Vilde unge; Tvivl om brug af tidligere rødder

De har hængt ud med gadens flabede drenge, engang har de givet systemet fingeren, de har lavet ballade, de har som regel indvandrerbaggrund, ingen uddannelse, og ofte har de været i fængsel. Kan sådan nogle rødder virkelig bruges i det sociale arbejde overfor udsatte unge?

Svaret er på landsplan langtfra entydigt. Grundlæggende er der en accept af, at tidligere rødder med deres selvoplevede kendskab til etniske gademiljøer har mulighed for at trænge gennem den hårde skal af system-uvilje, som mange udsatte unge er krøbet ind i. Men om det at have været en rod ligefrem kvalificerer til at kunne udføre ordentligt opsøgende og socialt arbejde, det hersker der stor uenighed om.

I Århus er Gitte Krogh, Centerleder for Familiecenter Vest, der bl.a. har Gellerup-Parken og Bispehaven som område, dog ikke i tvivl.

»Fra vores side er det et helt bevidst ønske at ansætte tidligere rødder. Når man selv har prøvet det, så kan man bedre vejlede andre om, hvordan man f.eks. kommer ud af kriminalitet og kommer videre. Vi startede med det for to år siden og har nogle rigtige gode erfaringer og nogle meget vellykkede forløb. I øjeblikket har vi tre tidligere rødder ansat, som er en del af personalegruppen, og som står på lige fod med os andre. Vi sikrer os, at de ikke står alene og opfordrer dem til at gå i gang med en uddannelse. En af dem skal således nu i gang med PGU-uddannelsen,« siger Gitte Krogh.

I Odense holder man til gengæld nøje øje med de tidligere rødders straffeattest. Er den uren, er der ikke mange chancer for at blive ansat. Det er holdningen hos fritidskonsulent Paul Hansen, der i mere end 15 år har koordineret indsatsen overfor urolige unge i Vollsmose

»Vi mener ikke, det er en god ide at ansætte tidligere kriminelle eller stofmisbrugere. Jeg vil ikke afvise, at tidligere rødder kan bruges som socialarbejdere, men det er ikke en kvalifikation i sig selv, at man har været en rod, og vi accepterer ikke, at de er tidligere straffede. Når det handler om børn og unge, skal vi tænke os godt om og ikke tage nogle chancer,« siger Paul Hansen, der dog i årevis har været med til at ansætte folk, der ”er en del af miljøet”, og som f.eks. er i familie med nogle af de udsatte unge.

»Det har vi bevidst gjort i 20 år. Vores teams kommer alle fra etniske miljøer, og skal der f.eks. foretages en indsats overfor en gruppe tyrkere, så ansætter vi en tyrker til det. På den måde kommer vi hurtigt et hestehoved foran. Vi ansætter folk, der er velanskrevne i miljøet og respekterede, og de er forrygende dygtige medarbejdere. Men straffede skal de ikke være. Hos os er det ikke en kvalifikation at have siddet i fængsel,« konstaterer Paul Hansen.

I Vejle går man imidlertid ikke så højt op i, hvorvidt en tidligere rod har været straffet eller ej.

»Medmindre det drejer sig om vold, stoffer eller pædofili, så er man så god som ny, når man har udstået sin straf. Folk skal have en chance, og selvom man har været straffet, kan man sagtens være en god rollemodel,« siger SSP-konsulent Steen Søgaard, der heller ikke mener, at en bestemt etnisk baggrund er vigtig.

»I visse tilfælde og i visse områder kan det være en fordel, men det er ikke en kvalitet i sig selv. Og det er det heller ikke at have været en rod. Vi ansætter ”det hele menneske”, og jeg vil ikke gå på kompromis for at få en etnisk medarbejder. Det grundlæggende skal være i orden. Men samtidig er der for få etniske medarbejdere på det her felt. Derfor skal vi være bedre til at spotte de gode unge og få dem i gang med en pædagogisk uddannelse. Og det gælder også tidligere danske rødder. Når det handler om det, man kalder ”de uanbringelige unge”, så er det systemet, der skal indrette sig. Det nytter ikke noget at have nogle bestemte kasser, som man forsøger at få de unge til at passe ind i,« siger Steen Søgaard, der tilføjer, at Vejle ikke har en overordnet politik på området.

Det samme er tilfældet i Randers, hvor man flere gange har drøftet, hvorvidt tidligere rødder skulle inddrages noget mere i det sociale arbejde. Ifølge SSP-konsulent Claus Hansen er der dog ikke kommet noget konkret ud af disse drøftelser.

»Vi er ikke afvisende, men har ikke taget stilling. I Randers har vi dog heller ikke de samme etniske problemstillinger som f.eks. i København. Når vi ansætter, forholder vi os til den enkeltes baggrund. Og i nogle sammenhænge har vi ansat folk med ”rod-baggrund”, for de tidligere rødder kan have nogle andre indfaldsvinkler til arbejdet. Men samtidig er der jo også faldgruber på området: Er de f.eks. kommet helt ud af deres baggrund? Falder de tilbage undervejs,« spørger Claus Hansen.

De samme spørgsmål er også centrale i Det Kriminalpræventive Råds stillingtagen til problematikken.

Overordnet mener Rådet, at det – i visse situationer – kan være en god idé at bruge tidligere rødder til at komme i kontakt med unge, der for andre er svære at nå.

»Men det er helt afgørende, at de i den grad er tidligere. Har rødderne lagt afstand til deres fortid, og er de selv kommet videre, så kan de have en værdi, de kan skabe tryghed og være rollemodeller for udsatte unge til at komme i gang med et mere almindeligt liv,« siger Rådets sekretariatschef, Anna Karina Nickelsen.



Ros til københavnske rødder

Erfaringerne med at bruge tidligere rødder som socialarbejdere i København er rigtig gode. Det mener Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, (SF):

»Man kan sammenligne de tidligere rødder med tidligere alkoholikere og tidligere stofmisbrugere, der bruges til socialt arbejde. Ligesom dem har de tidligere rødder gjort sig nogle personlige erfaringer, som giver dem den nødvendige indsigt og menneskelige forstand, der skal til for at hjælpe andre videre. De gør et fantastisk flot stykke arbejde og tager prompte afsted, når der er brug for dem. I sig selv er det ikke en kvalifikation at have været en rod, men det er det at kende livet og tonen på gaden. Derfor satser vi i København også fremover på at ansætte tidligere rødder,« siger Bo Asmus Kjeldgaard.

Rosen til trods, så er ansættelse af tidligere rødder – også i København – et følsomt emne. Før samtalen med borgmester Bo Asmus Kjeldgaard ønskede en tavs forvaltning i en uge ikke at udtale sig om erfaringerne med at ansætte tidligere rødder til Børn&Unge.

»Feltet er alt for politisk ladet,« mente en topembedsmand, mens en ledende embedsmand sagde: »Vi er blevet enige om, at der er for meget politisk blæst om det emne til, at vi vil udtale os.«

Grunden til embedmandsangsten skyldes, at to socialarbejdere var blevet set i et demonstrationsoptog mod krigen i Irak arrangeret af Hizb-Ut-Tahrir. Den efterfølgende presseomtale fik forvaltningen til at søge hi.

Ifølge Bo Asmus Kjeldgaard er der dog nu ført afklarende samtaler med de to pågældende medarbejdere.