Vi holder ikke mindre øje nu

Sommeren 2014 forsvandt en pige fra ­Børnehaven Stoldalens naturgård. Pigen var væk i fem timer og blev så fundet i god ­behold, og det havde været en rystende oplevelse for alle parter. Fra kommunens side blev der omgående meldt ud, at nu ville der blive opsat et hegn. Men hvad har hegnet så betydet, og giver det større tryghed for forældre og pædagoger?

»Vi havde indtil den episode brugt naturgården nærmest dagligt i mere end 10 år uden hegn omkring området, og vi havde aldrig oplevet, at børn var gået derfra. Nu skete det så, og det blev besluttet, at der herefter skulle et hegn op. Det signalerede selvfølgelig, at nu handlede man, men jeg har ikke hørt forældre udtrykke glæde over, at der er kommet hegn op. Der er ingen, der har sagt, at hegnet giver dem større tryghed,« siger børnehavens pædagogiske leder, Anne Ammentorp Olesen.



Falsk Tryghed. Hegnet betyder ikke, at pædagogerne holder mindre øje med børnene. Man skal nemlig passe på, at hegnet ikke giver falsk tryghed, mener Anne Ammentorp Olesen.

»For vil børnene over eller under hegnet, kan de også komme det. Og den episode, vi havde i 2014, kunne efter min mening også være sket, selvom vi havde haft hegn,« siger hun.

Alligevel vil Anne Ammentorp Olesen ikke afvise, at hegnet har betydning:

»Vi kører i bus til gården, så børnene har en klar fornemmelse af, at de er langt væk og ikke selv kan finde hjem. Derfor har de heller ikke lyst til at gå nogen steder. Men uden hegn kan et barn selvfølgelig af nysgerrighed tage det ene skridt efter det andet og så pludselig være væk. Det er ikke muligt nu, for så bremses barnet rent fysisk af hegnet. Dermed har det selvfølgelig en vis betydning,« siger hun.

Hvis hegnet havde indskrænket børnenes muligheder, ville pædagogerne have været kede af det. Men det skete ikke, og børnene har stadig to tønder land at lege på.

»Vi ville også have været kede af det, hvis der var kommet et stålhegn op, men heldigvis er der blevet valgt et træhegn, der falder godt ind i det smukke naturmiljø,« siger Anne Ammentorp Olesen.

Men i dagligdagen er hegnet altså ikke en lettelse for pædagogerne. De holder konstant øje med børnene, for de ved udmærket, at et hegn kan forceres, hvis man virkelig vil det.



Børn passer altid på i yderkanten af et fysisk rum

Dion Sommer er professor i udviklingspsykolog ved Aarhus Universitet og blandt andet medforfatter til bogen 'Læring, dannelse og udvikling'. For ham kan manglende hegn i institutioner som Børnehaven Porskjær være med til at lære børnene at bevæge sig i en verden, hvor der er naturlige begrænsninger for både børn

og voksne.

»Det er en strålende løsning, når man ellers tager højde for institutionens beliggenhed. Uanset hvordan vi vender det, må vi mennesker overholde grænser. Der er jo aldrig tale om den ubegrænsede frihed, eller frit spil overalt. Her leges det ind uden striks kontrol, og børnene ved jo, at det er fornuftigt at passe på i yderkanterne af de fysiske rum. For her hersker trafikken. Hjemme må de jo heller ikke bene over vejen uden at kikke sig for. Eller uden far eller mor i hånden. Nu mangler der kun lige én ting: At kommunen overtales til at sætte et trekantet advarselsskilt op til bilisterne. Det kan så passende tegnes med en fed gul streg, som et barn er på vej ud over i fuld fart,« siger han.