet, mens han siger: »Wow nej, gå væk!«. Han har VR-briller på, en slags skibrille, som suger ham ind i et 360 graders univers i 3D. Og han er tydeligvis skræmt. Bagefter prøver hans kammerat brillerne. Samme reaktion. I en virtuel verden har de oplevet et forfaldent hospital, hvor de bliver ført rundt i en kørestol, mens uhyggelige vanskabninger rækker ud efter dem.

De to 22-årige spillehærdede mænd synes, at VR virker stærkt på dem. Men hvordan vil børn og teenagere opleve det? Er der bivirkninger – ud over køresyge, kvalme, trætte øjne og hovedpine, som producenterne selv advarer om? Og hvad med børnenes udvikling og deres ufærdige hjerner, som først falder i hak omkring 20-årsalderen?

At finde ud af det viser sig at være en ­temmelig vanskelig opgave. For som så meget anden teknologi er VR væltet ud til for­brugerne, inden forskere har nået at undersøge, hvordan den egentlig påvirker os. Jeg må omkring Kødbyen i København, et universitet i Mainz i Tyskland og over Atlanten til Seattle for at finde svar.



Skolen er også skadelig. VR ligner ikke noget, vi kender. Det er som at drømme med åbne øjne og rejse i tid og rum. Teknologien er endnu nærmest på babystadiet, men forventes at udvikle sig eksplosivt i de kommende år. Facebooks Mark Zuckerberg mener, at VR bliver fremtidens nye, store sociale medie.

At VR bliver kæmpestort er Simon Lajboschitz også overbevist om. Han er medstifter af Khora Virtual Reality i Kødbyen i København, et VR-spillested og udviklingscenter. Her kan man prøve VR gratis eller købe sig til en halv time i en anden virkelighed. Khora holder også workshop for skoleklasser.

Simon Lajboschitz kender ikke til eventuelle bivirkninger ved teknologien, men ’VR går lige i sanserne’.

»Selvfølgelig kan man virkelig skræmme nogen i VR, men det handler ikke så meget om teknologien. Det handler om indholdet og den måde, man bruger det på. VR kan umuligt være mere skadeligt for en barnehjerne end skolen, som den er nu, hvor børnene bliver spærret inde på 12 kvadratmeter i otte timer ad gangen,« siger han.

Simon Lajboschitz er især optaget af de pædagogiske muligheder i VR. Han mener, at børn og unge kan lære på en både sjovere og mere effektiv måde i virtuelle verdener. Og at de selv kan udvikle indhold til VR.

»Leg motiverer og billeder styrker hukommelsen. Derfor er VR oplagt til undervisning, hvor du for eksempel kan gå på den kinesiske mur i stedet for at læse om den,« siger han.



Hjernen narres. Den amerikanske ­filosof Michael Madary fra Johannes Gutenberg Universität i Mainz har gransket den videnskabelige litteratur om VR sammen med kollegaen Thomas Metzinger. Som led i et EU-forskningsprogram har de forfattet en artikel om VR med et sæt etiske guidelines til både industri og forbrugere.

Da vi endnu ikke kan mødes i VR, ringer jeg Michael Madary op på Skype. Han fortæller, at forskning i børn og VR er næsten ikke­eksisterende.

»Man skal søge de etiske råd om lov til forsøg med børn, og forståeligt nok vil de ikke give lov til langvarige forsøg med VR. Derfor ved vi ikke noget om langtidseffekter af VR hos børn,« siger han.

Fra forsøg inden for socialpsykologien ved man dog, at hjernen påvirkes af omgivelserne. Og eftersom VR byder på helt nye omgivelser, mener Michael Madary, at hjernen også påvirkes af VR.

Vi eksperimenterer reelt med børns og unges hjerner, når vi lader dem bruge VR, og derfor er det vigtigt at håndtere teknologien med forsigtighed, mener han.

»VR er unik, fordi du føler, at du ejer og kontrollerer en krop, som ikke er din egen. Og du oplever, at du befinder dig et andet sted. Det påvirker din oplevelse af virkeligheden og af dig selv,« siger Michael Madary.

For små børn kan det være særligt problematisk, fordi de er ved at udvikle deres selvopfattelse og i forvejen har svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi.

Langvarig brug af VR kan føre til, at den virtuelle verden virker mere livagtig end virkeligheden, mener forskeren. Desuden ser han en risiko for manipulation, hvis producenten af VR-indhold har en religiøs, politisk eller kommerciel dagsorden. Alligevel mener Michael Madary ikke, at børn skal undgå VR, men at voksne skal styre og begrænse børnenes brug af teknologien.



Gerne farligt. Den amerikanske lærer Lisa Castaneda har også erfaret, at de virtuelle verdener gør stærke indtryk.Hende møder jeg i Seattle – også via Skype. Lisa Castaneda er medstifter af og direktør for ’foundry10’, en forskningsinstitution, som arbejder på at udvikle nye undervisningsmetoder for børn og med børn. I de seneste to år har hun testet VR i skoler. Interview med omkring 400 børn og unge og deres forældre, viste, at 88 procent havde stor tillid til, at oplevelserne i VR var i overensstemmelse med virkeligheden. VR-teknologien kan ikke sammen­lignes med andre medier, derfor er det vigtigt at tale med børnene om, hvad der er fakta og fantasi, mener Lisa Castaneda.

»Man bliver påvirket langt stærkere end af andre medier,« siger hun.

Hver sjette elev sagde, at de have VR-oplevelser, som var mere overvældende end de kunne klare. For eksempel skræmte en hval livet af nogle 13-årige, selvom de blot så den glide forbi et skibsvrag.

»Børn er ofte bange for noget andet, end voksne tror. Nogle børn kan blive skræmt af en hval, men ikke af zombier, som voksne til gengæld finder skræmmende. Det er også individuelt, hvad børn er bange for. Og forskning viser, at selv tegneserieagtige figurer kan udløse en stærk reaktion hos nogle.«

Langt de fleste børn i undersøgelsen ville gerne prøve VR igen, og også gerne noget farligt som for eksempel at være inde i en vulkan. Børnene efterlyste især VR indenfor historie, videnskab og kreative fag. De var ikke bare passive, men gik op i selv at skabe 3D-kunst og udvikle indhold til VR.

Konklusionen er, at VR et lovende og måske genialt, pædagogisk værktøj. Men det er også et stærkt medie, hvis effekt på ufærdige hjerner er ukendt. Så når børn skal opleve VR, er der brug for ansvarlige voksne i nærheden lyder rådet fra eksperterne.



Kom nemt og billigt i gang

VR-briller i pap kan købes på nettet for omkring 50 kr. og i plastic til omkring 150 kr. Man kan også downloade en instruktion til at lave dem selv. De fleste nyere mobiltelefoner kan bruges i papbrillerne, og man kan hente gratis VR-apps i Google Play. Blandt andet kan man tage børnene med på virtuelle ekskursioner til museer, koralrev og det ydre rum med Google Expeditions. Så er man i gang. Vil man også optage VR-indhold findes en app ved navn Cardboard Camera –også fra Google.

Næste skridt – og dyrere, men med bedre teknologi og mulighed for at interagere i VR kunne for eksempel være HTC Vive, der sluttes til en pc. Det består af en brille, en controller til hver hånd og sensorer, som overfører ens bevægelser til den virtuelle verden. Så kan man interagere og for eksempel male i 3D.



10 bedste VR-råd

● Prøv først selv, så du ved, hvad børnene skal se.

● Fortæl børnene, hvad de skal opleve.

● Organiser evt. børnene i små grupper om hver VR-brille. Sørg for at de andre kan se på en skærm, hvad den med brillen oplever.

● Sørg for, at den, som har brillen på, ikke bliver forstyrret.

● Husk pauser. 20-30 min. ad gangen er nok.

● Hold øje med børnene – de kan få det dårligt eller blive bange.

● Tal bagefter med børnene om det, de har oplevet, bl.a. om de ser fakta eller fiktion, og om risikoen for manipulation.

● Sprit brillen af ved skift, når flere deles om den.

● Lad børnene selv skabe indhold til VR.

● Sørg for, at børnene bagefter slapper af, og vær sikker på, at de er okay, inden de evt. skal cykle hjem, da balance og afstandsbedømmelse kan være forstyrret.

Kilde: De fire eksperter i artiklen.



VR manipulerer med sanserne

De to skærme i VR-brillen viser to lidt forskellige billeder og snyder derved hjernen til at tro, at den ser en tredimensionel verden. Det giver en stærkere oplevelse af, at det, man ser, er virkeligt. Forskerne arbejder på også at simulere andre sanseindtryk i VR, så man fx kan mærke blæst eller høre og mærke, hvordan sneen knirker, når man går.